Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helle. — Hellesponten - Hellebard - Helleflyndre, Kveite, se Flyndre - Hellefos - Helleland - Hellener, Grækere, se under Art. Grækenland - Hellenisme. — Hellenister. — Den hellenistiske Literaturperioden - Heller, Joseph - Heller, Stephen - Hellern - Hellespont, se Dardanellerne og Helle - Hellesund, gamle og nye - Helligaand - Helligbrøde - Hellige Alliance - Hellin - Hellingsø eller Ellingsø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
underveis i det Hav, som efter hende fik Navn af
Hellespontos.
Hellebard (af det tyske Hellebarde, egentlig
Helenbarte, nærmest overfat Hjelmøx: en Øxe, der
kan gjennemhugge Hjelmen) var et i den senere
Middelalder meget anvendt Vaaben for Fodfolk.
Den bestod af et 7—8 Fod langt Træskaft, som
oventil var forsynet med en lang Stødklinge
(Spyd) af Jern, i hvis nedre Ende var anbragt
en tynd, halvmaaneformig skarp Øx, som bagtil
ved Hammeren endte i en horizontal, undertiden
ogsaa nedadbøiet Spids eller Hage, hvilken skulde
tjene til at rive Rytteren af Hesten, derved at
Hellebarden hagedes md i Visirets Gitter. Helle
barden var saaledes paa engang baade et
Stød- og Hugvaaben. Den ovenfor beskrevne Form tile [[** trykkfeil for til- **]]
hører det 15de og 16de Aarh., medens det 14d- [[** trykkfeil for 14de **]]
Aarh.s Hellebarder mere havde Form af en Øxe.
En af de mest berømte Former er den flamske
saakaldte „Godendags“. Hellebarden er vistnok først
bleven anvendt i Tyskland mellem Aarene 1270
og 1300; dog paastaaes ogsaa, at den fra
Danmark stal være bleven ført til Tyskland og derfra
til Schweiz og Frankrige (1420). For den norske
Armees vedkommende er først i 1604 Hellebarden
omtalte i en offentlig Forordning, skjønt den vistnok
har varet anvendt før. Bajonettens Indførelse (ca.
1700) medførte Afskaffelse af Hellebarden som Vaaben
for den menige Soldat; men den bibeholdtes dog
fremdeles som Vaaben for Officérer og Under
officérer helt indtil Begyndelsen af dette Aarh.
Helleflyndre, Kveite, se Flyndre.
Hellefos, Vandfald i Dramselven, ca. 2 Mil
ovenfor Drammen.
Helleland, Prestegjeld i Stavanger Amt,
bestaar af Sognene Helleland og Birkrem.
Hellener, Grækere, se under Art. Grækenland.
Hellenisme, Udtryk, som er eiendommeligt for
det græske Sprog [[** sic, punktum mgl ? **]] — Hellenister, de, som
beskjeftiger sig med den græske Oldtid, isar med græsk
Sprog og Literatur. Særlig bruges Navnet om
de til Ægypten indvandrede Jøder, som under
Ptolemæerne dyrkede græsk Sprog og Filosofi,
navnlig i Alexandria; efter dem kaldes Literatur
perioden fra Alexander den stores Død til vor
Tidsregnings Begyndelse den hellenistiske.
Heller, Joseph, tyst Kunsthistoriker, f. 1798,
d. 1849, levede som Privatlærd i Bamberg og
foretog flere videnstabelige Reiser. Han eiede store
Samlinger af Kobberstik og arkeologiske Sager og
strev „Lukas Cranachs Liv og Virksomhed“,
„Træskjærerkunstens Historie“, „Albrecht Dürers Liv og
Verker“, „Monogramlexikon“ m. fl. Skrifter.
Heller, Stephen, ungarsk Pianist og Komponist,
f. 1814, optraadte allerede i en Alder af 9 Aar
offentlig, gjorde senere flere Koncertreiser, paa
hvilke han høstede stort Bifald, indtil han 1838
bosatte sig i Paris. Hans talrige Kompositioner
for Piano slutter sig til Schumanns og Chopins
Retning, men indeholder meget originalt.
Hellern, en liden Gaard i Fjelds
Prestegjeld, tæt ved Bergen, er det af Historien bekjendte
Sted, hvor Haakon Adelftensfostre fødtes, og hvor
han ogsaa døde 961.
