Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertzberg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hertzberg
Smag, et skarpt Blik for, hvad der tåger sig ud
pall Scenen, og slaaende Vittighet,. Af hans
Skuespil kan ifær fortjene at navnes «Sparekas
fen", Tragedien «Svend Dyrings Hus", hvor han
overftrte den mibbelalberffe Folkevises Tone og
Form paa Dramaet, «Kong Renes Datter",
Ninon", De ©e&orterebe", «Den ?)ngfte" og
«Bes^get x KjMenhavn". Han har ogsaa strevet
talrige lyrifle Digte af stor SWnhed og fint ud°
arbeidet Form; som fortcellende Digler har han
bl. a. optraadt med de store Fortellinger «Stem
ninger og Tilstande" og «Johannes Johnsen". —
Hans lyrifle Digte udkom samlede 1850 og hans
dramatiske Verker 1853.
Hertzberg, Nils, norsk Prest, f. iFinaasl7s9,
b. 1841, dimitteredes 1778 fra Bergens Skole til
Universitetet i KjMenhavn, blev 1783 theologifl
Kandidat, 1786 Sogneprest i Kvindherred og 1803
i Kinservig; 1810 blev han Provst i Hardangers
Provsti, i hvilket Cmbede f)an forble» til sin D^d.
1814 reprcesenterede han SMdre Bergenhus Amt
paa Storthinget. Han skrev et stort Antal Op
satser i forskjellige Blade og Tidsskrifter, saaledes
bl. a. om en Rcrkke af ham anstilleoe meteorolo
giske og Barometer-lagttagelser; endvidere udgav
han et sterre Antal af fine Prcedikener og over
satte Bretons «Vxcursiouz in I>sew-Bautl!-^llls8",
hvortil han fpiede en Fortale indeholdende hans
Autobiografi. Nogle Itringer i denne gav Anled
ning til Welhavens bekjendte Digt til Hertzberg.
Heruler ell. Eruler, en germanist Folke
stamme, som oprindelig boebe ved BsterWen,
men senere optraadte spredt paa forskjellige Ste
der; de navnes saaledes som Beboere af bet ©otte
Havs Kyster sammen med Goterne og som Del
tagere i disses Tog tilfj^ i bet 3bie Aarh. e.
Kr., senere som Attilas Undergivne og som Ge
pidernes Hjelpere ved Omstyrtelsen af Hunnernes
Herredømme. I det ste Aarh. deltog de i
Sachsernes Plyndretog til de gallifie Kyster og
476 i Odoakers Omstyrtelse af det vestromerfie
Rige. I Slutningen af bet ste Aarh. omtales
de bosatte ved Theitz, hvor de blev overvundne
af Longobarderne; derpaa fik en Del af bent af
Keiser Anaftasius 512 Tilladelse til at nedscrtte
sig sMdenfor Donau, hvor de senere understMede
lustinian mod Perserne, Vandalerne og Vstgo-^
terne. — Herulerne var bekjendte for sin Tapper
hed og raa Vildhed og holdt lange fast ved
Hedenstabet.
Hervor, i oldnoroiste ©agn en Datter af
Berserken Angantyr, efter hvis D«!d hun ifM
Nandsdragt og Rustning drog til hans GravhK
og bemcrgtigede sig hans Svoerd Tyrfing, som,
naar bet blottedes «kravede Blod". Efter at have
braget om paa Vikingetog vendte hun tilbage og
giftebe sig med en Kongespn. Hendes SM Hei
drek flagtebe hende paa i £abfcer6,eb og Sitbb,eb;
han forvistes af Faderen, fik af Moderen Tyrfing
til Gave og drabte dermed sin Broder Angantyr.
Senere blev han Konge i Reidgotland, men drab
tes af sine Tralle med Tyrfing, da han havde
truet Odin i menneskelig Skikkelse med DMen. —
©agnene om Hervor og Heidrek findes i »Her
varar saga ok Heitfreks konungs", forfattet i
anden Halvdel af 13de Aarhundrede paa Island,
men efter Digte og ©agn fra meget gammel
Tid.
