Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hierofant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hildebrand
efter Liljegren. Som Bitterhetsakademiets Se
kreter b,ar han siden 1838 redigeret dets For
handlinger samt fra 1864 udgivet
tidskrift for Sverige", Foruden Afhandlinger i
bi«fe Tidsskrifter har b,an bl. a. übgi»et Anglos
axiska mynt i kgl. myntkabinettet" (1846) og
rMinnespenningar ofver enskilda Svenska mån
och qvinnor" (1860). Han er ftben 1866 Medlem
af Svenska Akademien. — Hans ©øn, Hans
Olof 4?itbebranb, f. 1842, lagde sig i Begyn
delsen hovedsagelig efter naturvidenstabelige og
mathematiske ©tubier og ble» 1860 Student i
Upsala. Han begyndte imidlertid snart udelukkende
at beskjeftige sig med Arkeologien, blev 1865
Amanuensis ved det historiske Museum i Stock<
holm og 187.9 ved Faderens Afgang Rigsanti
kvar samt Sekreter ved Vitterhetsakademiet. Han
har übgttiet ,Svenska folket under hednatiden"
(Doktordisplltats, 1866), «Lifvet på Island under
sagotiden", Den kyrkliga konsten under Sve
riges medeltid", rFolkens tro om sina doda",
BI)eBI)e torkistoi-iZiill tolksn i Europa" samt ,Sve
riges medeltid, kulturhistoriska skildringar" M.fl.
Skrifter.
Hildebrand, Bruno, tyst Statistiker og Stats-
Øonom, f. 1812, studerede i Leipzig og Breslau,
ved hvilket sidste Universitet han 1836 blev Do
cent og 1839 Professor. 1841 blev han Pro
fessor i Marburg, hvor han paa Gruud af sin selv
stendige Optrceden, der paadrog ham en Tiltale
for Majestetsforbrydelse, var udfnt for mange
Übehageligheder og tilstut fn§benberebe«. 1848
frikjendtes han ved Dom for de mod ham reiste
Anklager, blev s. A. Medlem af den tyste National
forsamling og var 1849—50 Medlem af den
kurhessifle Landdag, hvor han ivrig bekjempede
Hassenpflug. 1851 modtog han et Professorat i
Zurich, forfra b,an 1856 flyttede til Berns og
1861 til lenas Universitet. Af hans Skrifter
kan ifær ncrvnes Nutioens og Fremtidens National
øfonotnt" (1848) og r,2:b,uringenBr,2:b,uringen8 Statistik" (1866—
71). Siden 1863 har b,an übgioet lahrbucher
fur Nationalokonomie und Statistik". — Hans
SM Adolf Ernst Robert Hildebrand,
f. 1847, har vundet Anseelse som Billedhugger.
Hildebrandslied, bet eldste opbevarede tysse
Sagndigt, sandsynligvis ffretjct i ©tntningen af
bet Bbe eller Begyndelsen as bet 9be Aarh., op»
bagebe§ 1729 af Eccard, men blev ftrst nermere
bekjendt ved Brødrene Grimms Undersjsgelse.
Det er affattet i allitererende Vers (med Bogstad
rim), og Indholdet hMr til Sagnkredsen om Didrik
af Bern.
Hildebrandt, 1) Edvard, tysk Landfiabsmaler,
f. 1817, d. 1868, studerede i Berlin under Kranse,
gjorbe 1839 en Studiereise til Skandinavien og
beføgte 1841 Isabeys Atelier i Paris. Derpaa
beføgte han Nord- og ©^bamerifa, den pyrencrifie
Halv^, Afrikas Vestkyst m. si. Lande og senere
Orienten; 1862—64 gjorde han en Reise rundt
Jorden. Han malede baade i Olie og Akvarel,
men var heldigst i ben sidste Branche. I alle
hans Billeder trceber bet koloristiske Element stcrrkt,
undertiden attfor stcrrkt i Forgrunden; han havde
navnlig sin Styrke i Lyseffekterne. 2) Ferdinand
Theodor Hiloebrandt, tyst Historiemaler,
f. 1804, d. 1874, studerede ved Akademiet i Berlin
oa. unber Schadow, bereiste 1829 Neverlandene
Hillebrand
og paavirkedes saavel af de gamle Hollcruderes
Rflllisme som af den nyere belgiste Malerskole.
