Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik 776 Heralles
Rigets Acht og gav hans Len til andre Fyrster.
Han forsvarede sig imidlertid med Held i sine
Arvelande, Brunsvig og Liineburg, men maatte
tilstdst 1181 ydmyge sig for Keiserens Overmagt.
Han beholdt sine Arvelande, men maatte gaa i
Landflygtighed paa tre Aar, i hvilken Tid han op
holdt sig i England. Da Keiseren 1189 tiltraadte
fit Korgstog, blev han atter forvist, men vendte
tilbage efter Keiserens Afreise og Me indtil 1194
Krig for at faa Sachsen tilbage. Sidstncrvnte Aar
kom det til Forlig, idet hans SM blev gift med
en Broderdatter af Fredrik Barbarossa. Henrik
LMe var tapper og lMmodig, men egensindig.
Han gjorde sig meget fortjent ved at fremme Kunst
og Ncrringsveie i sine Lande.
Henrik, Fredrik Henrik Ludvig, Prins af
Preussen, Fredrik den andens yngre Broder, f. 1726,
d. 1802, udmerkede sig i Syvaarskrigen og seirede
bl. a. ved Freiberg 1762, hvorved han bidrog til
Krigens Afstutning. Ifølge Broderens Ord var
han den eneste General i denne Krig, som ikke
havde begaaet nogen Feil".
Henrik den stolte, Hertug af Sachsen og
Bmern, af det welfisteHus, f. 1102, d. 1139, ar
vede Baiern efter sin Fader, Henrik den sorte, og
fik Sachsen i Len af sin Svigerfader, Keiser Lothar.
Han havde haabet at efterfplge denne som Konge,
men blev forbigaaet for Konrad af Franken, og
da den nye Konge for at svekke hans Magt b/d
ham at give Slip Paa det ene af sine HertugdMi
nier, udbr^d 1138 en Krig, som fortsattes i de
langvarige Feider mellem Guelferne og Ghibelli
nerne.
Henrik den sorte, Greve af Schwerin, d. 1228,
regjerede sammen med sin Broder Gunzel. Begge
maatte 1214 erkjende Valdemar Seier som Lens
herre; medens Henrik 1220—22 var fraverende
paa en Reise til Palcrstina, gav Valdemar Halv
delen af Schwerin til den imidlertid afd^de Gun
zels Datter, som egtede Kongens uegte Spn Nils.
Til Hevn blev Valdemar fangen paa Lyp 1223
af Henrik, der f^rte ham med sig til Tysk<
land og tvang ham 1225 til at gaa ind Paa et
haardt Forlig.
Henrik den jernhaarde ( der Eiserne"),
Greve af Holsten, SM af Gert den store, efter
fulgte denne 1340 sammen med sine Brødre Ni
kolaus og Johan. Han deltog i Krigen mellem
Edvard den tredie af England og Filift den sjette
af Frankrige og bidrog meget til Englendernes
Seier ved Crecy 1346. Hans Djldsaar falder
mellem 1384 og 1389.
Henrik Raspe, Landgreve af Thiiringen,
SM af Landgreve Hermann den fyrste, var til 1239
Formynder for sin BroderfM Hermann den anden
og efterfulgte denne efter hans DFd 1242. S. A.
blev han ogfaa Rigsforstander i Tyskland og ud
raabtes 1246, da Konrad den fjerde var sat i Van,
tll Konge. Han samlede, understøttet af Paven,
en Her og flog Konrad 1246, men d^de allerede
neste Aar.
Henrik Sjøfareren (Dom Henriaue el Na
vegador), Prins af Portugal, SM af Johan
den Mte, f. 1394, d. 1463, studerede i sin Una
dom foruden SjMefenet ogsaa Geografi, Mathe
matik og Astronomi, udmcrrkede sig 1415 ved Erob
ringen af Ceuta og 1419 ved denne Festnings
Undsetning. Senere nedsatte han sig i Sagres i
Algarbien (Algarve), hvor han byggede et Arsenal og
et Observatorium og oprettede en Navigationsskole.
