Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjerne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjerne
under hin; begge deles ved en Fure paalangs i
to symmetriske Halvdele. Den store og den lille
Hjerne er forbundne ved H jern eknu den, som
nedad gjennem den forlengede Mar v gaar
over i Rygmarven. Den forlengede Marv er
Centralorganet for Aandedrettet, Hjertets Beve
gelse og Blodkarrenes Muskulatur. Fra selve
Hjernen udgaar 12 Par Nerver, som udbreder
sig til Organerne for Syns-, HMe-, Lugte° og
Smagssansen saavelsom til Ansigtets, Svelgets
og Mundhulens Hud og Muskler. — Under Mi
kroskopet viser Hjernemassen sig at vere sammen
sat af fine, tet ved hverandre liggende uforgre
nede Trevler samt as Nerveceller, som ligger inde
mellem Trevlerne og sandsynligvis er at betragte
som de egentlige virksomme Organer. Trevlerne
og Cellerne forbindes ved Nervekit. — Hjernen
er den af alle Legemets Dele, som tidligst ud
vikles; i en HK Alder taber den i Omfang og
Vegt. Hvad Vegten angaar, da har man tildels
villet paastaa, at denne stod i direkte Forhold til
de aandelige Evners Udvikling, uden at dette
dog har bekreftet sig. Menneskets Hjerne veier
i Gjennemsnit 2—3 Pund og er i Forhold
til Legemets Begt stirre end hos nogen anden
«Vkabning; saaledes veier f. Ex. Elefantens Hjerne
kun 9—lo Pund. De lavere Dyrs Hjerne er i
Regelen af mindre Omfang og simplere Bygning
end de Weres; hos en stor Del af dem findes
istedenfor en egentlig Hjerne kun analoge Gang
lier. — Hvad Hjernens Virksomhet» angaar, da er
den i det hele at betragte som Sjelens Organ.
’Man har dog allerede for lenge siden fremsat
den Mening, at den snarere var et Komplex af
Organer end et enkelt saaoant, og det synes og
saa at fremgaa af de lagttagelser, man i den
Anledning har kunnet gjFre, at de forskjellige
Sjelsevner o. s. v. er lokaliserede paa forskjellige
Punkter i Hjernen, uden at man dog er kommen
til nermere Kundskab om den Maade, hvorpaa
dette sinder Sted. — Hjerneskallen dannes af
de Hjernen omsluttende sammenvoxne Ben i den
øverste og bagerste Del af Hovedet, til hvilke
Ansigtsbenene fortil er festede. De er i Antal
8: Pandebenet, Nakkebenet, to Tindmgeben, to
Isseben, Siebenet og Kilebenet; de fleste af dem
er tynde, brede og krummede. Nakkebenet har en
Aabning, hvorigjennem Rygmarven udgaar, og
to Ledflader, ved hvilke Hovedet settes i beve
gelig Forbindelse med den Merste Ryghvirvel.
— Hjernesygdomme kalder man Sygdomme,
som beror paa anatomiske Forandringer i Hjernen
eller ytrer sig ved Forstyrrelser af dennes regel
messige Funktioner, uden at nogen Grund dertil
kan opdages i noget andet Organ. Som Nerve
systemets Centrum lider imidlertid Hjernen ogfaa ved
enhver Sygdom i nogen anden af Legemets Dele.
Den almindeligfte Hjernesygdom er Hjernebe
:endelse (.vieninFitis), en Betendelse i Hjerne
hinderne, forbundet med Afsondring af Materie,
som iser er farlig ved det Tryk, den Mr paa
Hjernen. ,Den er ogsaa ofte forbunden med Dan
nelsen af Tuberkler og er da nesten altid dødelig.
Den er hyppigst hos B^rn og kan dels have fysi
ske, dels psykiske Aarsager. — Hjernerystelse,
en midlertidig BedMlsestilstand efter Fald eller
Slag Paa Hovedet, uden at nogen Forandring i
Hjernen kan spores. — Hjernevattersot (It?.
