Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg
hjirer ben gamntelbagfe Spidsborger leronimus,
som hader alt nyt og priser den gobc gamle Tid,
hans ftnbtge og fornuftige Nabo Leonard, den
gamle borgerlige Kone Magdelone, Gaardskarlen
Arv, der ncrrmest kan betegnes som en Personifikation
af Dnmheden, ben listige og muntre Tjener Henrik,
den forstagne og noesvise Kammerpige Pernille,
Ijbitfe to ftbfie i Regelen er Intrigens Boerere.
Elskeren Leander og Elskerinden Leonora. ©fjønt
disse staaende figurer — ialfald for en Del —
kommer igjen t alle Holbergs Komedier, er de dog
ikke overalt prcrcis de amme; megetmer harDig
teren forftaaet at variere deres Karakterer beb at
tilføie et og andet betegnende Trcrk. Den svageste
Side af ben holbergske Komedie er Skildringen
af Ut erotiske Forhold; den er kold og tFr, og
det unge elskende Par har som saadant ingen anben
Opgave, end at drive Stykkets Handling fremad.
— Efter at have virket i tre Aar maatte det nye
danske Theater lukkes 1725 paa Grund af den
Gjeld, det havde paadraget sig; Holbergs Stykker
havde viftnok gjort ftor Lykke, men formaaede ikke
i Langden at famle det lidet crfthetiss dannede Pu
blikum i Theatret. For at rekreere sig efter sin
anstrengte Forfattervirksomhed tiltraadte Holberg
1725 ftn femte og sidfte Udenlandsreise og tilbragte
Vinteren 1725—26 i Paris; efter sin Hjemkomst
udgav han Metamorphoses eller Forvandlinger",
et Slags Parodi paa Ovids Metamorfoser, som
forresten lMer til hans fvagere Arbeider. 1726
aabnedes Theatret igjen, men maatte allerede
Nlrste Aar ftaany indftille sin Virksomhet», ved
hvilken Anledning Holberg til den sidfte Forestilling
strev ..Den danske Komedies Ligbegjcrngelse". 1728
var Theatret atter en kort Tid i Virksomhet», men
lukkedes snart ved Københavns Ildebrand s. A.
To Aar efter fom den pietistiske Kristian ben fjette
paa Tronen, og nu var det forelMg forbi med
alt Komediespil, hvilket Kongen selv og hans Lige
ftnbebe betragtebe som DjcrvelenS Verk. Holberg
havde 1729 igjen optaget sin videnflabelige For
fattervirksomhed og übgibetben allerede tidligere paa*
begyndte «Danmarks og Norges Beskrivelse" (2ben
forøgebe Udgave 1749 med Titelen ..Danmarks og
Norges geistlige og verdslige Stat"); 1730 blev han
Professor i Historie og ©eograft og udgav 1732—35
fit historiske Hovedverk ..Danmarks Riges Historie"
(3 Dele), et for fm Tid übmeerfet Arbeide, som
enbnu meb Hensyn til klar og lettast Fremstilling
iffe er obergaaet. 1735 var b,an Universitetets
Rektor og 1737—51 dets Kvcrftor; 1737 übgab
han førfte Del af sine ,Opuscula latina*4 (Smaa
ffrifter paa Latin), fom bl. a. indeholdt hans
to fprjie ..Breve til en berømt Mant»", inbe*
holdende hans ©elbbiografi, og 5 53øger Epi
grammer (2ben Del inbe^olbenbe bet tredie Brev
til en berømt Mant," samt 6te Bog af Epigram
merne udgaves 1743). 1737 udkom ogfaa Ber<
gens Bys Beskrivelse", 1738 Begyndelsen af ..Al
mindelig Kirkehistorie" (2oen Del, 1740) og 1739
førfte Del af ..Berømmelige Mands og Heltes
sammenlignede Historier" (2ben Del, 1753). Sam»
tidig virtede han ved udsatte Pramier for den
banffe Digtekunft og brisbelønnebe 1738—48 5
Gange indleverede Vers. 1741 udgav han sit
berømte Verk «Nicolai Klimii iter subterraneum"
( Nils Klims underjordifle Reise"), en fatiriff Ro
man, hvortil fjan bl. a. fi,abl)e faaet Impulser af
Holberg
Swifts Gullivers Reiser", og hvori han i Form af
en bergensk Degns Reiser og Oplevelser i de under
jordiske Regioner satiriserer over Tidens Daar
liyheder paa alle Felter. Nils Klim" vakte ikke
mindre Opsigt end i sin Tid ..Peder Paars" og
var den af Holbergs BFger, der gjorde hans Navn
mest kjendt i Üblandet. 1742 udkom Den j^diste
Historie" (2 Dele). 1744 ..Moralske Tanker" (2 Dele),
hvori han i populcer Form tog Ordet for den
religiøse Tolerance, 1745 ..Heltinders eller navn.
