Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hoffmann ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hofmannswllldau
siste andet Kammer og ledsagede s. A. Dalwigk
til Fredsunderhandlingerne i Berlin, Hvor han
forblev som hessifi Gesandt. 1870 virkede han
for Oprettelsen af det nye tyste Rige, blev derpaa
Hessens Befuldmcrgtigede i Forbundsraadet og
1872 Ministerprcrsident, i hvilken Egenfiab han
gjennemfMe en Reform af Forvaltningen. 1876
efterfulgte han Delbruck som Prcrsident for det
tyske Rigskancelli og blev preussisk Statsminister.
Hofmannswaldau, Christian Hofmann von,
tyst Digter, f. 1618, d. 1679, studerede i Leiden,
reiste derpaa i Üblandet og blev efter sin Til,
bagekomft Raadsherre i Breslau. Han udf^rte
fiere diplomatiske Hverv, iscer ved Hoffet i Wien,
og blev tilsidst Prcrsident i Raadskollegiet og kei
serlig Raad. Hans Digte har fortrinsvis den
rent sanselige Kjcrrlighed til Gjenstand og er af«
fattede i et sirligt og elegant, men ofte maniereret
og falsk pathetist Sprog. Han fik en betydelig
Indflydelfe paa den tyske Literatur og var en
af Grundlceggerne af den anden schlesiske Digter
flole.
Hofmeifter, Wilhelm, tysk Botaniker, f. 1824,
d. 1877, blev 1863 Professor i Heidelberg og 1872
i Tubingen. Hans UndersFgelser var navnlig af
Betydning paa Plantefysiologiens Omraade.
Hofnarre, lystige og vittige Personer, som i
gamle Dage var ansatte ved Hofferne for at tjene
Fyrsterne og Hoffolkene til Morskab. En Be»
gyndelse til denne Institution findes allerede i
Oldtiden ved Alexander den stores, Dionysius af
Syrakus’s, Auguftus’s og fleres Hoffer, men
fprft i Middelalderen blev det hele Narrevisen
en uundvarlig Ting ved ethvert Hof. Hofnar
rene bar en afstiNende Dragt, til hvilken der bl.
a. hMe en Narrekappe, en stor Halskrave og
Bjelder paa forskjellige Steder af Kladerne.
Senere valgte man til Narre fortrinsvis Dverge,
pukkelryggede eller paa anden Maade vanstabte
Mennesker, og det gik saa vidt, at nceften hver
Adelsmand paa sit Slot holdt en Nar. I Slut
ningen af det 17de og Begyndelfen af det 18de
Aarh. gik det hele Vcrsen endelig af Mode.
Hof- og Stadsretten, den civile Domstol i
fyrste Instans for Byen KjMnhavn, oprettedes
af Struensee 1771 og dMte til 1845 ogsaa i kri
minelle Sager. 1805 forenedes den ene af de da
oprettede Landsoverretter, Overretten for Bftif
teme, med Hof- og Stadsretten, som derved tillige
blev Domstol i anden Instans for Bstifterne og
siden ftrer Benavnelsen Lands-Over- samt Hof
og Stadsretten".
Hofret, i Sverige Navn paa Domstolene i
anden Instans (svarende til de norske Stiftsover»
retter). De to «eldste skriver sig fra det 17de
Aarh., idet «Svea Hofret" (med Sade i Stockholm)
oprettedes 1614 og Go’ta Hofret" (med Scrde
i lontoping) 1634; 1821 oprettedes en tredie
for Skaane og Bleking. — Hofret kaldtes tid
ligere i Danmark en Domstol i KMenhavn, der
dMte i Sager, som angik de kongelige Betjente
i Hovedstaden, som var Rangspersoner; tillige var
den Appelinftans for Borgretten. Den ophcrvedes
1771, da Hof- og Stadsretten oprettedes.
Hofteben, se Bakken.
Hofteren, en 2 Mil lang V i Tysncrs Preste
gjeld, Sindre Bergenhus Amt, ret ud for Hard
angerfjorden.