Hjerte
6rs>csplialn3), en Ophobning as en vandig Ved°
ste i Hjerneventriklerne. hvorved disse udspendes,
kan vere akut og en Fjslge af tuberkuløs Hjerne»
betendelse eller kronisk og da oftest medfødt. I
dette Tilfelde udvides Hovedet ved Bandets Tryk,
Hjernemassen svinder ind, og de angrebne B^rn
dpr oftest i en ung Alder.
Hjerpe (I^trao bonazia), Fugl llf Aarfugle
familien, er af Størrelse som en Rype og brun
med sorte, graa og hvide Schatteringer; Hannen
og Hunnen er nesten ens af Stsrrelse og Ud°
seende. Den lever i Skovene, iser i bjergfuloe
Egne i Nord- og Mellemeuropa og er paa Grnnd
af sit velsmagende Kj^o Gjenstand for lagt. I
Norge er den ved Lov fredet fra 15de Mai til
15de August.
Hjertdal, Prestegjeld i Telemarken, i Dalen af
samme Navn, Bratsberg Amt, bestaar af Sognene
Hjertdal, Sauland og Tudal. — HjertdFla, Elv
i Prestegjeldet, gjennemstrMmer Prestegjeldets
Hoveddalføre, udspringer fra Maanelidbraatet og
Vindeggen i Dalens nordvestlige Del, gaar mod
Sydost og Sft og falder i Hiterdalsvandet ; 7V«
Mil lang.
Hjerte (^c»r), Sentralorganet for Blodets
Kredslpb, bestaar af en kegleformet Muflel, som
ligger i stråa Stilling mellem Lungerne i den
forreste og underste Del af Brystkassen, noget til
venstre og hviler med Spidsen paa Mellemgulvet.
Det omsluttes af en tynd, glat Hinde, Hjerte
sekken, indvendig i hvilken der findes en ringe
Mengde af en stimet Vedske, som letter Hjertets
Bevegelser. Indvendig er Hjertet hult og has de
lMere Hvirveldyr delt paalangs i en Mre og en
venstre Halvdel, som er fuldstendig adskilte; hver
af dem er igjen delt i to Rum, et Fvre (F or
kammeret) og et nedre (Hjertekammeret),
som staar i Forbindelse gjennem en Aabning, der
kan lukkes med Klapper. I det HKre Forkammer
udmunder Hulaarerne, som bringer det ven^se
Blod fra Legemets Haarkarnet; fra det hoire
Hjertekammer udgaar Lungepulsaaren, som bringer
Blodet til Lungerne for at renses. Lungeblod
aarerne, som fFrer det rensede Blod tilbage fra
Lungerne, udmunder i venstre Forkammer, og fra
venstre Hjertekammer ndgaar Legemets store Puls
aarestamme Aorta. Blodets Bevegelse gjennem
Hjertet og Aarerne bevirkes ved Hjertets verelvise
Sammentrekning og Udvidelse, som hos et normalt
voxent Menneste regelmessig sinder Sted ca. 79
Gange i Minutet; den derved fremkomne Be
vegelse i Hjertet foles fom et let Slag mod
Brystkassens venstre Veg mellem det ste og det
6te Ribben og ledsages af en eiendommelig Lyd,
som kan lMes udenpaa Brystet. Hjertets Be
vegelser staar ikke under Villiens Herredømme og
styres af et eget Centrum i den forlengede Marv
samt as Nerveknuder (Ganglier) i Hjertets Begge.
Hjertets Ernering ster ikke umiddelbart ved Blo
dets Gang gjennem det, men gjennem Pulsaarer,
fom udgaar fra Aorta. — De lavere Dyrs Hjerte
er simplere bygget end de h^ieres; faaledes mangler
f. Ex. Fiskene den venstre Hjertehalvdel, og deres
Hjerte bestaar kun af et Fortammer og et Hjerte
kammer; hos endnn laverestaaende Dyreklasser
findes kun et enkelt udelt Hjerterum. — Hjerte
sygdomme kan enten have sit Sede i Hjerte
sekken eller i Hjertets Muskelsubstans (Betendelse,
800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