Herfra udrustede b>n ogsaa et stort Antal Slibe
til Opdagelsesreiser paa Afrikas Vestkyst, som ved
hans Foranstaltninger blev befaret fra 29° n. B.
til 8° s. B. Han virkede ogsaa for at knytte Han
delsforbindelser med be nyopdagede Lande og lod
Verne baa Afrikas Vestkyst kolonisere.
«g»entiot (übt. Angriaa), Franyois, fransk Re
volutionsmand, f. 1761, var en Tid ansat ved
Toldvesenet i Paris, sluttede sig 1789 til Revo
lutionen og spillede 1792 en vigtig Rolle ved Sesi<
< tembermyrderierne, ligesom han 1793 var en af
: be ivrigste til at saa Girondinerne styrtede. Senere
I var han en af Robespierres fornemste Hjelpere og
i henrettedes fammen med ham 1794.
Henriauel-Dupont (udt. Angrikel Dypaang),
egentl. Louis Pierre Henriquel, franst Kob
j berstikker, f. 1797, d. 1878, dyrkede fM Maler
, kunsten under Guerin, nten begyndte 18 Aar gl. at
uddanne sig som Kobberstikker. Han har leveret
fortreffelige Gjengivelser af Billeder af eldre og
nyere Malere. Hans Hovedverk er de tre Blade
efter Delaroches berMite Hemicykle i Nools ciss
bvauxart».
Henselt, Adolf, tyst Pianovirtuos, f. 1814,
siden 1838 bosat i Petersburg, hvor han fra 1858
har bæret Generalinspektør for Musikundervisnin
gen i de keiserlige Opdragelsesanstalter i Peters
burg og SKoffau. %f hans Kompositioner kan
iscrr ncevnes fortreffelige Etuder.
ftptatlffi, det angelsachsifle, se Angelsachserne.eta, hos Romerne luno, se Gudelcrre, den
græffe. — Her a er ogsaa Navn paa en Planetoide.
Herakleia (Heraclea), d. e. Herakles’s By,
Navn baa flere Byer i Oldtiden. Den vigtigste
af dem bar £erafleta i asit^nten ved det
Sorte Hav, grunbet ca. 550 f. Kr. af Megarerne
(eller Milesierne); den underlagde sig en stor
Del af Sortehavskysten og spillede en vigtig po
litisk Rolle, inbtit ben kom under Syrien og
senere med hele Bithynien under Rom.
Herakleitos fra Efesos, græfl Filosof, ca. 500
f. Kr., var af en fornem Familie og forfegtebe
hensynsløst sine aristokratiske Anskuelser ligeoverfor
sin Fødebys demokratiske Styrelfe. Hans Hoved
verk Om Naturen" er strevet i saa orakelmes
sige og banffeltg forstaaelige Udtryk, at han fit
Tilnavnet den Dunkle". I dette Skrift for
fbarer han mod Eleaterne den Lere, at kun bet
borbenbe er det virkelig sande, at alt er i For
andring og ftedse gaar over i sin Modsetning.
Som et Symbol paa denne Vorden ansaa han
Ilden, gjennem hvilken att bliver til eg atter op.
Nes. Herakleitos n^iedes ikke med at betragte
Tingenes Substans, men ftgte ogfaa at udfinde
Principerne for deres Opftaaen, Forandringer og
Undergang, forn maatte foregaa i en evig og ufor°
anbertig Harmoni. Han var saaledes den fjirfte,
som havde en dunkel Anelse om Naturlove. Hans
Skrift er kun obbebaret i Srubfttyffer, som bet
har kostet megen Mie at samle og sammenstille
saavidt, at man har faaet et nogentunbe Oberbtif
over hans Lere. Af de nyere Forfattere, som
har behandlet hans Filosofi, kan iser nevnes
Ferd. Lassalle.
Herakles, hos Romerne Hercules, efter
Oldtidens Myther en SM af Zeus og Alkmene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
