Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hohenstaufen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hohenftllufen
minister og gjennemftrte i denne Stilling en Told
overenskomft mellem de sydtyfle Stater og Preus
sen. Derpaa blev han Medlem af Toldparla»
mentet og bekjampede paa samme Tid ihardig
det ultramontane Parti, som imidlertid var ham
for magtigt og i Begyndelsen af 1870 ved et
Mistillidsvotum af Kamrene nMe ham til at
gaa af. S. A. stemte han som baierfi Rigsraad
for Baierns Indtraden i det tyste Rige og blev
derpaa Medlem af den tyste Rigsdag. 1874 blev
han Tysklands Gesandt i Paris.
Hohenftaufen ell. Staufen, Borg i Wurtem
berg, bygget i det 11te Aarh., sdelagt i Bandekrigen
1525. Ester denne Borg havde den tyste Keiser
stagt Hohenftauferne Navn. Den nedstam
mede fra Fredr. af Buren, som levede i det
I,lte Aarh. Hans SM Fredrik byggede Borgen
og agtede 1079 Keiser Henrik den fterdes Datter
Agnes, med hvem han fik HertugdMmet Schwa
ben. Af hans to SMner fik Fredrik den
anden Schwaben, medens den anden, Konrad,
blev Hertug af Franken. De understMede begge
Henrik den femte under Investiturstriden og i
Kampen med Lothar as Sachsen; efter Henriks
D^d (1125) gjorde Fredrik Krav paa Keiserkronen.
Da denne imidlertid tilfaldt Lothar af Sachsen,
begyndte begge BrMre en Ufred med ham, som
vårede til 1135. 1138 befteg Konrad som Konrad
den tredie den tyste Keisertrone; efter ham fulgte
hans BrodersM Fredrik Barbarossa. Hohenstau
ferne indehavde Keiservardigheden indtil 1254 (se
Tyskland). Slcrgten udd^de med Keiser Konrad
den fjerdes SM Konradin, som 1268 henret»
tedes i Neaftel af Hertugen af Anjou.
Hohenzollern ell. Zollern, Slot i det nu
til Preussen hprende FyrstendMme Hohenzollern-
Hechingen, paa den 2,600 Fod HKe Fjeldtop Zol
lerberg, oprindelig bygget i det 11te Aarh., senere
gjentagne Gange ødelagt, men restaurerer 1850—55
under Fredr. Wilhelm den fjerde, er Stamslottet
for det tyste Fyrstehus Hohenzollern, som 1415
fik Kurvcrrdigheden i Brandenburg, og til hvilken
siden det preusstfie Kongehus Wrer. — Til en
Sidelinie, Hohenzollern-Sigmaringen, HF
rer Arveprins Leopold, f. 1835, som 1870 af det
spanske Ministerraad forestoges til Spaniens Konge
og derved gav Anledning til den franfi»tyste Krig.
Hans Broder, Karl, f. 1839, valgtes 1866 til
Fyrste af Rumamien.
Hokkohpns ((^raoiclae), Familie af HMsefuy»
lene, omfatter temmelig store Fugle med h^e
Ben uden Sporer, afrundede Vinger og stcrrkt
hvelvet Nab. De lever parvis i Sydamerikas
Skove og jages for sit velsmagende Kj^ds Skyld.
Flere Arter (som Oax »I««tol, 0. rubra osv.)
holdes ofte i de europeiske Dyrehaver.
Hol, Prestegjeld i Hallingdal, Busteruds Amt.
Holbach, Paul Heinrich Dietrich, Baron, franst
Filosof af tyst Herkomst, f. 1723, d. 1789, kom i
fin tidlige Ungdom til Paris, hvor han opholdt
fig til sin D?d. I hans gjestfrie Hus famledes Ti
dens fyrste Tankere og Forfattere forn Condorcet,
Diderot,Duclos, Helvetius, Rousseau, Buffon m.fi.,
og han var selv e? begavet, om end ikke særdeles
grundig Tanker og udrustet med store Kundfkaber.
