Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjerne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjort
for ftlrrk Afscrtning af Fedt) eller endelig i Hjertets
Klapper, hvilket sidfte (organiske Hjertefeil) er det
almindeligfte. Det er en enten medfødt eller ved
Betandelse o. lign. erhvervet, uhelbredelig og meget
besvcrrlig Sygdom, som kan medfare mange andre
Lidelser og ofte blive dødelig. Dels begnmdet i
organiste Hjertefeil og dels i rent nervøse Aarsager
er den besvcrrlige nervøse Hjertebanken, som
iscrr hyppig indtrader i Pubertetsperioden, hos
blegsottige og blodfattige Personer.
Hjort (Osrvus), Slcrgt as de drMtyggende
Pattedyr, udmarker sig ved sine takkede. massive
Horn (Takker), som imidlertid (med Undtagelse af
Renen) kun findes hos Hannerne, og som paa en
bestemt Tid af Aaret såldes og erstattes af nye,
som under Vexten er belladte med en lodden Hud.
Slagten taller Arter i Europa, Asien og Amerika,
men mangler ganske i Sydafrika og Auftralien.
Den vigrlgfte Art er Kronhjorten (Osrvus
Llapbn»), som isar er udbredt i Europa, og i
Norge navnlig findes paa Vestkystens Fastland og
sterre Ber. Den er brunagtig af Farve, om Som
meren mere rMig, og har tilbageb^iede Takker.
Hannernes Alder hendes nogenlunde paa Antallet af
Takkernes Spidser, idet der efter hver Faldning
kommer en ny Spids til. Kjedet er ligesom hos
Slcrgtens zjvrige Arter meget velsmagende, og
Huden benyttes til Handsker o. lign. — Af den
nu uddjlde Kjampehjort (Oei-vus iueF»o6loll),
hvis Horn maaler indtil over 6 Alen mellem de
yderste Spidser, findes iscer Skeletter i Irlands
Torvmyrer. — Om Elgen, Da adyret, Raadyret
og Renen se de fcrrstilte Artikler. — Hjortetal
olie, en ildelugtende Olie, som faaes ved De
ftillation af Hjortehorn og bruges i Medicinen.
Ved den samme Deftillation faaes ogsaaHjorte
takspiritus, en OpWning af Hjortetaksalt
(flygtig kulsur Ammoniak), hvilket sidfte ogsaa kan
fremstilles paa andre Maader og anvendes i Medici
nen samt af Bagere for at bringe Deigen til at hcrve
fig- — Hjortetalg bruges i Medicinen til Ind
gnidninger.
Hjort, Jens Johan, norst Lcrge, f. i Oslo
1798, d. 1873, blev Student 1816 og tog 1822
medicinft Embedsexamen ; 1826 erhvervede han
Licentiat- og 1830 Doktorgraden i Medicin. 1831
blev han konstitueret o^ kort efter virkelig Kom
pagnikirurg ved Artilleriet, 1836 Brigadelage ved
Kavaleriet og var 1847—53 konstitueret General
kirurg. 1826—37 var han Reservelage ved Rigs
hospitalets Filialllfdeling og ansattes 1841 somOver
lcrge ved Rigshospitalets Hudsygeafdeling, i hvilken
Stilling han virkede til 1871. da han paa Anspgning
fik Affied. — 1832 havde han offentlig UnderftMelse
til en Reise til det vestlige Norge for at underste
Huosygdomme, navnlig Spedalfthed, og blev 1837
Medlem af den kongelige Kommission til at fore
flaa Foranftalwinger mod den spedalske Sygdom.
