Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hiller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hiller
i Filosofi i Heidelberg og 1822 i Gichen. I
Stcrnderforfamlingen af 1848 var han en Tid
Prcrsident i andet Kammer og hMe der saavel
som Pall de senere Landdage til de Liberal?. For
uden flere filosofiste Skrifter har han ndgivet
Den tyste Nationalliteratur siden Begyndelfen
af det 18de Aarh.", som har fiaffet ham et anset
Navn som Literaturhistoriker. — Hans SM
Karl Hil leb rand, f. 1829, studerede i Gietzen,
tog 1849 Del i Opstanden i Baden og flygtede
til Frankrige, hvor han 1863 blev Professor i
Douai. Under Krigen 1870 tog han Afsted og
har senere opholdt sig i Italien. Han har stre
vet flere literaturhistoriste og politiske Artikler i
franske Blade samt af sterre Verker bl. a. ..Frank
riges Historie 1830—70"; 1874 begyndte han at
udgive Aarbogen ..Italia".
Hiller, Ferdinand, tyst Pianist og Komponist,
f. 1811 af jpdiste Foraldre, viste allerede som
Barn betydelige musikalske Anlag og optraadte i
sit 10de Nar paa Kancerter. Efter lanqere Tids
Ophold i Paris, Italien og flere tyste Byer blev
han 1847 MusikdirektFr i Diisfeldarf og 1850
Kapelmester i Koln. Han h««rer til de betydeligste
Pianister og er ogsaa en sjelden dygtig Dirigent;
af hans talrige Kompositioner staar en Del Piano
stykker og Oratoriet «Jerusalems Bdelaggelse"
hpiest.
Hiller, lohann Adam, tyst Musiker, f. 1728,
d. 1804, blev 1789 Kantor ved Thomasskolen i
Leivzig. Han uddannede som Sanglarer mange
dygtige Krcrfter, virkede bl. a. ved en ny Koral
bog for Kirkesangens Forbedring og gjorde Pnb
likum bekjendt med Handels deimang ncesten glemte
Verker. Han indfMe ogsaa Operetten paa den
tysse Scene og leverede i denne Genre flere Sa
ger, som gjorde betydelig Lykke.
Hilleryd, By i det nordøstlige Sjalland. tert
ved Fredriksborgs Slot, f^rer ofte Navn af
Fredriksborg. Den fik KjSbstadsPrivilegier 1732
og har 2,500 Indb.
Hilmend, Flod i Afghanistan, ndspringer paa
Hindukusj og falder i SjFen Hanum; 80 Mil
lang.
Hilp, en ca. 1 Mil lang B vest for Mandal
med en Ypperlig Havn paa Nordsiden.
Himalaja, Jordens Drste Fjeldmasse, danner
Sydranden af HKasien og strakker sig paa Gramd
sen mellem Tibet og Forindien fra Nordvest mod
Sydoft og Bst i en Lcrngde af over 300 Mil.
Den vestlige Del bestaar af flere parallele Fjeld»
kjcrder, den østlige, som er den hveste, tun af en.
Himalaja har at opvise Jordens hsieste Fjeld
tmder, Gauris ankar (Everest), 27,944 Fod, !
Kantfjindsjnngll, 27,176 Fod, og Davala- ’
giri, 25,890 Fod. De fleste Passer ligger i !
15.000—18,000 FodsHMe; Snegrandfen er paa
Nordsiden ca. 17—18.000 Fod over Havet, me- !
dens den paa Sydsiden gaar ca. 3,000 Fod langere l
ned. Sne- og Isbrcrerne er mest storartede ide !
vestlige; deres Aftß er de store Floder InduZ, !
Ganges og Brahmaputra med deres Vifloder.
Himera, gammel By paa Siciliens Nordkyst, !
pst for Palermo, grundedes ca. 648 f. Kr. af !
