Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hohenstaufen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holberg
efter han med sine opsparede Penge leiste til
Kjchenhavn og i LMt af et Aar tog baade Anden
examen og theologifl Nttestats (1704), hvorhos
han ogsaa lagde sig efter levende Sprog, navnlig
Fransk og Italiensk. Nu var han atter henvist
til at tjene sit BrFd som Huslarer, denne Gang
hos Magister Nils Smith i Bergen, der var en
vidtbereift Mand og opbevarede adskillige Reise
dagboger, som Holberg med Interesse laste. Her
ved vaktes hans Lyst til selv at reise, og med 60
Rigsdaler i Lommen forlod han efter nogleMaa
neders ForlM Bergen og gil til Amsterdam. Her
havde han haabet at kunne staa sig igjennem ved
Informationer; men dette blev der intet af, og
han blev ovenikMet angreben af en Sygdom,
for hvilken han maatte spge Hjelp ved Badene i
Aachen. Efter at have opholdt sig der i 3 Uger,
i hvilken Tid han gjenvandt sin Sundhed, men
ogsaa forbrugte sine sidste Skillinger, vandrede han
tilfods tilbage til Amsterdam, hvor han fik laant
Penge til at komme tilbage til Norge for. Han var
nu bange for at blive spottet af sine ByesbKn
for sin uheldige Udenlandsreise, hvorfor han ikke
tog til Bergen, men flog sig ned i Kristianssand og
erncrrede sig der ved Sproginformationer, hvorved
han lagde sig en liden Sum i)p. Med denne reiste
han 1706 til England for at studere i Orford, hvor
han opholdt sig i to Nar, tjente det nødvendige
ved at undervise i Sprog og Musik og vandt
mange Venner ved sin Munterhet» og Dannelfe.
Efter at vare vendt tilbage til København —
Norge faa han aldrig mere — begyndte han
hjemme hos sig selv at holde Forelesninger, forn
blev talrig beftgte, men intet indbragte; han
modtog derfor en Plads som Hovmester hos en
ung Adelsmand, hvem han fulgte til Dresden og
derpaa forlod for at studere i Leipzig og Halle.
1709 kom han tilbage til Kjchenhavn og fik lort
efter en Plads paa Borchs Kollegium (se Borch),
hvor han boede i 5 Aar. I denne Tid optraadte
han for fyrste Gang forn Forfatter med Introdukt
ion til de europaiske Rigers Historie" (1711), det
fyrste paa Dansk affattede Verk over den almin
delige Historie. Dette skaffede ham en vis An
seelfe, og da han senere havde tilegnet Kong
Fredrik den fjerde en haandskreven Afhandling
om Kristian den fjerdes og Fredrik den tredies
Bedrifter, blev han 1714udncrvnt til extraordinar
Profesfor, men uden LM. Samtidig fattes han
ved et Reifteftipendium iftand til at tiltrade sin
fjerde og betydeligste Udenlandsreise. Vaaren
1714 reiste han til Amsterdam og gik derfra til
fods til Paris, hvor han opholdt sig i halvandet
Aar. Ved at lMe, at man for en forholdsvis
liden Sum kunde komme fra Paris til Rom, be
sluttede han at drage derhen; med et laant Pas
begav han sig affted, tilbragte i Rom med den
mest fparfommelige Husholdning — han kogte faa
ledes selv sin Mad — Vinteren 1715—16 og saa
sig flittig om i den berømte By. Vaaren 1716
gik han tilfods til Turin, derfra over Alperne
og vendte over Lyon tilbage til Paris. En hard
nakket Feber havde plaget ham i Italien og forlod
ham ikke, fjsrend han i Amsterdam en Aften havde
medvirket iet muficerende Selflab. Over Hamburg
vendte han nu tilbage tilKøbenhavn, hvor han udgav
sin ..Introduktion til Natur- og Folkeretten" (1716)
og forresten levede i stor Npd, inotil han 1717
Holberg
blev lMnet Professor i Metafystk. Dette Fag
var ham doa meget imod, og efter to Aars Forl^b
fik han sit Embede ombyttet med et Professorat
i Latin. Endnu havde han efter eget Sigende
ikke forsagt at flrive Vers; da optraadte hanplud
selig 1719 med fyrste Sang af sit komiske Helte
digt «Peder Paars" ( En Sandfcerdig ny Wiise
om Peder Paars, Som gjorde en Reyse fta Cal
lundborg til Aars ofv. Af Hans Mickelsen, Borger
oc Indvaaner i Callundborg. Trykt i dette Aar").