Hans Hovedverk er ,BMein« <l« la nawry" (1770),
som imidlertid ikke er forfattet udelukkende af ham;
det er blevet kaldt .Materialismen» Bibel" og
Holberg
danner paa en Maade Afstutningen paa den franske
Oplysnmgsperiodes" Udvikling. Han udtalte
deri som i sine øvrige Skrifter den yderste Ma
terialisme og bekjampede ikke alene Kristendom
men, men overhoved al aabenbaret Religion, som
han ansaa for skadelig for Mennestesiagtens Ud
vikling og Kultur.
Holbein, Hans, den aldre, berMt tysk Maler,
f. ca. 1460, d. 1524, udftrte sine vigtigfte Ar
beider for Katharineklostret i Augsburg (nu Mu
seum), hvor de endnu bevares. Desuden malede
han mange Alterbilleder, som er spredte paa for»
skjellige Steder i Tyskland. Man marker i alle
hans Billeder en vis Naturalisme, forn slutter
sig nar til det karakteristiske i det virkelige Liv,
uden at hans Fremstilling derved taber noget af
sin Majeftat og Inde. Han var ogsaa en bety
delig Portratmaler. Interessante Skissebpger as
ham opbevares i Basel. — Hans SM Hans
Holbein den yngre, f. 1497, d. 1543, uddan
nede sig under Faderens Veiledning og nedsatte
sig omkring 1515 i Basel, hvor han sFgte Fortje
neste ved at levere Tegninger til Trasnit for Bp
ger og ved at male Skildrer. Her larte han ogsaa
at kjende EraSmus fra Rotterdam, hvis «I^au»
Bwltiti»«" han illuftrerede. Foruden flere Deko
rationsarbeider og Tegninger til Glasmalerier leve
rede han under sit Ophold i Basel en Rakke Por
trater og flere religiøse Billeder, deriblandt hans
berømte Madonna Med Borgermester Meyers Fa
milie (nu i Darmstadt; hvorvidt Kopien i Dres
denergalleriet er af ham selv, er usikkert). Af hans
Illustrationsarbeider fra denne Tid er den be
rMte Dpdsdans" (s. o.) det mest fremragende.
1526 gik han til England, hvorhen han medbragte
Anbefalingsstrivelser fra Erasmus og hvor han
blev modtagen med stor Velvillie af Thomas
Morus. Efter ved sine Arbeider i London at
have tjent store Summer vendte han 1528 til»
bage til Basel, men drog allerede 1532 igjen til
England, hvor han blev Hofmaler hos Henrik den
ottende. Han malede nu mest Portrater, i hvilken
Genre han hMr til de ypperste Mestre, idet han
i lM Grad havde Evne til at opfatte og gjengive
det individuelt-karakterististe hos de forskjellige Per
soner. Holbein indtager i det hele en over
ordentlig HK Rang blandt de tyste Malere og er
Renaissllncens største Reprasentant i Tyskland.
Holberg, Ludvig, den danst-norste Falleslite
raturs største Digter og egentlige Skaber, blev
ftdt i Bergen 3die December 1684. HanS Fader,
Kristian Nilsen Holberg, var af en norsk Bonde
slagt og havde fra simpel Soldat tjent sig op til
ObersWitnant og deltog med Udmarkelse i Fredriks
halds Forsvar 1660. Den unge Ludvig, som ved
Faderens D^o ikke var stort mere end et Aar
gammel, miftede i lOaarsalderen ogsaa sin Moder
og blev nu mdskreven i et Militarregiment som
Korporal. Han viste dog snart mere Lyft til bog
lige Sysler og blev derfor sat i Bergens larde
Skole, hvorfra han 1702 dimitteredes til KjMen
havns Universitet. Saasnart han var bleven Stu
dent, maatte han vende tilbage til Norge for at
tjene sit Ophold forn Huslarer hos en Prest paa
Bos, hvor han ogsaa til Almuens store Ovbyg
gelse oftere pradikede. Prestekonen fandt imidlertid,
at han var for streng mod hendes yngste Spn,
og bevirlede derfor, at han blev afstediget, hvon-
806
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