Herz
Herwarth von Bittenfeld, Karl Eberhard,
preussifi Generalfeltmarstal, f. 1796, ftrte i Kri
gen med Danmark 1864 en Division og senere
alle preussifle Tropper under Fredrik Karls Over
kommando, deltog i Indtagelsen af Als og var
derpaa en Tid øverstkommanderende i Slesvig og
Holsten. 1866 anfprte han den vestlige Del af
Haren i Bøhmen og udmcrrkede sig ved Komg<
griitz, blev 1870 Generalguvernør i det vestlige
Preussen og 1871 Generalfeltmarstal. — Ogsaa
hans BrMre Hans Herwarth v. Bittenfeld,
f. 1800, og Friedrich Adrian Herwarth v.
Bittenfeld, f. 1802, er Preussiste Generaler.
Herwegh, Georg, bekjendt tyst Digter og
Frihedsmand, f. 1817, d. 1875, studerede en Tid
Theologi i Tiibingen, men opgav snart dette og
blev Medarbeider i Lewalds Tidsskrift «Europa"
i Stuttgart. Senere reiste han til Schweiz, hvor
han 1841 udgav sine «Gedichte eines Lebendi
gen", en Samling frisindede politiske Digte,
som snart blev meget populare. Efter et Opholo
i Paris gjorde han 1842 en Reise gjennem Tyst
land, men blev f. A. forvist paa Grund af et
mod hans Villie offentliggjort Brev, som han
havde strevet til Kongen af Preussen. Han vilde
nu i Ziirich udgive et fristndet Tidsskrift, men
fik heller ikke Tilladelse til at opholde sig der, hvor
efter han lod sig optage som Borger af Basel.
Snart bosatte han sig imidlertid i Paris, hvor
han omgikkes Heine, Beranger og George Sand,
men isar polske og russiske Flygtninge. Her nd»
gav han ogsaa 1844 et nyt Bind af sine Ged
ichte eines Lebendigen", hvilket dog ikke vakte
saa megen Opmarksomhed som det ftrfte. 1848
gjorde han i Spidsen for en Skare franske og
tyste Arbeidere et Indfald i Baden, men blev
slaaet tilbage og reddede sig ved Flugten til
Schweiz, hvorfra han snart vendte tilbage til
Paris. Senere opholdt han sig afvexlende paa
forskjellige Steder i Schweiz, Frankrige og Tysk
land. Efter hans T^d udkom en Samling af
hans «Nye Digte" (Zurich 1877). Hans poli»
tiske Lyrik lMer til det ypperste i sit Slags baade
ved den Me Frihedsbegeiftring, som gjennem
tranger dem, og ved hans store HerredMme over
Formen. I hans senere Digte gjjlr ofte en pes
simistisk Stemning sig gjeldende. Herwegh har
ogsaa leveret en Oversettelse af Lamartines Ber
ker samt af enkelte af Shakespeares Dramaer.
Herz, Henri, tyst Pianovirtuos og Komponist,
f. 1806. studerede fra 1816 ved Konservatoriet i
Paris, hvor han senere har boet, fraregnet den
Tid, han har anvendt Paa Koncertreiser i Europa
og Amerika, hvor han overalt har HMet stort
Bifald for sit Spil. I Paris har han i lcengere
Tid eiet og bestyret en Pianofortefabrik og tillige
meddelt Undervisning ved Konservatoriet. Hans
Kompositioner frembyder adstilligt tiltalende, men
er i det hele af mindre Betydning. Ogsaa hans
Broder Jacques Herz, f. 1794, har optraadt fom
Pianist.
Herz, Henriette, f. 1764 i Berlin af jfidiste
Foraldre, d. 1847, agtede 15 Nar gammel Loegen
Markus Herz, i hvis Hus snart alle Byens frem
ragende Mand samlede sig, tiltrukne af hendes
SkjMhed og Aandrighed. Navnlig stod hun i et
hjerteligt Venflabsforhold til Schleiermacher; ogsaa
Rahel, Elise v. der Recke med flere HM begavede
784
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