1836 blev han Professor ved Akademiet i Diissel
dorf, hvor Adolf Tidemand var hans Elev. Han
malede i Begyndelsen iscer Scener med Motiv
fra Goethes og Shakespeares Dramaer og vedblev
ogsaa i den senere Periode af sit Liv at hente sine
Emner fra den sidstncevnte Digter. Han var en
fremragende Kunstner, og hans Birkfombed blev
af stor Betydning ved den Indflydelse, han Mede
paa sine Omgivelser. Ogsaa som Portroetmaler
var han betydelig.
Hildesheim, By i den preussiste Provins
Hannover, 3 Mil sydost for Byen Hannover, med
23,000 Indb., flere mcerkelige gamle Bygninger,
betydelig Handel og Industri, navnlig Vcrverier.
Byen hMe tidligere til Hanseforvundet.
Hilgenfeld, Adolf Bernhard Christoph Chri
stian, tyst Theolog, f. 1823, studerede i Berlin og
Halle, blev 1847 Privatdocent i lena, 1850 extra
ordmcer og 1869 ordmcer Professor sammesteds
og 1873 storhertugelig sachsist Kirkeraad. Han
tilhører den kritist-theologiste Skole og har navnlig
stuttet sig til Baur, efter hvis D^d han kan an
sees som Skolens lcrrdeste og flittigste Reprcrsen
tant. Hans litercere Virksomhed er meget om
fattende og behandler isar det Nye Testammtes
Bjsaer.
Hilker, Georg Christian, dansk Dekorations
maler, f. 1807. d. 1875, lagde sig fMft efter
Landskabsmaleriet, men forlod snart dette for at
dyrke Dekorationskunsten; 1867 blev ban Medlem
af Kunstakademiet i København. Af hans Ar
beider, som viser et sandt kunstnerisk Talent og
en fin Smag, kan ncrvnes Dekorationen af Thor
valdsens Museum, Kjpbenhavns Universitets For
hal og Festsal, Sorp Akademi, Nationalbankens
Bygning m. st.
Hill, Rowland, det engelste Postvcesens Refor
mator, f. 1795, d.1879, forestog 1837 i et Skrift
Portoens Nedsettelse til et ensartet, mindre Belpb
inden hele Riget; 1840 blev hans Forslag, fljMt
det fra mange Kanter stedte Paa heftig Modstand,
antaget, og Portotaxten sattes til en Penny. Denne
Forholdsregel vifte snart sin Gavnlighed og efter
ligneoes inden kort Tid i alle civiliserede Stater.
1854 blev han Oversekretcer hos den engelste
Generalpostmester og styrede i denne Stilling
faktisk hele Englands Postvesen.
Hill, Rowland, Lord Viscount, engelsk General,
f. 1772, d. 1842, indtraadte 18 Aar gl. i den en
gelske Arme, tjente 1801 som Oberst i LEgypten
og gik 1808 som Generalmajor til Spåmen, hvor
han gjentagne Gange ndmcerkede sig. 1811 flog
han General Gerard og indtog 1812 Festningen
Almarez. S. A. indvalgtes han i Parlamentet,
kommanderede 1815, f^r Wellingtons Ankomst,
den engelste Her i Belgien, blev 1827 Guvernør
i Plymouth og 1828 Bverstbefalende for den en
gelske Arme.
Hillah, Hilleh ell. EI-Hellah, By i det
tyrnske Villaiet Bagdad, paa begge Sider as Eu
frat, er bygget paa Ruinerne af det gamle Ba
bylon. Den har 10,000 Indb., er omgiven af en
Ringmur og er Forsamlingssted for Pilegrim
mene. som valfarter til Mesjed-Ali og Kerbela.
Hillebrand, Josef, tyst Filosof og Liter°tur
! historiker, f. 1788, d. 1871, blev 1818 Professor
793
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
