Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herberstein ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heredia
en Diakonus i sin Fødeby Mohrungen, bestemte
sig senere til at lcere Kirurgien, men opgav snart
dette for at studere Theologi i Konigsberg. Her
gjorde han Bekjendtstab med Kant, hvis strenge
filosofiske Methode dog ikke tiltalte ham, hvorimod
han sluttede sig nermere til Hamann. Han stu
derede ikke alene Theologi, men ogsaa Filosofi,
Literatur og Kunst, Historie og Naturvidenskaber,
alt i en storartet og omfattende Maaleftok.
1764 ansattes han ved Domstolen i Riga, hvor
han ogsaa holdt Predikener, som samlede et stort
Antal begeistrede Tilhørere. Ester 1767 at have
afsiaaet en Kaldelse til Petersburg som Inspektør
for St. Petristolen tog han 1769 Affled fra fin
Stilling i Riga for at gj>re en Udenlandsreise.
Imidlertid havde han erhuervet sig et Navn som
Kritiker ved sine Fragmenter om den nyere tyste
Literatur" (1767) og sine Kritische Walder"
(1769), hvori han Mede sig paa Lessings og
Winkelmanus Standpunkt og bekjcempede den her
skende falske Klassicisme i Literaturen. Medms
han paa sin Reise opholdt sig i Paris, kaldtes
han til Opdrager for Prinsen as Holstein-Eutin,
med hvem han gik til Strasburg; her gjorde han
Bekjendtstab med Goethe, paa hvem han fik ikke
liden Indflydelse. 1771 blev han Hofpredikant,
Superintendent og Konsiftorialraao i Biickeburg
og erhvervede sig her et saadant Ry som Theolag,
at han 1775 kalotes til Professor i Theologi i
Gottingen; men endnu ftrend han havde bestemt
sig, hvorvidt han skulde modtage dette Tilbud,
fik han paa Goethes Foranstaltning Kaldelse til
Weimar som Hofpredikant, Generalfuperintendent
og Overkonsiftorialraad; 1776 styrtede han til
Weimar, hvor han virkede til sin D<sd. — Herder
havde en stor og befrugtende Indflydelfe paa
Aandslivet i Tyflland. Det centrale i hans Be
gavelse var egentlig det poetiske, stjMt hans egne
originale Digtninger var as liden Betydning;
vigtigere er hans Oversettelse og Efterdigtninger
( Folkesange" og Cid"). Poetist beaandet er
ogsaa hans Filosofi og Theologi, saaledes som
de aabenbarer sig i hans Den hebraiste Poesis
Aand" og Ideer til Mennestehedens Hiftories
Filosofi". For ham er Maalet for Menneste
slegtens Udvikling det, som han sammenfatter
under Begrebet Humanitet", hvorved han for
staar alt edelt i den mennestelige Natur. Som
Representant for den saakaldte Troesfilosofi stiller
han sig paa flere Punkter i Opposition mod
Kant, navnlig mod dennes Lcere om den rene
Tenkning og mod den isolerede Stilling, han
tildeler Fornuften. Meget af det, som den senere
Naturfilosofi har udviklet, laa skjult eller i Spire
hos Herder. — Hans Skrifter er udgivne 1805—
20 i 45 Bd. og ofte senere.
Heredia, By i Staten Costa Rica i Central
amerika paa Stillehavskysten, med 17,000 Indb.
Hereditoer (af lat. b«r«8, Arving), arvelig.
Hereford, (udt. Herriford), Grevstab i det
vestlige England, 38V« Kv.mil stort, med 126,000
Indb. — Hovedstaden, Hereford, ved Floden
Wye,med 19,000 Indb., er Sede for en Biflop og
driver betydelig Handel.
Herford,By i den preussifle Provins Westfalen,
med 12,000 Indb. og adskillig Fabrikvirksomhed.