kundige Damers sammenlignede Historier" og 1746
«Mindre poetifie Skrifter". Det sidstncevnte Aar
djjde Kristian den sjette, og med ham gik det offt»
cielle Pietisten i Graven; Theatre: aabnedes igjen,
og Holberg begyndte atter at skrive Komedier
(..Plutus", ..Sganarels Reise", ..Abracadabra".
..Philosophus udi egen Indbildning" m.fl.); disft
hans stdste Arbeider for Scenen ftaar dog, trods
mange ypperlige Enkeltheder, i det hele betydelig
under hans tidligere. 1748—54 udgav Holberg
sine ..Epistler, befattende adskillige historiske, poli«
tisse, metaphystste. moralske, philosophisse. itsu»
skjemtfomme Materier" (5 Dele), som ved sin Rig
dom paa sunde Tanker og den morsomme Frem
stilling lMer til hans fornFieligste Skrifter. Et af
hans sidste Arbeider var ..Moralske Fabler" (1751).
— Siden Holberg var bleven en anertjendt og
HM anset Forfatter, havde hans Skrifter indbragt
ham en betydelig Formue, fom han voesentlig an
vendte til Kjpb af Jordegods; dette ophjliedes
1747 til et Baroni, og han selv fik Titel af Baron.
Da han levede ugift og ingen B^rn havde. testa»
menterede han sine Eiendomme til Sorp Akademi.
Han dche i Kjchenhavn Natten til den 28de Ja
nuar 1754. Hans Lig er bifat i SorF. — Hol»
berg var i et og alt en overlegen Personlighed
som derfor ogsaa fik en Indflydelse, der har faa
Sidestykker. Han stod paa Heiden af sin Tids
Lcrrdom. uden at lide under dens Pedanteri, hvilket
han meget mere idelig latterliggjorde, og forstod,
at hvis Kundskaber og Lcrrdom skulde gj^re sin
Nytte i Verden, maatte de ikke lcrnger verre en
Særrettighet» for nogle faa Personer, men saa
meget som mulig blive alles Eiendom. Derfor
skrev han sine videnflabelige Arbeider paa Dansk,
istedenfor som de andre Larde Paa Latin. Bed
dette saavelsom ved sine Digterverker blev han i
egentlig Forstand det moderne danske (og dansk»
norske) Skriftsproas Fader. Dette, at grundlcegge
en hjemlig dansk Literatur, var ogsaa hans bevidste
Formaal, baade for den direkte Nyttes Skyld,
Follet selv vilde have deraf. og for at hceve Na
tionen i Udlandets Bine. Den praktifle Nytte
var ogsaa Hovedformaalet med hans Digtervirk
somhed, gjennem hvilken han ikke saa meget til
sigtede at more som at forbedre. Af denne hans
overveiende praktiske Sans og skarpe Forstand er
det da ogsaa en Mge, at hans Digtning er ude
lukkende satirisk-komist og aldrig betrcrder det rø
rendes og sublimes Felt. De bedste af haus Ko
medier («leppe", «Erasmus Montanus", Den
politiske Kanoener", ..Jakob von Tybo", ..Jean
de France", Den Vlegelsindede" m. fl.) hs<rer
endnu til den norske og danske Scenes stadige
Repertoire, og Frugterne af hans rige Birlsomhed
kan markes paa mangfoldige Punkter i Danmarks
og Norges Kulturhistorie siden hans Tid. Ogsaa
i Udlandet. navnlig i Tyskland, har Holberg vundet
808
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
