Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hav. — Havbunden. — Eg. — Banke. — Rev. — Grunde. — Baaer. — Fluer eller blinde Skjær. — Skjær - Havaiji, se Sandwichsøerne - Hávamál, se Edda - Havana, egentl. San-Christobal de la Habana - Havari. — Almindeligt Havari (Groshavari). — Partikulært Havari. — Ordinært Havari - Havbro - Havel - Havelle, se Isand - Havelock, Henry - Havesangeren - Havhest - Havimber, se Lom - Havkat eller Stenbit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er, desto større er ogsaa Havvandets specifike
Vegt, der altid overstiger Ferskvandets og i
Gjennemsnit kan sættes til 1,020 — 1,030; deraf
følger, at alle Gjenstande har lettere for at flyde
i Havvand end i fersk Vand. Saltgehalten
bevirker ogsaa, at Havvandet vanskeligere
fryser; dette sker i Regelen først ved en
Temperatur af 2,55° — 3,7°. — Havets Farve er
i Almindelighed svagt grønagtig, men varierer
efter Belysningen; paa ringe Dybder faar
ogsaa Bundens Farve Indflydelse. Havvandets
Gjennemsigtighed er i Regelen større end
Ferskvandets, især i kolde Himmelegne. Fremmede
Stoffer kan hist og her opfylde Vandet saaledes,
at det bliver lidet gjennemsigtigt og undertiden
derhos antager en usædvanlig Farve. Et
særegent Fænomén er Havvandets Lysning (se
Morild). — Bortset fra den Bevægelse, som
foraarsages af Flod og Fjære, er Havet ogsaa
paa andre Maader bestandig i Rørelse.
Bølgebevægelsen holder sig til Overfladen, medens
Strømmene (s. d.) kan udstrække sig til en
betydelig Dybde. Denne Bevægelse er det vigtigste
Middel til at bevare Havvandets Friskhed. —
Havbundens Ujevnheder er allerede omtalt
ovenfor. I nogen Afstand fra Land pleier
Havbunden ofte at styrte pludselig af fra en ringe
til en større Dybde; den Bakkedannelse som
derved opstaar, faar Navn af en Eg og hører ofte
til de bedste Fiskepladse. En langstrakt
Forhøining paa Havbunden, med maadelig dybt Vand,
kaldes en Banke; ogsaa paa Bankerne foregaar
der ofte rige Fiskerier. En Banke med saa
grundt Vand, at Sjøen i stærk Bølgegang
bryder mod den, kaldes Rev. Forhøininger af
forholdsvis ringe Udstrækning kaldes Grunde, og
hvis de rager saa høit op, at Sjøen, naar
den er i stærk Bevægelse, bryder paa dem,
Baaer. Smaa Grunde, som ligger saa høit, at
de jevnlig giver sig tilkjende, selv ved mindre
heftig Sjøgang, kaldes Fluer eller blinde Skjær,
medens de egentlige Skjær er synlige over
Havfladen ved Lavvande ogsaa i stille Veir.
Havaiji, se Sandwichsøerne.
Hávamál, se Edda.
Havana, egentl. San-Christobal de la Habana,
Hovedstad paa Øen Kuba i Vestindien, ligger paa
Øens Nordside i en naturskjøn Egn, har 800,000
Indb., hvoraf over Halvdelen Hvide, en
rummelig og sikker Havn og storartet Handel og
Skibsfart. Byen er idetheletaget smuk, men mangler
egentlige Pragtbygninger; blandt dens Kirker kan
nævnes Kathedralkirken, hvor Kolumbus ligger
begraven. Af videnskabelige Anstalter findes et
Universitet (grundet 1728), et offentligt Bibliothek,
et Muséum, en Tegne- og Malerskole, en botanisk
Have m. m. Industrien bestaar især i
Cigarfabrikation, og de ægte Havanacigarer ansees for
de bedste i Verden. Værdien af Havanas samlede
Udførsel var 1872 noget over 26½ Mill. Doll.
