Norsk Haandlexikon / A-J / 753 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havkat eller Stenbit - Havn. — Havnedæmning (Molo, s. d.) - Havnevæsen, det norske. — Havnedirektør - Havre (Græs). — Almindelig Havre, Fanehavre og skalløs Havre. — Blandkorn. — Floghavre, Svart havre, Troldhavre - Havre ell. Le Havre de Grace (By) - Havsule - Hawick - Hawkins, John

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havn

Pigfinnefiskenes Orden, forekommer almindelig i de
nordlige Have og bliver indtil 4 Fod lang. Den
er blaagraa af Farve, af et bistert Udseende, med
høit, kantet Hoved, et stort Gab, der er besat med
krumme Fortænder og sterke Knusetænder i Kjæver
og Ganen. Dens Arrighed er blandt Fiskerne
bleven til et Ordsprog; naar den er fangen, bider
den i alt, hvad den kan naa, og paa Grund af Styrken
i de vældige Kjæver kan dens Bid blive farligt.
Dens Føde bestaar fornemmelig i Krebsdyr og
Muslinger. I mange Egne er dens Kjød, som er
fedt og velsmagende, et ikke uvigtigt Næringsmiddel.

Havn, Bugt af Havet eller af en seilbar Flod,
som er saaledes indesluttet, at Fartøier der kan
ligge trygge for Vind og Sjø. Hvis den nød
vendige Beskyttelse ikke er tilstede af Naturen,
hjelper man derpaa ved at opføre en
Havnedæmning (Molo, s. d.).

Havnevæsen, det norske. Havnevesenets
Udgifter har vistnok fra først af været betragtede
som paahvilende vedk. By; senere blev der i dette
Øjemed paalagt lokale Afgifter (Havne- og
Mudderpenge), og Havneudgifterne udelukkende bestridte
af disse. Dette medfsrte, at man efterhaanden
ophørte at betragte Havnevæsenet som Kommunesag,
og derimod behandlede det som Statsanliggende.
Ved Lov af 20de Aug. 1842 blev det bestemt, at de
til Bestridelfe af Havnevæsenets Udgifter fornødne
Midler skulde tilvejebringes ved et procentvis
Tillæg i Stedets Toldintrader efter
Kommunebestyrelsens Beslutning, hvorhos denne Lov samt
Lov af 5te Sept. 1857 hcrver alle disse ældre
Afgifter til Havnekassen af Varer og Fartøier. Om
Havnevesenets Bestyrelse se Lov af 12te Oktbr.
1857, hvorved den saagodtsom ganske er gjort til
Kommunesag. — Udenfor Kjøbstæderne bestredes
Havnevesenets Udgifter til og med 1873 udelukkende
af Statskassen, af hvilken Storthingene 1863—73
bevilgede følgende Summer til dette Øiemed:
1863—65 aarlig 70,000 Kroner, 1866—68
aarlig 80,000 Kr., 1869—71 aarlig 46,000 Kr., 1872
48,000 Kr. og 1873 94,000 Kr. Ved Lov af
23de Mai 1873 blev det bestemt, at den i 1845
og 1848 paabudte Udførselsafgift af Fiskevarer,
som ifølge Lov af 4de Mai 1872 ikke længere skulde
indskyde i Fisketiendefondet, for Fremtiden skulde
danne et Fond for Havnearbeider, Mærker og
Fæstigheder i Fiskedistrikterne. Denne Afgift
indbringer ca. 300,000 Kroner aarlig og har fra og
med 1874 for det meste været anvendt til
Havnevæsenet i Forbindelse med det aarlige Statsbidrag
til dette. Havnevæsenets Budget har 1874—80
udvist følgende Beløb:

1874	Kr.	602,000
1875	〃	565,000
1876	〃	517,000
1877	〃	536,000
1878	〃	390,000
1879 .......	〃	333,000
1880	〃	400,000

Den i de 3 sidste Aar stedfundne Nedgang i
Bevilgningerne har sin Grund i, at man har villet
afvente den ved kgl. Resolution af 28de Mai 1877
nedsatte Havnekommissions Indstilling. Denne
Kommission har i Sommermaanederne 1877, 1878
og 1879 befaret Kysten i de 10 Amter mellem
den russiske Grændse og Lindesnæs og har i
Slutningen af 1880 været samlet i Kristiania for at op-

