Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herløvær ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v
Hermetit
hangere, 1835 fordømt som kjcetterfi ved et Brev
af Pave Gregor den sextende, hvilket senere bekraf
tedes af Pius den niende.
Hermetik, se Konservering as Levnetsmidler.
Hermod, se Gudelcrre, den nordiske.
Hermogenes fra Tarsos, grcrfl Veltalenheds
lcrrer, ca. 160 e. Kr., forfattede et Verk i fem BF
ger om Talekunsten, hvilket loenge stod i stor An
seelse og endnu er opbevaret.
Hermon (nu Dsjebel es-Scheik), Fjeldkjcrdei
Syrien, ved Palcestinas Nordgrandse, er egentlig
en Sidearm as Libanon (se Antilibanon).
Hermopolis, se Syra.
Hermostllo (udt. — siljo), tidligere Petic,
By i Staten Souora i Mexiko, med 14,000 Indb.
Hermundurer, et germanist Folk, som bo
ede mellem Werra, Harzen, Elben og Franken
wald, regnedes ftrft med til Sueverne, men ncrv»
nes 19 e. Kr. scrrstilt. Paa Tacitus’s Tid stod
de i Handelsforbindelfe med Romerne; senere del
tog de i den markomanmste Krig mod Marcus
Aurelius.
Herniker, et gammelitalienfl Folk, som boede
mellem Latinerne, Aeqverne, Bolfierne og Mar
serne, optoges 486 f. Kr. i det romerfl-latinste
Forbund.
Hernstsand, By i Angermanland i Sverige,
paa den med Fastlandet ved Broer forbundne
HernF. har 5,000 Indb., god Havn, betydelig
Handel og Skibsfart samt en Navigationsstole og
et Skibsverft. Byen er Seede for Biskopen i,H er
npsands Bispedømme, som omfatter Anger
manland, Medelpad, Herjedalen, Jemtland, Vester
botten og Lapland; det deles i 15 Provstier og
92 Pastorater.
Hero, Mge flere grcrste og latinste Digteres
Fortcrllmg en Preftinde i Afrodites Tempel i Se
ftos ved Hellespont. Hendes Elster, Leandros,
kunde paa Grund af hendes Stilling som Prest
inde kun m^de hende om Natten, da han svfim
mede over Hellesponten fra Abyoos. Da han un
der en Storm druknede og Liget stylledes op i
Seftos, styrtede Hero sig ned fra et Taarn og
fandt DFden i Havet.
Herod, Prestegjeld i Lister og Mandals Amt,
bestaar af Sognene Herod og Spind.
Herodes den ftore, SM af Idumceeren An
tipater, var Konge over Jødeland fra 37 f. Kr.
til 1 e. Kr. Nar 48 blev han fat til Statholder
i Galilcra, hvor han gjorde sig fortjent ved at
udrydde Røvere. Ester Ccefars DFd (44) fluttede
han sig til Antonius; Aar 40 blev han af denne
og Oktllvian uoncrvnt til Konge over Jødeland,
men maatte i tre Aar kjcempe om Riget med
Makkabcreren Antigonus, fom fik Hjelp af Par
terne. Han ftgte at hjelpe Antonius mod Okta
vian; efter Antonius’s Nederlag ved Aktium Aar
31 lykkedes det ham alligevel at vinde Oktavian,
saa at han vedblev at vcere Konge og fik sit Rige
Fget med nogle Landstaber Menfor Gennesarets
SjF. Han var en tapper, klog og pragtelstende
Fyrste, som bl. a. udvidede og forstjMnede Templet
i Jerusalem. Men han var ogsaa mistenksom
og grusom og lod bU a. droebe sin Hustru Mariamne,
tre af sine SMner og sin Svoger Ariftobulos. —
Han efterfulgtes i Idumcra, ludcra og Samaria af
sin SM Arkelaos (s. d.), i Galilcra og Percra
af en anden SM, Herodes Antipas, der crgtede
Heroer
sin Broder Herodes Filips Hustru Herodias og
lod Johannes den DMer halshugge. Han blev Aar
39 af Caligula forvist til Gallien. — En tredie
SM, Filip (d. 33), blev Fjerdingsfyrste over
Ccrfarea Filippi med omliggende Strf<g. — Hero
des Agrippa den fyrste eller den ftore,
Herodes den stores SMnefM, opdroges ved Keifer
hoffet fammen med Claudius, der blev Keiser Aar
42, levede derpaa hos Svogeren Herodes Antipas i
Tiberas og blev ester sin Tilbagekomst til Rom
kastet i Fangsel for nogle uforsigtige Dtringer om
Keiser Tiberws. Senere kom han til Wre og
Vcerdighed under Caligula og blev af Claudius
indfat til Konge over hele Jødeland. Han dpde
44. — Hans SM, Herodes Agrippa den
anden, fik Kongenavn, men kun et lidet Str^g
omkring Ccrsarea Filippi at raade over. Han op
gav sine Landsnmnd og stuttede sig til Vespastan
og Titus under den jødiske Krig (66—70). Under
Jerusalems Forstyrrelse oftholdt han sig i Rom
og djsde sammesteds 101.
