Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herløvær ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herlsvcer
Herlyvlrr, en Udhavn i Mangers Prestegjeld,
5 Mil nordvest for Bergen. Herfra gik Kong
Haakon HaakonssM under Seil, da han 1263 gjorde
sit Tog til Skotland.
Hermafroditisme, den Tilstand hos organiske
Bcrsener, at mandlige og kvindelige KjMsorganer fin
desforenede hos samme Individ (Hermafrodit).
Denne Tilstand er normal hos de fleste Planter og
hos en Del laverestaaende Dyr, saaledes flere Mol
lusker, Ringorme, Straaledyr og Indvoldsorme;
hos nogle af disfe Dyr kan det enkelte Individ
frembringe Afkom uden Hjelp af et andet, me
dens hos andre en gjensidig Parring sinder
Sted. Hos Mennesket og de Mrige HKere Dyr
forekommer Hermafroditismen kun sjelden og da
som FKge af en feilagtig Uduikling under Foster
tilstanden; det ene Slags KjMsorganer er da i
Regelen kun rudimentcrre, eller ogsaa er begge
Slags i samme Grad ufuldftcrndig udviklede.
Hermafroditos, ifølge de senere graste My
ther en SM af Hermes og Afrodite, kom i sin
Ungdom til Karien, hvor Kildenymfen Salmakis
forelskede sig i ham og ved sin BM til Guderne
opnaaede, at begges Legemer blev forenede til en
Dobbeltskabning, halvt Mand og halvt Kvinde.
Herman, rettere Armin (lat. Arminius),
gammeltyfi Krigshelt, SM af Cherusterfyrsten
Segimer, f. 17 ell. 16 f. Kr., d. 21 e. Kr., stod i
sin Ungdom i romersk Tjeneste og udncrvntes af Kei
ser Augustus til romersk Borger og Ridder. Efterat
han var vendt tilbage til sit Fedreland ftillede
han sig i Spidsen for et Forbund af flere ger
maniste Stammer mod den romerske Statholder
Quintilius Varus, som s^gte at indfM romerst
Rets- og Skattevcrsen i Germanien. Aar 9 e. Kr.
blev den romerske Håer fuldstcrndig stagen af Herman
i Teutoburgerstoven, og Barus faldt. Men Germa
nerne forsMte at forftlge Seiren, og Romerne
under Germanicus tilftiede dem snart flere Nederlag.
Da Germanicus var kaldt tilbage, begyndte Her
man Krig mod Markomannerne, som kaldte Ro
merne til Hjelp, og hvis Fyrste Marbod nMes
til at tåge sin Tilflugt til Romerne; men ikke
lcrnge efter blev Herman drcebt af en af sine
Slcrgtninge. Hans Hustru, Thusnelda, bortfMes
af Germanicus i Fangenstab; SMneu, Thu
melicus, som blev ftdt under Moderens Fangen
fiab, opdroges efter et nyere Sagn til Gladiator
i Ravenna.
Hermandad, sp.. egmtl. Broderskab", For»
bindelser mellem de kastilianske og aragonifie
Byer fra Midten af det 13de Aarh. mod den
romerske Adel til Overholdelse as den almindelige
Sikkerhed. De understMedes af Kongerne, iscrr
Ferdinand den katholske, og holdt en Krigsmagt
samt oftrettede egne Domstole. Senere, da Konge
magten blev start nok til at holde Adelen i
TMime, gik Hermandlld over til et Gendarmen
til Beskyttelse af Landeveiene udenfor Byerne.
Hermann, Friedrich Benedict Wilhelm von,
tyst StatsMonom og Statistiker, f. 1795, d. 1868,
fra 1833 Professor i Statsøkonomi i Miinchen,
har iscrr vundet Anerkjendelse for sine Statsp
konomiste Underftgelser" (1832).
Hermann, Karl Friedrich, tyst Arkcrolog og
Filolog, f. 1804, d. 1856, blev 1832 Professor
i Marburg og 1842 i Gottingen. Han har givet
Bidrag til et start Antal Klassikeres Textkritik,
Hermes
udgivet LllkillNs vT>e conscribenda historia* og
bl. a. strevet en fortrinlig £ærebog i gvæffe
Antikviteter" (1852).