Havari, i videste Forstand al den Sjøskade,
som Skib og Gods paa en Reise kan komme til
at lide, saavelsom alle de usædvanlige Omkostninger,
som Skipperen i Anledning af et Skib eller
Ladning tilstødt Uheld kan faa at udrede. Havari
er enten almindeligt (Groshavari) eller partikulært.
Ved almindeligt Havari forstaaes al den Skade
og alle de Omkostninger, som er en Følge af
Skipperens Opofrelser eller frivillige Handlinger,
sigtende til at redde Skib og Ladning fra større
Fare; det med almindeligt Havari forbundne Tab
fordeles paa Skib, Ladning og Fragt i Forhold
til deres Værdi. Partikulært Havari er al
tilfældig Skade, som rammer Skib eller Ladning, og
alle andre Omkostninger, som foranlediges ved
upaaregnede ulykkelige Begivenheder under Reisen;
Tabet ved partikulært Havari er ikke Gjenstand for
Fordeling, men maa bæres af den, hvem det
rammer, eller, hvis Tingen er forsikret, af
Assurandøren. Under Benævnelsen ordinært Havari
har man stundom ogsaa opstillet de sædvanlige
Udgifter ved en Sjøreise, saasom Lodspenge,
Havneafgifter o. desl., hvilke tidligere ogsaa gjerne
fordeltes mellem Skibet og Ladningen; men dette er
nu ikke længere brugeligt. — Beregning og
Fordeling af et Groshavari kaldes Dispache (s. d.),
ligeledes Beregning af et partikulært Havari.
Havbro, en tildels flere Mil bred og meget
fiskerig Banke udenfor Norges Vest- og
Nordkyst, strækkende sig næsten uden Afbrydelse fra
Stat til Nordkap. Udenfor Senjen i Tromsø
Amt ligger den kun en Mil fra Land, og her
er den tillige grundest, ikke fuldt 30 Favne.
Storeggen ved Aalesund er en Del af dens ydre
Heldning. Udenfor Finmarkens Kyst har den
forskjellige Navne, som Gjæsbaaen, Brøndsraas,
Tuvbaaen m. fl.
Havel (udt. Hafel), Biflod til Elben,
udspringer i Mecklenburg, løber mod Syd, Vest og
Nordvest gjennem flere Indsjøer i en Længde af 45
Mil og udmunder nær ved Havelberg. Den
optager Spree og er seilbar i næsten hele sin Længde.
Havelle, se Isand.
Havelock (udt. Hævlok), Sir Henry, engelsk
General, f. 1795, d. 1857, indtraadte 1815 i
Arméen, deltog i Felttogene i Birma 1824 og
Afghanistan 1839, kjæmpede 1843 og 1844 mod
Sikherne og 1856 mod Perserne. 1857 fik han
under den store indiske Opstand Overbefalingen
over et Korps, hvormed han undsatte Cawnpore
og Lucknow og slog Insurgenterne under Nena
Sahib.
Havesangeren (Sylvia hortensis), af
Sangernes (Sylviernes) Familie og Sangfuglenes
Orden, med graabrun Overkrop og hvidagtig Bug
og Strube. Det er en Trækfugl, som helst
opholder sig i høie Skove og Haver med Træer
og tæt Buskesnar. Den er en af vore bedste
Sangere.
Havhest (Procellaria glacialis), af
Stormfuglenes Familie, Svømmefuglenes Orden, er noget
mindre end Graamaagen, hvem den forøvrigt
ligner, har blaagraa Overkrop og hvidagtig Bug.
Den opholder siq fornemmelig i Nordishavet, helst
i aabent Hav, og forekommer udenfor Norges Kyst
saa langt syd som til Stavanger, dog uden at ruge.
Havhesten svømmer godt og har en sejlende Flugt,
men kan ikke dykke. Det er en særdeles graadig Fugl,
som ofte paa lange Strækninger følger efter Baade
og Skibe og sluger alt, hvad der kastes ud til den.
Sædvanlig følger den i store Skarer Loddestimerne.
Dens Nærværelse mærkes gjerne langt borte ved
en eiendommelig Lugt, den udbreder om sig.
Havimber, se Lom.
Havkat eller Stenbit (Anarrhichas lupus),
af Slimfiskenes (Blenniidernes) Familie og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
