Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjärne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hochkirch
Underofficer i Garden, tog derpaa Tjeneste i Na
tionalgarden og blev 1792 LMnant i Linien. Som
Adjutant hos General Leveneur beskyldtes han for
at staa i Forbindelse med Dumouriez og fengsiedes,
men blev snart frigiven og sat til Kommandant i
Dunkerque, som han tappert forsvarede mod Eng
lenderne. Derpaa fik han Kommandoen over
Moselarmeen. flog 1793 Wurmser ved Weitzenburg
og fordrev 3)fterrigerne fra Elsas. Efter den
9de Thermidor fik han Kommandoen over et Arme
korps i de vestlige Departementer, flog 1795 Emi
granterne ved St.e Barbe, men nedlagde sin Kom
mando af Uvillie over den af Konventet ftaabudte
Nedsabling af de Fangne, hvorefter han dempede
Oftstanden i Bmdee og Bretagne. Efter en mis
lykket EMdition til Irland fik han Overbefalingen
over Maas- og Sambrearmeen, gik 1797 over
Rhinen og trengte efter en Rakke Seire frem til
Gietzen, men stansedes af Baabenstilstanden. Hans
pludselige Dch har vceret tilstrevet Forgiftning.
Hochkirch, Landsby i Dvrelausitz, mellem
Bautzen og Lobau, bekjendt ved Vsterrigernes
Seier over Fredrik den anden 14de Oktbr. 1758.
Hodegetik, Methodologi ell. Methodik,
veiledende Anvisning til Studiet af Videnskaberne
eller af en mkelt Videnstab.
Hodeidll, Havnestad i det arabifle Landflab
Yemen, ved det Wde Hav, med 25,000 Indb.
Hor von Hoiinegg, Matthias, tyss Theolog,
f. 1580, d. 1645, ftuderede i Wittenberg, hvor
han fra 1600 som Magister holdt Forelesninger,
blev 1603 Superintendent i Planen og 1612 Over
hofpredikant hos Kurfyrst Johan Georg den ftrste
af Sachsen. Han viste sig som en lcrrd og dygtig
Mand, men gjennemtrcrngt af et fanatist Had til
den refornlerte Kirke, hvis Lcrre han s^gte at be
vise i 99 Punkter stemte overens med Arianernes
og Tyrkernes". Det var vcrsentlig ham det skyld
tes, at Kurfyrsten af Sachsen ikke bragte Bjzhmerne
Hjelp mod Keiseren, fordi en Del af BFhmerne
var reformerte; ligeledes modarbeidede han en af
Kurfyrsten Paatcrnkt Forsoning mellem Luthera
nerne og de reformerte. Hans vigtigste Skrift
er en Forklaring over lohannes’s Aabenbaring.
Hveser, Edmund, tyst Novellist og Roman
forfatter, f. 1819, studerede i Greifswalde, Hei
delberg og Berlin Filologi og Historie, men be
gyndte fra 1845 hovedsagelig at beskjeftige sig
med litercrre Arbeider. 1855—67 udgav han i
Stuttgart sammen med Hacklcinder Tidsskriftet
..Hausblatter". Hans talrige Noveller og Roma’
ner skildrer isar Livet i Egnene ved BfterWen;
han er en god Fortcrller og forstaar at anskuelig
gjøre sit Stof paa en Maade, som vidner om
fin Opfatning og Nawrtrostab. Sine tidligere
Fortellinger har han selv samlet i 12 Bd.
(1865).
Hoeven (udt. Hufen), Jan van der, hollandsk
Naturforsker, f. 1801, d. 1868, ftuderede i Leiden
og boede derpaa som Praktiserende Lcrge i Rotter
dam, indtil han 1826 kaldtes til Professor i Lei
den. Hans Hovedverk er Haandbog i Zoologien"
(2 Bd., 1827—33); deSuden har han strevet en
Rcrkke vigtige Afhandlinger, som dels er udkomne
serskilt, dels har vcrret trytte i det af ham sam
men med de Brise udgivne «Tidsskrift for Natur
historie og Fysiologi" og i andre videnstabelige
Tidsskrifter. Han hal bl. a. anftillet interes-
Hoffmann
sante Undersøkelser over Hjerneskallens Bygning
hos de forskjellige Folkeslag.
