Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herakles
er den grcefle Sagntids berMteste Heros. Det
fortcrlles. at Zeus havde forkyndt Guderne, at
der paa en bestemt Dag skulde. Wes et Barn, som
skulde herske over hele Perseidernes Sleegt; men
dm stmsyge Hera magede det saa, at ikke
Herakles, men Euryftheus, Sthenelos’s SM, blev
fMt Pan denne Dag, og saaledes maatte Herakles
adlyde Euryftheus. Hera forfulgte Herakles alle
rede som Barn og sendte to Slanger for at drcebe
ham i Vuggen, men han viste sin Heltekraft ved
at kvcrle dem begge. I Opvexten blev han un
dervist af de bedste Lcrrere og opholdt sig derftaa
en Tid hos Hyrderne paa Bjerget Kithairon.
Her drcrbte han en frygtelig LMe, befriede derpaa
sin Fødeby Theben fra Orkhomenos’s Herredømme
l>3 hjalp Zeus mod de himmelstormende Titaner.
Senere maatte han paa Eurystheus’s Befaling
udfpre sineberMtel2Heltebedrifter: han nedlagde
den nemeifle LMe, hvis Hud han senere benyttede
som Panser, drcrbte den lernceiske Slange, fangede
den til Artemis helligede kerynitiske Hind, drabte
det erymanthifie Bildsvin, rensede den eliste Konge
Augias’s Stald ved at lede Floderne Alfeios og
Peneios gjennem den, draebte de strcekkelige Rov
fugle Stymfaliderne, fangede den rasende kreten
sifle Tyr, bragte Eurystheus den thrakiske Konge
Diomedes’s menneskecedende Heste, hentede Ama
zondronningen Hippolytes Belte, fangede Geryons
Oxer, hentede Hesperidernes gyldne Wbler og Mte
Helvedeshunden Kerberos op fra Underverdenen til
Jorden. Medens han under Udf^relsen af disse
Bedrifter streifede Jorden rundt, gjorde han der
hos en Mangde andre Heltegjermnger; saaledes
deltog han i Argonautertoget, befriede den lcenkede
Prometheus, opreifteHeraklesstMerne, fMeTheseus
op fra Underverdenen osv. For at udsone et i
Raseri begaaet Mord maatte han ifølge et Ora
kelsvar scrlge sig selv som Slave paa tre Aar til
den lydiste Dronning Omfale; efter denne Tids
ForlM udf^rte han endnu mange Heltebedrifter
og cegtede Kong Oeneus’s Datter Deianeira. Da
han med hende vilde lade sig scrtte over Floden
Euenos af Kentauren Nessos, drcebte han denne,
som vilde Fve Vold mod Deianeira, med en for
giftet Pil; f^rend han dMe, gav Nessos Deia
neira noget af sit nu forgiftede Blod og sagde, at
dette var et Middel til for stedse at sikre hende
Herakles’s Kjcrrlighed. Da hun senere frygtede
for, at han skulde forelske sig i Kong Eurytos’s
Datterlole, gav hun ham en ny Dragt som hun ind
vendig bestr^gmedKentaurens Blod. Giften brcrndte
og fortcerede hans Legeme, og for at gj^re en Ende
paa Pinen lod han sig paa Bjerget Oeta brcrnde
paaetßaal. Fra Baalet blev han af en Sky fM
til Olympen, hvor han ved sin Skytsgudinde
Athenes Hjelp blev forsonet med Hera og sik Hebe
tilcrgte. — Heraklesmytherne er i aldre og nyere
Tid blevne opfattede og forklarede paa forftjellig
Maade, ligesom der i Oldtiden antoges fiere Helte
af famme Navn, saaledes foruden den thebanfle
ogsaa en «egyptisk, en indifl og en tyrifl Herakles.
Fra Grcrkerne gil han og hans Kultus over til
Romerne, som under Navnet Hercules dyrkede en
gammel italisk Gud. — Herakles fremstilledes ofte
i den bildende Kunst; de bedste endnu opbevarede
Herallesstatuer er den saakaldte helvederifke Torso
(af Atheneren Apollonius) og den farnesiske Herku
les (af Glykon, efter en Original af Lysippos).