Grakere fra Zankle og styredes i det ste Aarh. af
Tyrannen Terillos, som ca. 480 blev fororeven i
af Tyrannen Theron i Akragas; denne indfatte !
sin SM Thrasidceos til Regent i Himera. 472 !
Hinduer
> beseiredes Thrasidcros af Hieron den fyrste, og
! Himera blev uafhangigt, men pdelagdes allerede
409 af Karthagerne under Hannibal.
Himjariter, ell. Homeiriter, en arabist
Folkestamme. som allerede flere hundre Aar
A- Kristus grundede et eget Rige med mange
blomstrende Byer i det sydlige Arabien. Om
trent ftaa Konstantin den stores Tid antog en
Del af Himjariterne Kristendommen; 529 blev de
undertvungne af LEthioperne, senere af Perserne,
underkastede sig 629 Muhamed og gik over til
Islam. De talte en egen arabisk Dialekt, som
ncermede sig til LEthioftist og er bevaret i en
Rakke Indstrifter; deres Bogstavstrift haude ogsaa
meget tilfcrlles med den crthiopiste.
Himmel, Himmelhvelving, det tilsyne«
ladende Hvelv, som i Skikkelse af en noget flad
trykt Halvkugle synes at hvile over Jorden, an
toges i tidligere Tider for en virkelig fast Hvel
ving, men er i Virkeligheden intet andet end det
uendelige Verdensrum, hvortil man har Udsigt
gjennem det Jorden omgivende Luftlag. Himlens
blaa Farve skriver sig fra Sollysets Reflexion i
Luften.
Himmel, Friedrich Heinrich, tyst Komponist,
f. 1765, d. 1814, studerede Theologi, men viede
sig senere til Musiken og fik 1792 sit Oratorium
Isak" opfM. Efter et Ophold i Italien blev
han Kapelmester i Berlin. Han var en dygtig
Pianist og komponerede navnlig flere fortreffelige
Sange; af hems M-re Arbeider har iscer Ope
retten Fauchon" vundet Anerkjendelse.
Himmelbjersset, det noest hpieste Punkt i Dan°
mark, ligger : Ry Sogn i Jylland, mellem Skan
derborg og Silkeborg, og er 469 Fod HM.
Himmelfartsoen, se Afcension.
HimmeltessN, se Dyrekredsen.
Himmeltinderne, en Ncekke Fjeldtoppe paa
Vestvaage i Nordlands Amt. ca. 3,000 Fod y>ie.
Hind, (udt. Heind) John Russell, engelsk Astro
nom, f. 1823. uddannede sig vasentlig paa egen
Haand i sit Fag og fik 1840 Ansettelse ved den
maguetiste Afdeling paa Observatoriet i Green
wich. 1844 blev han Observator ved Bishops
Observatorium i Regentspark i London, hvor han
navnlig har opdaget en Rakke mindre Planeter
og Kometer samt anstillet Beregninger over mange
Himmellegemers Baner. For sine Opdagelser og
Beregninger har han redegjort i en Rakke Afhand
linger, hvorhos han af sterre Verker bl. a. har
ndgivet en ..Astronomist Ordbog" og en deskriptiv
Afhandling om Kometerne.
Hindebceger, se Strandnellike.
Hindenburg, Karl Friedrich, tyst Matema
tiker, f. 1741. d. 1808, blev 1771 Docent i Leipzig.
1781 Professor i Filosofi og 1786 i Fysik samme
steds. Han gjorde sig navnlig bekjendt som Op
finder af den ..kombinatoriste Analyse" og udgav
med Bernoulli 1786—89 ..Magazin for ren og
anvendt Mathematik".
Dindoftan, se Oftindien.
Hinduer, i videre Forstand Navn paa hele
Forindiens ikke - europcriste Befolkning, betegner
egentlig den anste Stamme, forn i den forhisto
riske Tid sandsynligvis fra Nordvest indvandrede
i Gangesdalen, udbredte sig mod Syd og blev
Barerne for den gammelindiste Kultur. Se for
resten undsr Art. Ostindien.
794
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