Herodes, Tiberws Claudius Atticus, grcrfi
Taler i det 2det Aarh. e. Kr., eiede en umaadelig
Formue, som han anvendte til Opftrelse af Pragt
bygnmger i Athen og Rom samt paa stere andre
Steder. Af hans Taler, fom staffede ham et stort
Ry, er ingen opbevaret, da en Tale Om Staten",
fom tillcrgges ham, viftnok er ucegte.
Herodianos, grcrst Historiker i Rom, ca. 170
— 240 e. Kr., strev en romersk Keiserhiftorie for
Tidsrummet 180—238 (fra Commodus til Gor
dianus den tredie), hvilken udmcrrker sig ved en klar
Fremstilling, men neppe er ganske paalidelig. —
Herodian (ZElius) var ogsaa Navn paa en an»
set grcest Grammatiker fra Alexandria, SM af
Upollonios Dyskolos. Af hansgrammatiske og pro^
sodiste Arbeider er kun enkelte Brudstykker bevarede.
Herodotos fra Halikarnassos, berømt grcest
Historieskriver fra ca. 485 f. Kr., d. ca. 424, fore
tog allerede i sin Ungdom vidtstrakte Reiser, paa
hvilke han bespgte de groeste Ver, Lilleasien, de
fleste Dele as det persiske Rige i Asien og Afrika,
navnlig LEgyPten, Kystlandene ved det Sorte Hav,
Babylon, Susa, Ekbatana m. fl. Steder. Efter sin
Hjemkomst, fom fandt Sted ftr 454, begyndte han
at ordne det rige, historiske og geografiske Stof,
fom han havde samlet, og at udarbeide sit historiske
Verk, hvoraf han 445 forelcrste enkelte Dele i
Athen. Her opholdt han sig en Tid og omgikkes
navnlig meget med Sofokles; fenere drog han til
Thurii i Italien og skaffede sig der ncrrmere Kjend
stab til dette Land og Sicilien. Efter et lcengere
Ophold i Athen vendte han tilbage til Thurii,
hvor han opholdt sig til sin D^d. Hans Verk,
fom er delt i 9 Bpger, bencevnte efter de 9 Muser,
er forfattet i ionifl Dialekt og udmcrrker sig ved et
simpelt, men tillige crdelt og kraftigt Sprog, paa
samme Tid, som han med mcerkelig Trostan og
NKagtighed har skildret, hvad han har set og HM.
Hovedpunktet i hans Beretning er Perserkrigene.
Han var den ftrfte Grceker, fom kunstmcrsstg be
handlede Historien, og aflMe saaledes de tidligere
Logografers Planl^se Optegnelser, om der end ikke
hos ham endnu har udviklet sig nogen historisk
Kritik. — Hans Verk er fuldstcrndig opbevaret og
lcrfes i de fleste Landes lcerde Skoler.
Heroer, (Cnkelttal Heros), gr., Helte og Kon
ger fra Sagntiden, isar af guddommelig Herkomst
781
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