Hermann, lohann ©ottfrteb Jakob, tyst Fi
lolog, f. 1772, d. 1848, studerede i Leipzig og
lena, blev 1794 Privatdocent t Leipzig, 1798
Professor i Filosofi og 1803 i Veltalenhet» samme
steds. Han var en af den humanistiske 2cerbom«
mest fremragende Representanter i den nyere
Tid og samlede stedse et stort Antal Tilhørere
om sig. Han grundede en ny rationel Behand
ling af den groeste Grammatik og fik ogsaa Ind»
flydelse paa bet grammatifie Studium af Latin
og de nyere Sftrog. Han udgav Curipides’s og
Aristofanes’s Verker samt en stor Del andre Klas
sikere i kritiske Udgaver, behandlede t en Rcrkke
Skrifter ben grcrste og latinske Metrik og strev
et stort Antal mindre ’ Afhandlmger as stort viden
flabeligt Vcerd. — Hans SM Konrad Her
mann, f. 1819, ftben 1860 Professor i Leipzig,
har gjort sig bekjendt som Filosof og LEsthetiker.
Hermannftadt, lat. i.ibinium, ung. Nagy-
Szeben, Hovedstad i Komitatet af samme Navn i
@tebenburgen, meb 19,000 Indb., er Scrde for en
grcrst-katholfl Erkebiflop.
§crnta§, Knkelcrrer i Rom t Midten af bet
2det Aarh., forfattebe et Skrift, Hyrden", som i
apokalyptist Form varsler om Herrens Gjenkomst.
Herme, i den grceste Kunst et Brystbillede eller
Hoved, som nedad gt! over i en firkantet Pille.
Hermelin, d. s. s. RMkat. — Ogsaa det fine
og kostbare Pelsverk af RMattens Skind.
Hermeneutik, Fortolkmngskunst, Laren om
Grundscetningerne og Hjelpemidlerne til at finde
ben rigtige Mening i et Skrift, iscrr til rigtig at
udlcrgge og fortolke de bibelske B^ger.
Hermes, hos Romerne Mercurius, seGu
delcrre, den grceffe.
Hermes Trismegiftos, d. e. den tre ©ange
ftørfte", et senere grceff Navn $aa ben cegyptiste
Gud Sot. Han dyrkedes som Ophavsmand til
al aanbetig Kultur, og der tilskrives am en Rcekke
Skrifter, efter Klemens Alexandrinus’s Bidnes
byrd 42, forn dannede en crgyp
tist Encyklopcrdi, ber omfattebe Religion, Ret og
Kultus saavelsom Videnstab og Kunst. En af disse
«Bøger synes at vcere opbevaret i Papyrus Ebers.
— gfterat tnnbflaben om §ierogtt)ferne var gaaet
i Glemme, opftod paa Grcefi, Latin og Arabist un
der Hermes Trismegistos’s Navn en Rcekke silo»
sofiste Skrifter af dunkelt Indhold. I Middelal
deren stod disse Skrifter i stor Anseelse, og Her
mes Trismegistos spillede i det hele en vigtig
Rolle i den Tids Magi; scerlig troede man, at
han ved hemmelighedsfulde Segl kunde gjøre Skatte
og andet utilgjcengeligt; deraf kommer Udtrykket
hermetist luktet", d. v. s. tufttæt.
Hermes, ©eorg, tyst katholst Theolog, f. 1775
d. 1831, ble» 1807 Professor ved Akademiet i
SWunfter, 1820 Professor i Bonn og 1825 Dom
herre ved Metropolitankirken i Koln. Han grun
bebe en bogmattf!«ftlofoftff Skole inben den tyste
tatholste Theologi, idet han hcevdede, at Troen
maatte falde sammen med Fornuften. SkjMt
han i intet Stykke fraveg be katholste Dogmer,
blev b,an Gjenstand for flere Slngteb fra sine Kol»
leger, iscer Windischmann og larcke, og efter hans
2>øb blev hans Låre, som talte en Mcrngde Til-
780
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