Herdart
Herakless Stytter, i Oldtiden Navn paa
Forbjergene Calpe og Abyla (nu Gibraltar og
Ceuta) paa begge Sider af Gibraltarstraedet.
Herakliderne, i den grcrfle Sagnhistorie he
rakies’s SMner og senere Efterkommere, isar de,
som i Spidsen for Dorerne 80 Aar efter Trojas
Vdelceggelfe gjorde et Tog til Peloponnes og
indtog dette.
Heraklios, byzantinsk Keiser, 610—41 e. Kr.,
styrtede den tyrannifke Fokas, plagedes siden 611
af hyppige Indfald af Perferne, som han besei
rede i en Rcekke Slag, og som ved Fredsslutnin
gen 628 maatte trcekke sine Grandser tilbage til
Mesopotamien. Mindre heldig var han mod Ara
berne, til hvem han 632—41 tabte Syrien, Me
sopotamien og ZEgypten.
Heraldik, egentl. Heroldernes Videnskab, Lcr
ren om de adelige Vaabener.
Herat, FyrstendMme i Afghanistan, omfat
tende den sydMlige Del as det gamle Khorassan.
ca. 2,850 Kv.mil stort, med 800,000 Indb. Ho
vedstaden Her at angivelig grundet af Alexander
den store, med 40—50.000 Indb., er stcrrkt befceftet
og en vigtig Handelsstad.
Herault (udt. Eraa), Flod i det sydlige Frank
rige’, ca. 22 Mil lang, falder nedenfor Agde i
Middelhavet. — Departementet Hsrault, ca.
111 Kv.mil stort, med 430,000 Indb., omgives
af Departementerne Gard, Aveyron, Tårn og Aude
samt af Middelhavet. Hovedstad Montpellier
(s. d.).
Herault de S«chelles (udt. Eraa d^ Sesjell),
Jean Marie, fransk Revolutionsmand, f. 1760,
d. 1794, blev 1781 Advokat, sluttede sig ved Re
volutionens Udbrud til den og deltog i Bastillens
Bestormelse, blev derpaa i Paris valgt til Med
lem af den lovgivende Forsamling og senere af
Konventet, hvor han sluttede sig til Dantons Parti.
Som Medlem af Belfcerdskomiteen tog han Del
i dennes tyrannifke Forholdsregler, men ftgte
senere sammen med Danton at faa disfe asisifte
af en mere human Fremgangsmaade og blev der
for paa Robespierres Foranstaltning henrettet
sammen med Danton og Desmoulms.
Herbarium (lat., af lis r da, Urt) Samling
af tMrede og pressede Planter, systematisk ordnede,
er et vigtigt Hjelpemiddel ved botaniske Studier.
Vel prcrparerede Planter kan opbevares i lang
Tid, endog et Par hundre Aar.
Herbart, Johan Friedrich, tysk Filosof, f. 1776,
d. 1841, studerede i lena, hvor han kom i per
sonlig BerMlse med Fichte, opholdt sig 1797—1800
som Huslcrrer i Bern, blev 1802 Docent i Got
tingen og 1809 Professor i Konigsberg, hvorfra
han 1838 gik tilbage til Gottingen som Professor.
Af hans Skrifter om filosofiske og Pedagogiske
Emner kan anføres Almindelig Poedagogik" (1806),
»Metllfysikens Hovedpunkter" (1808), «Almindelig
Praktiss Filofofi" (1808), Lcrrebog til Indledning
i Filosofien" (1813), .^Psykologien som Videnstab"
(1824) og «Almindelig Metafysik" (1828—29).
Herbarts Filosofi tåger sit Udgangspunkt fra den
realististe Side i Kants System, og tildels i Over
ensstemmelse med dette fcetter den en absolut
Skilsmisse mellem den subjektive Tanke og det
virkelige Objekt. Vor Erkjendelse omfatter kun
Fcenomener, men for disfe maa der ligge noget
virkeligt til Grund. Dette virkelige tr<rder os
777
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