Herfugl (llpupa), Slegt as Slrigefuglenes
Orden, har et langt, tyndt, spidst og b^iet Neb
Herls
og en Fjertop paa Hovedet; Vder- og Mellem
taaen er sammenvoxede til fprste Led. Neringenbe
staar af Insekter. Hertzen lMer den almin
delige H er fu g l(IIpnz)a epopz), af Størrelse som
en Trost, med en stor, ruftgul Fjertop med sorte
Spidfer. Den forekommer i Europa, Nordafrika og
Mellemasien; i Norge viser den sig meget sjelden.
Hericourt, en liden By i det franske Departe
ment Haute-Saone, bekjendt ved det tre Dages
Slag, som stod her den 15de, 16de og 17de Ja
nuar 1871, og hvori det I4de tyste Armekorps
under General Werder slog Franstmcrndene under
Bourbaki.
Herisau, Fabriklandsby i den schweiziste Kanton
Appenzell, 2500 Fod over Havet, med 10,000 Indb.
Heriftall ell. Herftal, Flekke i den belgiske
Provins Luttich, ved Floden Maas, 1 Mil nord for
Byen Luttich, med 11,000 Indb. og Jernverker,
er merkelig fom Stamsede for Karl den stores
Oldefader, den auftrasifie Majordomus Pipin
(den tykke) af Heristall.
Herjedalen, Landstab i Sverige, ved den
norske Grendse, omgives i Nord af Jemtland, i
Bst af Helsingland og i Syd af Dalarne, er 109
svenske (245 geogr.) Kv.mil stort og har 10,000Indb.
Landet er bjergfuldt og har et stort Antal Sumpe
og Myrer; Kornavlen er ringe, Fedriften derimod
betydelig og Indbyggernes Hovedneringsvei. —
Herjedalen (olonorst lie^a6ali- eller Hsrcialii-) stal
ester et gammelt Sagn vere bleven bebygget fra
Norge paa Halvdan svartes Tid af en Mand
ved Navn Herjulf Hornbrjot; den vedblev siden
at lMe under Norge, indtil den 1645 ved Freden
i Bromsebro afstodes til Sverige tilligemed Jemt
land. Nil udgjf«r Herjedalen sammen med et
Sogn as Helsingland et Fogderi under lemtlands
Lan; i geistlig Henseende lMer det under Herno
sands Bispestol.
Herlaug og Hrollaug, Konger i Naumdal
paa Harald haarfagres Tid. Det fortelles hos
Snorre og paa st. St., at da Harald paa sit
Crobringstog nordefter nermede sig Naumdal,
underkastede Hrollaug sig frivilligt, hvorimod Her<
laug med 11 af sine Mend gik ind i en Haug,
han havde ladet opftre, og saaledes begrov sig
levende. Denne Haug troede man i forrige Aar
hundrede at have gjenfundet ved Gaarden Skei
paa Lek^«.
Herliaheder betegner i Almmdelighed de ser
lige Rettlgheder, som knytter sig til et fast Gods,
saasom lagtret, Fisterettighed. Almenningsret, Ret
til at oppebere Landslod eller Afgift fra en Nabo
eiendom osv. Ved Udtrykket Herligh eden"
betegnes undertiden ogsaa Retten til at bortbygsle
en Eiendom og ved, Herlighedseieren den,
der indehar denne Ret (i Almmdelighed, som det
forftaar sig, Godsets Eier).
Herlufsholm, Stiftelse paa Sjelland, ner
Neftved, var oprindelig et Benedittinerkloster
(Skovkloster), kom 1560 i Herluf Trolles Eie og
bestemtes af ham og hans Hustru, Birgitte Gj^e,
til en lerd Skole og Opdragelsesanstalt, som
endnu bestaar.
Herly, Prestegjeld i Nordhordland, SMdre
Bergenhus Amt, ligger for en Del paa Ven as
samme Navn. — Herl^fjorden, en Arm af
Storfjorden, danner den nordre Indseiling til
Bergen.
779
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
