Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helgesen, Hans - Helgeøen - Helgoland - Heliand, nyhøitysk Heiland - Heliaster. — Heliaia - Helikon, nu Zagora. — Hippokrene - Heliocentrisk - Heliogabalus eller Elagabal, egentl. Varius Avitus Bassianus - Heliometer - Heliopolis - Helios, hos Romerne Sol, Solen, Solguden (se Gudelære, den græske). — Heliader - Heliotrop - Helland, Amund - Hellas, se Grækenland - Helle. — Hellesponten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helgesen
Schleppegrell Afked, [[** sic, er nok -fsk- **]] gil derpaa i dansk Tjeneste og ind
traadte s. A. i den preussiske Armé, med hvilken
han deltog i de Allieredes Felttog mod Napoleon
og udmærkede sig i Slaget ved Waterloo.
Derpaa fulgte han med Blüchers Armé til Frankrige,
hvor han efter 1818 at have taget Afsked fra
Krigstjenesten bosatte sig i Nantes. 1830 tog han Del
i Julirevolutionen i Paris og var en Tid Kaptein
i Nationalgarden. 1838 vendte han tilbage til
Norge, hvor han ventede Ansettelse som Officér;
da dette slog feil, reiste han til Danmark, hvor
han levede som Privatmand til 1848, da han
indtraadte som Major i den danske Armé. I
Begyndelsen hørte han til Schleppegrells Stab og fik
1849 Kommandoen over femte Bataljon, som han
anførte ved Fredericia. 1850 stilledes han i Spid
sen for en Expedition, som bemcrgtigede sig Fre
driksstad, hvilken By han derpaa som Komman
dant heltemodig forsvarede mod de overlegne Sles
vigholstenere. Efter Krigens Slutning var han
Kommandant i Slesvig og senere til sin Død i
Rendsborg.
Helgeøen, en Ø i Mjøsen udenfor
Furnæsfjord, forekommer fiere Gange i Norges Historie.
Under Borgerkrigene opholdt Inge Baglerkonge
sig en Tid her af Frygt for Haakon Sverressøn,
og her blev han en mørk Høstnat 1202 overfaldt
af en Flok Bønder og dræbt. Under Haakon
Haakonssøns Regjering havde Ribbungerne jevn
lig Tilhold paa Øen, hvor de følte sig tryggere
end andensteds. Haakon havde senere adskillige
Tvistigheder med Biskop Paal af Hamar om
Eiendomsretten til Øen, hvilken Strid endte med, at
Kongen beholdt den mod at give Biskopen andre
Eiendomme i Erstatning.
Helgoland, Ø i Nordsjøen, udenfor Elbens
og Wesers Mundinger, ca. 10 Mil nordvest for
Kuxhafen, 1 Kv.mil stor, med 2,000 Indb., til
hører siden 1807 Englcenderne og er af dem ble
ven befæstet. Ven har Fiskerier og stærkt besøgte
Sjøbade.
Heliand (nyhøitysk Heiland, „Frelseren“),
gammelsachsisk Digt fra det 9de Aarh., behandler i
allitererende Vers Kristi Liv. Det blev første
Gang udgivet 1830—40 af A. Schmeller.
Heliaster, Medlemmer af Domstolen Heliaia
i det gamle Athen.
Helikon, nu Zagora, Fjeld i det græske
Landskab Bøotien, ca. 5,000 Fod høit, ansaaes i
Oldtiden for Musernes Opholdssted. Et Stykke
nedenfor Toppen udspringer Kilden Hippokrene,
som skulde verre fremkommen ved et Hovstag af
Pegasos.
Heliocentrisk, i Astronomien regnet fra
Solens Centrum (om et Himmellegemes Sted).
Heliogabalus eller Elagabal, egentl.
Varius Avitus Bassianus, romersk Keiser, en
Slægtning af Caracalla, var først Prest i Solens
Tempel i Emesa og blev 218 udraabt til Keiser under
Medvirkning af hans Bedstemoder. 219 holdt
han sit Indtog i Rom, hvor han bestræbte sig for
at indføre Soldyrkelsen og forresten førte et Liv,
som i Udsvævelser overgik de værste af hans
Forgjængeres. 222 styrtedes han af Prætorianerne.
