Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjärne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjiirne
ftandig f. Ex. paa en Glasplade over en Lampe
og dog leve op igjen ved at overheldes med Band.
Hjarne, Urban, svensk Lage og Kemiker, f.
1641, d. 1724, var i langere Tid ansat i Berg
verkslollegiet, blev 1696 kongelig Overlcrge og fit
senere Titel af Landshøvding. Han forsagte sig i
fine yngre Aar som dramatist Digter; senere vir
tede han bl. a. for at faa udryddet den herskende
Tro paa Heren og Trolddom og var den fprfte i
Sverige, som gav Stedet til en almindelig Be
nyttelse af SundhedsbrMde. Flere af hans viden
fiabelige Skrifter var for sin Tid af Vigtighed. —
Hans Broder, Thomas Hjcirne, f. 1638, d.
1690, gjorde sig bekjendt som Digter, men iscrr
som Historieskriver vch sin Esth-Lyf-Lettliindische
Geschichte."
Hjorendfjord, rigtigere Iyringfjord, Pre
stegjeld i SMm^re, Romsdals Amt.
Hjstrne, i Stereometrien det Rum, som inde
stuttes af tre eller flere Planer, der fijcrrer hver
andre iet Punkt, Toppunktet. Hjprnets Kanter
er Planernes Skjcrringslinier.
Hjyrring, By i Vendsyssel i Danmark, 4 Mil
nord for Fredrikshavn, med 3^oo Indb., fik sine
crldste bekjendte Privilegier under Erik Plogpenning
1243. — HjFrring Amt, 51 Kv.mil stort, med
92,000 Indb., lMer i geistlig Henseende til Aal-
Hjyrungavaag, nu Lidavaag, Bugt af Stor
fjorden, gaar md paa den nordøstlige Side af
Hareidlandet paa Sf<ndm^re. Den er bekjendt
ved det Slag, hvori Haakon Jarl ca. 988 seirede over
lomsvikingerne.
Hlade ell. Lade, en historisk mcrrkelig Gaard
i Strindens Prestegjeld, Vs Mil M for Trond
hjem, var lcrnge de mcrgtige Hladejarlers Bopal.
Haakon Jarl lod her opftre et Prcrgtigt Gude
tempel, som Olav TryggvessM Fdelagde. Senere
hMe Gaarden til Bakke Klosters Gods og eiedes
i Begyndelsen af det 17de Aarh. af LEtten Bjelke
og senere af forskjellige Privatnmnd.
Hlassa, se Lassa.
Hlidskjalv ell. Lidskjalv, se Gudelcrre, den
nordiske.
Hoanst-hai, kinesisk Navn paa det Gule Hav.
Hoanss-ho, d. e. den gule Flod, Kinas Drste
Vasdrag, udspringer i Landskabet Koko-Nor, ftber
mod Nordost og derpaa, idet den danner en Bue,
mod Syd, senere mod Vft og Nordost og falder i
Bugten ved Pe-tsji-li. Tidkgere udmundede den
i det Gule Hav. Dens Langde er ca. 600 Mil
og dens vigtigfte Bifloder er Bai-ho, Hoai-ho
og Fuen°ho. ’ Paa Grund af sit rivende LB er
den kun i ringe Grad feilvar.
Hobart Pascha, egentl. Auguftin Charles,
Baron Hobart, tyrkisk Admiral af engelflHer
komst, f. 1822 som SM af Greven af Buckingham
shire, indtraadte 1835 i den engelske Marine og
blev 1863 Kaptein. Under den nordamerikanske
Borgerkrig vifte han en uhM Dristighet», idet han
18 Gange gjennembrFd Nordftatern.es Blokade af
de sydlige Staters Havne for at tilføre Oprßrerne
Krigsmateriale og bringe Bomuld tilbage til Eng
land. 1867 traadte han som Kontreadmiral i tyr
kisk Tjeneste og udmoerkede sig under Opftanden
paa Kandia. 1869 blev han Viceadmiral og 1870
Storadmiral for dm tyrkiske Flaade, tjente 1874—77
igjen i den engelske Marine, men gik sidftnavnte
Hoche
Aar ved Udbruddet af den russifi-tyrkiske Krig paany
i tyrkiss Tjeneste som Storadmiral.