Senere var han i Icrngere Tid Medlem af og
Formant» i Armeens Lagekommission. Han var
Medlem af flere inden- og udenlandste vidensta
belige Selskaber og gjorde oftere med offentlig
UnderftMelse videnskabelige Udenlandsreiser. —
Han var Medudgiver af Magazin for Lage»
videnstaben", Iste Rcekke, og firev deri saavel
som i flere andre Tidsskrifter en Rakke Afhand
linger navnlig omHudsygdommene. — Foregaaendes
SM, Johan Storm Aubert Hjort, f. 1835
Hjuldyr
blev Student 1853 og medicinst Kandidat 1861;
1872 udncrvntes han til national Korpslcrge og
1873 til Professor i Medicin med Forpliktelse til
at lase over Mensygdomme og enkelte krrurgiste
Discipliner. S. A. blev han tillige Overlagt ved
Rigshospitalets kirurgiske Afdeling 8 og Bestyrer
af dets Bienklinik. 1876 reprcrsenterede han det
norske medicinste Selssab som Delegeret ved den
imernlltionllle Lagekongres i Filadelfta. Han har i
forskjellige Tidsskrifter leveret fiere Nfhandlinger
om Niniste Emner.
Hjort. Peder, dansk Forfatter, f. 1793, d. 1871,
blev Student 1811 og vandt 1815 Universitetets
Guldmedalje for en filosofisk Afhandling. I Stri
den mellem Baggefen og Oehlenschliiger ftillede
han sig afgjort paa den sidstes Side og strev bl. a.
1816 Tolv Paragrafer om Jens Baggesen".
1817—21 reiste han i Üblandet og blev 1822 ud
ncevnt til Lektor i tyst Sprog og Literatur ved SorF
Akademi, hvilken Stilling han indehavde til 1849.
Af hans talrige Skrifter har navnlig hans LarebFger
i Tyst samt hans Danfie Barneven" vundet stor
Udbredelse. I en Rcrkke Flyveskrifter, tildels paa
Tyfi, ivrede han for Danfihedens Opretholdelse i
Slesvig og angreb i Bladartikler heftig det na«
tionalliberale Parti. 1852—67 udgav han en
bindftcerk Samling af sine tidligere trykte Arbeider
under Titelen Kritiske Bidrag til nyere dansk
Tcrnkemaades og Dannelses Historie", som ogsaa
indeholder interessante selvbiografifie Meddelelser.
Endvidere udgav han i sine sidste Aar et Par
omfangsrige og interessante Brevsamlinger, i An
ledning af hvilke han blev stcrrkt bebreidet for
Taktlpshed og Indiskretion.
Hjortesvinell.Babirussa(?olouBi;Hbii-u88»),
den eneste Art af en til Svinefamilien horende
Sloegt, som udmcerker sig ved sine lange Hjerne»
tander, der gjennemborer Overlcrben og b^ier sig
opad og bakover. Det lMer hjemme paa Mo»
lukkerne og zages for fit velsmagende Kjpds Skyld.
Hjortsberst, Lars, fvenfl Skuespiller, f. 1772,
d. 1843, stod i megen Indeft hos Gustav den
tredie, hvis Forelcrser han var. I lang Tid var
han den svenske Scenes fyrste Kunstner, navnlig
i Komedien.
Hjul, se Vandhjul.
Hzuloyr (Lotlltoi-ia), en Gruppe llf mikrosto
piste Banddyr, som tidligere regnedeS til Infusions
dyrene, men adstiller sig fra dem ved en langt
fuldkomnere Bygning og Organisation. Almin
deligst regnes de nu til Onnene. De har sit
Navn af nogle rundagtige Lapper paa den forreste
Del af Legemet, forn findes hos de fleste af
Arterne og forn i Randen er besatte med
sine Fimrehaar, der ved hurtig at scrttes i Beva
gelse giver Lapperne Udseende af Hjul. Hunnerne
har en Mund med ftcrrke Kjaver og en temmelig
sinlmenfat FordFielseskanlll; Hannerne mangler
begge Dele og er desuden meget mindre end
Hunnerne. Nogle Hjuldyr svømmer frit omkring,
har en forholdsvis bred Krop, en fast Skal og
lang, ofte gllffelformet Hale; andre sidder med
Halen f«stede til en eller anden Gjenstand og er
omgivne af et geleagtigt RFr; de har blpdere
Hud og viser Spor af Leddeling. Hjuldyrene
findes bllllde i salt og fersk Vand; de formerer
sig dels ved 3Eg d els ved levende Unger. Deres
Seiglivethed er saa stor, at de kan indt^rres fuld-
801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
