Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hertzberg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herzberg
Damer hf<rte til hendes Vennekreds. Borne, som
i sin Ungdom en Tid opholdt sig i hendes Hus,
fattede en saa lidenskapelig Kjcerlighed til hende,
at han truede med at tåge Livet af sig. Ogsaa
efterat hun 1803 var bleven Enke vedblev hun
at samle en rigt begavet Kreds om sig; men det
gik tilbage med hendes Formuesomstcendigheder,
og hun maatte 1808 tåge sin Tilflugt til nogle
Venner paa Rugen. Hun fik nu Tilbud om at
blive Opdragerinde for den senere Keiserinde as
Rusland, men opfatte med at modtage dette Til
bud indtil 1817, da hun lod sig dKe. 1817—19
gjorde hun en Reise til Italien og levede senere
som ftr i Omgang og Brevvexling med alle sin
Tids fremragende Aander. I sine sidste Aar
havde hun en Pension af Kongen af Preussen.
Hun besad store Kundstaber og en sjelden Aands
dannelse, men manglede den produktive Kraft til
selv at optrcrde i Literaturen. Hendes Indfiydelse
vaa sin Omgangskreds var derimod af ikke liden
Betydning for den tyste Literatur.
Herzberg, Ewald Friedrich, Greve, preussist
Statsmand, f. 1725, d. 1795, blev tidlig ansat i
Udenrigsdepartementet, deltog 1745 i det bran
denburgste Gesandtskab ved Keiservalget og blev
senere Legationsraad. Under Fredrik den andens
Regjering farfattede han de fleste Statestrivelser
og Krigserklcrringer samt nnderhandlede ved flere
Fredsstutninger. Ogsaa under Fredriks Efter
ftlger havde han en Tid stor Indflydelse, men
tog 1791 sin Afsted, da Konventionen i Reichen
bach blev sluttet i Uoverensstemmelse med hans
Planer. Han gjorde sig som Kurator for Biden
stabsakademiet fortjent af det tyste Sprog og den
tyste Literatur, ligesom han strcrbte at forbedre
Folkeundervisningen og Skolelærernes Kaar.
Herzegovwll (d. e. Hertuglandet), Bjergland
paa Balkanhalv^en, begrcendses i Nord og Bst af
Bosnien, i Syd af Montenegro og i Vest og Syd
vest af Dalmatien. Størrelsen er ca. 235Kv.mil
og Indbyggernes Antal ca. 186,000, hvoraf over tre
Fjerdedele Kristne. — Hovedstad Mo star (s. d.). —
Herzegovina optrceder fyrste Gang som scrreget
Land i det 9de Aarh. og beboedes da as indvan
drede Serber, hvis Fyrste nominelt stod under
Serbiens Overherredømme. Senere sorenedes Lan
det ncrrmere med Serbien, kom derpaa under Bos
nien og 1.197 under den ungarske Konge. Efterat det
endnu gjentagne Gange havde stiftet Hersker, kom
det 1378 i Kongen af Bosniens Besiddelse og
gaves af ham i Len til Bladko Chramtsch, hvis
SM Stefan Kosatsch 1441 fik Hertugtitel af den
tyste Keiser. 1463 blev Landet fiatflyldigt til
Tyrkerne og maatte 1482 underkaste sig dem.
«enere har der flere Gange sundet Opstande
Sted, saaledes 1861 og 1875, hvilken sidste 1876
fjjrte til, at Serbien og Montenegro erklcerede
Tyrkiet Krig; af denne udspaudt sig igjen den
russifl-turkiske Krig 1877—78, ved hvis Afslut
ning Herzegovina tilligemed Bosnien toges i Be
siddelse og Forvaltning af Vsterrige.