Hawtins

gjør endelig Indstilling. hvorved der foreligger den
en af Havnevæsenets Bestyrelse afgiven Plan og Be
regning for de paakrævede Havneforbedringer i de
nævnte 10 Fiskeriamter til et samlet Beløb af
26½ Mill. Kroner. — De af Statens
Havnevæsen hidtil udførte Arbeider har væsentlig bestaaet
i Fjernelse af Undervandskjær, Uddybning af
Strømme, Farleder og Sund samt tildels Havne.
De vigtigste Forbedrings- og Dækningsarbeider
af Havne er foretagne paa følgende Steder:
Lyngholmen, 1868 (Udgifter 13,000 Kroner); Utsire,
1866—72 (180,000 Kr.); Listers Makrelskøitehavne
1872—77 (13,000 Kr.); Flø paa Søndmør,
1874—80 (350,000 Kr.); Halten, 1874—79 (110,000
Kr.); Kabelvaag, 1874—80 (310,000 Kr.;
ufuldendt, efter Kalkul 390,000 Kr., idet det meste af
det allerede udførte Arbeide Vinteren 1879—80
ødelagdes af Storm); Nyksund, 1874—77 (122,000
Kr.); Vardø, 1875—80 (570,000 Kr., fremdeles
under Arbeide (1880), Overslag 1,200,000 Kr.).
— Til at føre Opsyn med Havnevæsenet er ansat
en Havnedirektør med to Assistenter;
Havnedirektøren er desuden Medlem af
Havnekommissionerne i nogle og femti Bykommuner, med hvis
Havne og Havnearbeider han ogsaa har at øve
Kontrol. Disse Bykommuners samlede aarlige
Havnebudget beløber sig til 5—600,000 Kr., som
væsentlig dækkes ved de af Kommunebestyrelserne
bestemte Procenter (1 til 3) af hvert Steds
Toldintrader.

Havre (Avena), Slagt af Græssenes
Familie. For Kornets Skyld dyrkes tre Arter,
almindelig Havre (A. sativa), Fanehavre
(A. orientalis) og skalløs Havre (A. nuda).
De to sidste ser man sjelden i Norge, derimod
dyrkes den almindelige Havre her lige til
69—69½ °; men da den gjerne bruger 2—3 Uger
længere Tid til sin Udvikling end Byg, gaar den
i de sydlige Egne af Landet heller ikke til den
samme Høide over Havet som dette. En Blanding
af Byg og Havre dyrkes ofte under Navn af
Blandkorn. I Sverige dyrkes Havre til 67°,
men nordenfor Umeå (omtr. 64°) modnes den dog
sjelden; bet samme er Tilfældet i Finland
nordenfor 62°. Blandt de mange andre Arter af denne
Slægt kan nævnes A. fatua, (Floghavre, Svart
havre, Troldhavre), fom paa flere Steder er
et besværligt Ugræs i Ageren, og videre A.
elatior, A. flavescens, A. pratensis og A.
pubescens, der i Blanding med andre Græsarter
dyrkes som Fodervexter.

Havre (udt. Avr) ell. Le Havre de Grace
(udt. Lø Avr’ dø Gras), By i det franske
Departement Seine-inferieure, ved Seines Munding,
med 92,000 Indb., befæstet Havn og
Marinearsenal, er nest Marseille Frankriges betydeligste
Sjøhandelsplads.

Havsule (Sula alba), en af de største Arter
af de nordiske Svømmefugle, tilhører
Pelikanfamilien, er hvid med sorte Vinger, har graablaat
Neb og lang, kileformet Hale. I Norge
forekommer den sjelden og ruger ikke, men træffes
almindelig ved de engelske og skotske Kyster.

Hawick (udt. Haaik), By i det skotske
Grevskab Roxburgh, ved Teriot, med 12,000 Indb. og
Væverier.

Hawkins (udt. Haakins), John, engelsk
Sjømand, f. 1520, d. 1595, var den første Englænder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>