Hobarttown (udt. —taun) ell. City of Ho
bart, Hovedstad paa den engelfie V Tasmania i
Australien, anlagt 1804, med 22,000 Indb., livlig
Handel og Fabrikvirksomhed.
Hobbema, Meindert ell. Minderhout, udmcrrket
hollllndst Landflabsmaler, f. 1638, d. omkring 1710;
om hans Liv er kun lidet bekjendt. Han malede
mest Skovpartier, Landsbyer og Ruiner og ud
moerkede sig ved klar og fuldendt, skjMt noget ens
formig Komposition, fin UdfFrelse af Enkelthederne,
kraftig og skjpn Kolorit og en udmcrrket Behand
ling af Lys- og Skyggepartierve. Hans Billeder
findes spredte i de fleste af Europas betydeligere
Samlinger.
Hobbes (udt. Hobs), Thomas, fremragende en»
gelsk Filosof, f. 1588, d. 1679, ftuderede i Oxford og
bereiste derpaa Frankrige og Italien. Efter sin Til»
bagekomft oversatte hanThukydides ogforetogderpaa
atter et Par Utanlandsreiser. Under den politifle
Gjcrring, som fandt Sted efter hans Tilbagekomft
fra den sidfte af disse 1637, anvendte han al sin
Indflydelse for at forebygge en Revolution, gik
1641 til Paris, hvor han blev Loerer for den fra
England flyatede Prins af Wales, og skrev der
sin berømte Bog civ«". Dette Verk tilligemed
hans Levillthan" (1651) og andre Skrifter paa
drog ham Geistlighedens ForMgelfe og gjorde
ham Opholdet i Frankrige usikkert, hvorfor han
1652 vendte tilbage til England. Efter Karl den
andens Tronbeftigelse fik han en aarlig Pension,
men var ogsaa udsat for talrige Angreb, som
bl. a. foranledigede, at hans Leviathan" 1666
offentlig fordømtes af Parlamentet. 1674 styttede
han fra London til et afsides Sted paa Landet,
hvor han strev Borgerkrigens Historie 1640—60
og bestjeftigede sig med en Oversettelse as Homer.
Paa et for Parlamentet indbragt Forslag om at
straffe ham som Atheift svarede han i et eget
skarpsindigt Skrift. Hans filosofiske og politiske
System er frit for alle religiøse Forudscrtninger
og kan betragtes som en konsekvent Gjennemfflrelse
af den Baconske Empirismus, som her gaar over
i Materialisme; Hobbes er i det hele taget Ma
terialismens Fader i den moderne Filosofi. —
Hans Skrifter paa Engelsk og Latin er udkomne
i flere Samlinger og Udgaver.
Hobhouse, John Cam, Lord Broughton, en<
gelfk Statsmand, f. 1786, d. 1869, ftuderede i
Cambridge og reiste 1809 sammen med Byron til
Orienten, opholdt sig under de 100 Dage i Frank
rige og udgav efter Slaget ved Waterloo et Skrift,
hvori han afgjort tog Parti for Napoleon. 1819
blev han paa Underhusets Foranstaltning fangstet
for et af ham forfattet Flyvestrift, men mdvalgtes
1820 felv i Underhuset, hvor han sluttede sig til
yderfte Venstre og deltog i Stiftelsen af ,^sst.
minste? lievisw". Senere modererede han til en
vis Grad sine Anskuelser, blev 1831 Statssekretær
for Kriqsvcrsenet, 1833 Oversekretcrr for Irland og
1834 Overkommisscer for Domcrnerne. 1839—41
og 1846—62 var han Prcrsident i Centralbureauet
for Indien.
Hobro, By i Randers Amt i N^rrejylland,
ved Hobrofjord, med 2,250 Indb.
Hoche (udt. Aafj), Lazare, fransk General, f.
1768, d. 1797, var ved Revolutionens Udbrud
802
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