Heliometer, Instrument til at maale
nærstaaende Himmellegemers Afstand, samt
Planeternes, Maanens og Solens Gjennemsnit.
Apparatet, som er opfundet af Franstmanden Bouguer
og senere forbedret af Dollond og Fraunhofer,
btstaar af et Teleskop, hvis Objektiv er gjennem
staaret, og som derfor giver to Billeder, naar
begge Halvdele af Objektivet ikke dækker hverandre
med Centrum. Maalingerne udføres ved med
Mikrometerskruer at give Objektivets Halvdele
forskjellige Stillinger.
Heliopolis, Solstaden, en af det gamle
Ægyptens ældste og vigtigste Byer, der laa i Nærheden
af det nuværende Kairo. Paa Ægyptisk hed den
On, menkaldtes ogsaa 𓉐 pa-ra, Solens
Bolig, fordi Solgudens Hovedtempel fandtes her.
Her var ogsaa Sædet for et lærd Prestekollegium,
hvorfor flere berømte Grækere, som Pythagoras,
Solon, Platon og andre kom hid som til et
Universitet for at lære. Der er kun faa Ruiner
tilbage af den gamle Stad, men endnu sees her den
ældste bekjendte Obelisk, der er 4,000 Aar gammel,
og endnu vises her det Figentræ, under hvilket
Jomfru Maria troes at have hvilet med
Jesusbarnet paa sin Flugt til Ægypten. i. [[** settefeil **]]
Helios, hos Romerne Sol, Solen, Solguden
(se Gudelære, den græske). — Heliader, Solgudens
Døtre, Faëtons Søstre; ogsaa Solgudens Sønner.
Heliotrop (Heliotropium peruvianum).
Fleraarig Plante, som hører til de Rubladedes
Familie og 1757 er indført til Europa fra Peru.
Man har i de sidste 20—30 Aar faaet en Mængde
Afarter, der har blaaviolette og stærkt vellugtende
Blomster, hvorfor de dyrkes almindelig som
Potteplanter.
Helland, Amund, norsk Geolog, er født i
Bergen den 11te Oktober 1846. Han tog 1868
mineralogisk Examen og blev 1874
Universitetsstipendiat i Geologi. Siden 1879 har han tillige
foredraget Bergbygning ved Universitetet. Han
har reist meget i Norge og i Udlandet, idet han
siden 1870 hvert Aar har foretaget en større
Undersøgelsesreise. 1875 reiste han i
Nordgrønland, 1876 undersøgte han Indsjøerne i
Norditalien, 1877 besøgte han Bergverkerne i Tyskland
og Cornwall, 1878 studerede han Vandreblokkenes
Udbredelse i England, Holland og Tyskland, og
1879 bereiste han Færøerne, Shetland og Orkney.
Fra hans Haand haves en Rakke videnskabelige
Afhandlinger og populære Skrifter, ialt ca. 40,
publicerede i norske, svenske, tyske og engelske
Tidsskrifter. Hans Undersøgelser omfatter dels
norske Gruber, (saaledes Kobber-, Krom-,
Nikkel- og Koboltgruber), dels Istidens Dannelser i Norge,
Tyskland og England, dels har han specielt beskjef
tiget sig med Fjordenes, Dalenes og Indsjøernes
Erosion. — Helland har først maalt Bevægelseshastig
heden hos de enorme Isbræer, ber fylder Fjordene
i Nordgrønland, en Hastighed, der gaar lige op til
60 Fod i 24 Timer. Af hans populære Skrifter
kan mærkes hans Skildringer fra Reiserne i
Nordgrønland, Færøerne, Shetland og Orkney, ligesom
hans Bog „Om Jordklodens Bygning“.
Hellas, se Grækenland.
Helle, i de græske Sagn en Datter af
Athamas og Nefele. For at undgaa sin hadefulde
Stedmoder Ino flygtede hun med sin Broder Frixos,
ridende paa en Vædder med Guldskind. Frixos kom
i god Behold til Kolkhis, men Helle druknede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