Hellespont, se Dardanellerne og Helle.
Hellesund, gamle og nye, to meget søgte
Havne i Nærheden af Kristianssand.
Gamle-Hellesund ligger i Høivaag Prestegjeld, 2 Mil øst
for Kristianssand. Ny-Hellesund, 2 Mil sydvest
for samme By, dannes af fire Smaaøer og er fast
Lodsstation.
Helligaand, Guds Aand, i den kristelige Dog
matik Navn paa den tredie Person i Treenigheden.
I det Gamle Testamente nævnes Guds Aand hyppig,
saaledes allerede i Genesis, men først i det Nye Testa
mente fremtræder den som den personlige Aand, den
himmelske Sjelesørger for Menneskene, der er
Redskabet for Helliggjørelsen. Ifølge den kristelige
Lære udgaar Aanden ikke i sit eget Navn, men
udsendes af Faderen og Sønnen saavel til den
enkelte som til den hele kristne Kirke. Under de
trinitariske Stridigheder i den kristne Kirkes ftrste
Aarhundreder benegtedes Aandens Væsensenhed
med Faderen og Sønnen af de saakaldte
Pneumatomacher („Aandsbekjempere“), men erkjendtes
af den rettroende Kirke; paa Koncilet i
Konstantinopel 381 fastsattes det, at Aanden skulde æres
og dyrkes lige med Faderen og Sønnen, hvorhos
det antoges, at den udgik fra Faderen alene.
Augustin opstillede senere den Lære, at den tillige
udgik fra Sønnen, og dette udtaltes 589 paa
Koncilet i Toledo som gjeldende Dogme for den
vesterlandske Kirke. Meningsforskjellen i dette
Stykke blev et staaende Stridspunkt mellem den
græske og romerske Kirke, og den førstnævnte lærer
endnu den Helligaands Udgang fra Faderen alene;
den lutherske og reformerte Kirke har derimod sluttet
sig til den romerske Lære om Aandens Udgang
baade fra Faderen og Sønnen.
Helligbrøde er enhver Overtredelse af
Helligdagslovgivningen, enten ved Undladelse af at
besøge Gudstjenesten, [[** trolig mgl. innled. anf.tegn her **]]hvilket i Norge ved et Par
antikverede Lovbud er paabudt under Straf) eller
ved positive Handlinger. I Norge er alt
Arbeide, som ikke er uomgjængelig nødvendigt,
forbudt paa Helligdage, Fiskeri i Almindelighed
under større Straf end andet Arbeide. Vin- og
Øludsalg maa holdes lukkede fra Kl. 9 foregaaende
Dags Aften til Kl. 5 Helligdagseftermiddag,
Brendevin ikke sælges fra Kl. 5 Eftermiddag Dagen før
til Kl. 8 Morgen Dagen efter Helligdage.
Almindelig Handel kan derimod finde Sted saavel Dagen
før Helligdage som paa Helligdage, naar Aftensang
er ude.
Hellige Alliance, et Forbund mellem de tre
østlige Stormagters (Ruslands, Østerriges og
Preussens) Fyrster, stiftet 1815 og efterhaanden
tiltraadt af alle samtidige kristne Monarker,
undtagen Paven og Prinsregenten af England.
Formaalet skulde være Broderskab og Venskab mellem
Fyrsterne indbyrdes; som hver sit Folks Fader og
af Forsynet indsatte Herre skulde de haandhæve
Ret, Fordragelighed og Kristendom, saavel inden
hvert Lands egne Grændser som mellem Folkene
indbyrdes. I Virkeligheden blev Alliancen
imidlertid en Støtte for Fyrsternes Enevælde og
egenmægtige Trodsen mod Folkenes
Frihedsbevægelser. Fra 1830 kan Alliancen regnes for
opgiven, mcdens dens Grundsætninger endnu en Stund
vedblev at gaa igjen.
Hellin (udt. Eljin), By i den spanske Provins
Murcia, ved Mundo, med 8,000 Indb.,
Svovlgruber og Svovlkilder.
Hellingsø eller Ellingsø, en 2½ Mil lang
og meget smal Ø i Borgunds Prestegjeld, strax
nordenfor Aalesund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