Herzen, Alexander, berømt russifl Forfatter,
f. 1812, d. 1870, studerede i Moflau og paavirke
des af Hegels Filosofi, men isar af den franske
Socialisme. Dette gjorde ham mistcrnkelig i Re
gjeringens Mne, hvorfor han med flere af sine Stu»
derkammerater 1834 fcrngstedes og forvistes, ftrst
til Bjatka, senere til Vladimir. 1839 blev han
Hesncesserne
benaadet og ansat i et Regjeringskontor i Peters
burg, hvorfra han senere farflyttedes som Regje
ringsraad til Novgorod. 1842 tog han Afssed
fra Statstjenesten og reiste 1847 til Üblandet, hvor
han f<srst opholdt sig iltalien, senere i Frankrige
og Schweiz og endelig flog sig ned i London,
hvor han oprettede et Trykkeri for russiske Skrif»
ter, som paa Grund as sit Indhold ikke kunde uo
gives i Rusland. Allerede 1842 var han optraadt
med et Skrift Om Dilettantismen i Vidmstaben",
paa hvilket 1845—46 fulgte Breve om Natur
s’.’.diet". Romanerne ..Doktor Krupow" (184?)
og Hvem har Skylden?" (1848—51), hvori han
med Held stildrede russiske Personer og Tilstande,
gjorde hans Navn ikke lidet populcrrt. Foruden
flere andre Skrifter udgav han fra Genf sit Ho
vedverk, Fra den anden Strandbred" (1850),
hvori han kritiserede Revolntionen af 1848 fra et
afgjort focialiftifl Standpunkt. 1856 grundede
han i London det russiske Blad Kolokol" ( Klol«
len"), gjennem hvilket han arbeidede for Livegen»
ftabets Ophcevelse og en Rcrkke andre Refor
mer; Bladet vandt i Rusland stor Udbredelse
og Indflydelse. Af hans øvrige Skrifter fra hans
Ophold i London kan ncevnes Ruslands sociale
Tilstande" (1854), Polarstjernen" (I—7 Bd., 1857
—62, Bde Bd., 1868), Keiserinde Katharina den
andens Memoirer, forfattede af hende selv" (1859)
m. fl. Da han under den polske Opstand 1863
afgjort tog Parti for Polakkerne, tabte han meget
af sin Indflydelse i Rusland. 1865 flyttede han
til Genf, hvor han en Tid udgav sit Blad paa
Fransk; efterat han havde maattet opgive dette,
tog han i de sidste Aar af sit Liv Ophold i Paris.
— Hans Skrifter er gjennemtrcrngte af en varm
Frihedskjcerlighed og Årer fra Formens Side til
den nyere russiske Literaturs Mesterverker.
Herzogenbusch, holl. s’Hertogenbosch, fr.
Bois-le-Duc, befcrstet By og Hovedstad i den
hollandske Provins Nordbrabant, ved Floderne
Dommels og Aas Forening, har 25,000 Indb.,
en smuk Domkirke og flere Pragtbygninger samt
livlig Industri og Handel.
Herp, 1) Prestegjeld paa SMdmM, Romsdals
Amt, bestaar af Sognene HerF og Lekanger. 2)
Prestegjeld i Helgeland, Nordlands Amt, paa Ben
af samme Navn.
Hesiodos, grcrst Digter i det Bde eller 9de
Aarh. f. Kr., var ftdt i Askra i BMen; om
hans Liv er kun enkelte upaalidelige Sagn oft«
bevarede, saaledes at han engang indlod sig i en
poetist Vceddekamp med Homer. Hans Grav viftes
i Orkhomenos. Han synes at have grundet en
hel ny Digterskole, som i Modscetning til Homer
og hans Efterlignere var af udproeget didaktisk
Karakter. Af Hesiodos’s Verker er Theogonien"
det vigtigste; dette Digt er en Sammenstilling af
de crldste Myther og Forestillinger om Gudernes
Herkomst og Verdens Tilblivelse, men hidrFrer i
den Form, hvori det nu foreligger, sikkerlig ikke
fra Hesiodos alene. Hans andet Hovedverk, Arb
eider og Dage", giver Paa Vers Regler for Ager
bruget og de landlige Arbeider, forHusvcrsenet og
Opdragelsen.faavelsom Visdomsregler i Almindelig
hed. Ogsaa dette Digt foreligger nu tilsat med ad
skillige Bestanddele,som ikke oprindelig har tilhørt det.
Hesnwsyerne, en god og meget ftgt Havn
udenfor Grimstad. Her landede Kristjern den
785
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