Resten af Digtet udkom 1720. Samtidig med at
Holberg her parodierede Heltedigtet ved at iklcrde
sine komiske Personer Heltedraaten og benytte et
stort Apparat af Guder og Gudinder osv., var
hans egentlige Hovedhensigt at revse en Mangde
Daarligheder og Feil hos alle Klasser, mest dog
hos de Larde; at hans Satire bed, kan man se af det
overordentlige RM, Peder Paars" ved sin Frem
komst vakte. SkjMt Satiren var holdt i sin Al
mindelighed, troede flere sig personlig fornarmede,
saaledes navnlig Fr. Roftgaard, forn indgav Klage
til Kongen, fordi en Del af Handlingen i «Peder
Paars" var henlagt tilhans Eiendom, Ben Anholt, og
forlangte, at Forfatteren skulde henscrttes paa Munk
holmen og Bogm offentlig brandes af Bøddelen.
Efter selv at have gjort sig bekjendt med Digtet
afgav Kongen sin Kjendelse, at det var et mor
somt og ustyldigt Skrift. 1722 udkom Hans
Mikkelsens fire Skjemtedigte", og s. A. begyndte
Holberg den vigtigfte Del af sin Virksomhed,
nemlig som Komedieforfatter. Der havde tidligere
hverken i Danmark eller Norge varet spillet
andet end tarvelige Skolekomedier paa Landets
Sftrog; i KjMenhavn var det vcesentlig om
reisende tyste Selstaber af lav Rang, som op
traadte. Men 1722 begyndte en fransk Skuespiller
med kongelig Bevilling at lade opf^re Komedier
paa Dansk; Begyndelsen gjordesl med Oversattelser
as Molisres Stykker. Da besluttede Holberg at
gjFre et ForsFg med originale dansie Stykker og
forarede Skuespillerselstabet sine fem fyrste Kome
dier: »Den politiske KandeDber", Den Bagel
stndede", lean de France", leppe paa Bjerget"
og Geert Westphaler", som samtlige blev opftrte i
L’Bet af 1722 og 1723. Ncefte Aar udgaves ,,Hans
Mklelsens Komedier Iste Tome", paa hvilken der til
1725 fulgte toBind til. Holberg benyttede den Form
for Komedien, som havde udvillet sig i Frankrige
gjennem Moliere, og tog i flere Henseender denne
Digter til Forbillede; ogsaa Plautus og Terents
saavelsom den italienske Komedie har givet ham
Motiver. Men trods han har hentet ikke blot
Ideer, men endog undertiden hele Repliker fra
fremmede Digtere, taber han derved intet af sin
eiendommelige Originalitet. Han var en Digter om
og for Folket, Middelstanden og BMderne og skilte
sig derved vasentlig fra Moliere, forn ftrst og fremst
strev for Hoffet, og hvis Digtning derfor bedagede
sig i andre Samfundslag. Foruden den forn oftest
fortraffelig ovfundne og gjennemftrte Intrige er
isar Karaktertegningen i de holbergste Komedier
fortraffelig; de forskjellige komiske Figurer, Pe
danten, den militare Praler, den politiserende
Haandverker, den livegne Bonde, er alle i sine
Hovedtrak lyslevende Tegninger efter Naturen.
Ved Siden af disse Hovedkarakterer har Holberg
en Rakke delvis fiaaende Figurer, til hvilke han har
hentet Ideen fra den italienske Komedie; dertil
807
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