Hof, 1) Prestegjeld i Jarlsberg og Laurvigs
Amt, bestaaende af Sognene Hof og Batsaas.
2) Prestegjeld i Hedemarkens Amt.
Hof, By i den baierste Provins Bvrefranken,
ved Floden Saale, med 19,000 Indb., Spinderier,
Veverier og andre Fabriker samt vigtig Transit
handel.
Hoser, Andreas, Tyrolernes Anfører i Op«
standen 1809, f. 1767, d. 1810, var Vertshus
holder i St. Leonard i Passeyrdalen og kaldes
der Sandwirth von Passeyr". Han ftrte alle»
rede 1796 et tyrolfl Skytterkorps mod Franfl
mcrndene ved Gardasj^en og var efter Freden i
Luneville meget virksom for Organisationen afTy"
rols Landevcrrn. Efter Tyrols Afftaaelse til Baiern
fremkaldte den almindelige Misforn^ielse Planen
til en Opstand under Ledelse af Hormayr; Reis
ningen begyndte 1809 under Anførsel af Hofer,
og allerede faa Dage efter var Innsbruck besat
og omtrent hele Tyrol befrier. Efter ved to Tref
ninger ved Isel i Mai s. A. at have tvunget Bai<
rerne til at rMme Landet, var han med at befri
den i Trient beleirede Greve af Leiningen og stod
netop i Begreb med at slutte sig til de Tropper,
som skulde bemegtige sig Klagenfurt, da den efter
Slaget ved Wagram sluttede Vallbenftilstand i
Znaim indtraadte og bestemte, at Bfterrigerne
skulde rMme Tyrol og Borarlberg. General
Lefebvre rykkede med en sterk Her af Franfk
mend, Bairere og Sachsere md i Tyrol, og det
forladte Folk kom i den heftigste Bevegelse. Hofer
holdt sig i Begyndelsen skjult, men da Speckbacher,
Kapucineren Joachim Haspinger og Peter Mayer
fornyede Reisningen, sluttede han sig til dem som
øverste Anfprer, flog Lefebvre ved Isel 13de Aug.
og tvang ham til at forlade Tyrol. Hofer inde
havde nu i to Maaneder den øverste civile og
militere Myndighet, i Tyrol, indtil han efter Fre
den i Wien Paa Erkehertug lohans Opfordring
underkllstede sig Vairerne; men ved falske Efter
retninger om Krigens Fornyelse og Vsterrigernes
Seire foranledigedes han igjen til at iverksette
en Reisning med en liden Skare. Da denne
maatte give tabt, skjulte han sig, idet han af
Kjerlighed til sit Hjemsted ikke ved Flugt vilde
unddrage sig den Forfølgelse fra Franfimendenes
Side, som nu begyndte mod ham. Efter to Maa«
neders Ophold midt om Vinteren i en afsides
Alpehytte r^bedes han af en Forreder, fartes
fangen til Mantua og blev ifølge Krigsretsdom
studt 20de Febr. 1810. Keiser Frans adlede hans
Slegt og erftattede den dens tabte Formue; Ho
fers Lig bisattes 1823 i Hofkirken i Innsbruck
ved Siden af Maximilian den førstes Monument,
og Graven prydedes 1834 med hans Stawe i
Marmor.
Hoffmann, August Heinrich, sedvanlig kaldet
Hoffmann von Fallersleben, tyst Digter,
Sprogforsker og Literaturhiftoriker, f. 1798, d.
1874, studerede i Gottingen og Bonn og var
1823—38 Kustos ved Universitetsbibliotheket i
Breslau. Ved Siden deraf udnevntes han 1830
til extraordiner og 1835 til ordiner Professor i
tyst Sprog og Literatur. Paa Grund af sine
Upolitiste Sange" (1840—41) blev han 1842
afsat fra sit Embede og fMe derpaa et omvand-
803
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