Hohenlohe
Hogarth. William, berømt engelsk Tegner,
Maler og Radirer, f. 1697, b. 1764, lcerte fM
Guldsmedhaandverket og begyndte derpaa at dyrke
Tegnekunsten, uden at hans fyrste Arbeider syntes
at tyde paa noget synderligt Talent. Derpaa
forsagte han sig som Portrcetmaler og blev som
faaban meget føgt. Ester 1730 begyndte han
Rakken af sine berømte fatirifle Tegninger, hvori
b,an paa det skarpeste revsede sin Tids Lafter og
Bilbfarelfer. Nu vilde han ogfaa optrcede som
Historiemaler, men hans Bane til at karikere
gjorde, at ogsaa hans historiske Billeder mod hans
Sittte næften blev til Karikaturer. Han vendte
derfor titbage til det Felt, hvor han havde vundet
sin Berammelse, og leoerebe endnu en Rcekke sati°
risse Billeder, af hvilke de berMtefte er 2Egtef
fabet paa Moden" (i 6 Blade), og ..Flidens og
Lediggangens galger". 1753udgav han et Skrift,
hvori han føgte at bestemme SkjMhedslinierne,
men som paa Grund af sin i og for fig bisarre
Sbé ingen Sfnerfjenbelfe vandt. — H«garth staar
ikke meget b,ji(it i den kunstneriske Teknu, og hans
Billeder lider ofte under en ukorrekt Tegning og
en altfor skisserer Übf^retfe; hans ©torr>cb ligger
i hans geniale Tanker, i hans rige Opfindelses»
evne og i ben ypperlige Karalteristik as fin Tid,
forn gjør hans Billeder til virkelige kulturhistoriske
Monumenter. Hans Verker er gjentagne Gange,
udgivne i forskjellige Gjengivelser og forsynede
med Text bl. a. af Lichtenberg.
Hogg, James, kaldet Ettrickhyrden eller
Faarehyrden fra Ettrik, skotsk Folkedigter,
f. 1770, d. 1835, var i fin Barndom Aaarehyrde
og lærte fflrst fom voxen at lafe og skrtve. Alle
rede tidlig havde han begyndt at digte, og ba han
havde lært at bringe sine Produkter paa Papiret,
optraadte han 1801 med en Samling Ballader.
1810 forsagte han at udgive et Ugestrift i Edin
burgh, hvilket dog kun bestod i meget kort Tid;
derpaa levede han lange i trange Kaar, indtil han
mdelig af Hertuginden af Buccleuch fik en ind
bringende Forpagtning. Hans heldigste Digte i
den folfelige Eventyr- og Balladeftil er famlede i
The qaeens wake" (1813) og indtager tildels en
hf<i Rang; af hans øvrige Verter lan ncevnes
,The pilgrims of the sanu (1815).
Hohenasperg, Faftning ved Byen Asperg i
Siirtemberg, paa en ca. 1000 Fod h^i fritftaa
ende Fjeldknat, brugtes fra Midten af det 18de
Aarh. til Fomgfel for politifie Forbrydere og er
nu en milltcer Strafanftalt.
Hohenfriedberg, Landsby i Schlesim, beljendt
ved det Slag, hvon Fredrik den anden af Preusfen
4be Juni 1745 beseirede Bfterrigerne og Sach
serne under Hertug Karl as Lothringen.
Hohenheim, Slot ved Stuttgart, med et be»
rMt Landbrugs- og Forftakademi med 20 Loerere
og ca. 80 Elever.
Hohenlinden, Landsby i Vvrebaiern, bekjendt
ved Moreaus ©eier over Erkeherwg Johan 3die
Decbr. 1800.
Hohenlohe, tidligere Grevflab, derpaa Fyrsten
dMme i Franken i Tyskland, mediatiseret 1806.
— 25Cf ©lafgten^>ob,enlo|e kan markes Slobtøig
Karl Biktor, Fyrste afHohenlohe-Schillmgsfurft,
Prins af Ratibor og Korvei, f. 1819; han ble» 1849
baierst Rigsraad og arbeidede ivrig for Baierns Til
slutning rtl Preussen. 1866 blev han Udenrigs-
805
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
