Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hotel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Howard
Howard, Charles, engelsk Admiral, af en Gren
af den adelige Slagt Howard, f. 1536, d. 1624,
havde 1588 som Lord-Admiral Kommandoen over
den Flaade, som udsendtes mod den spanske Ar
mada. 1596 erobrede han sammen med Greven
«f Essex Caoix og blev til BelMning herfor
Greve af Nottingham. Senere stod han i HK
Gunst hos Jakob den fyrste.
Howe, Elias, amerikansk Mekaniker, f. 1819,
d. 1867, opfandt 1841 Symaskinen, som dog i
Begyndelsen ingen Indgang vandt, saa at han
ftrft efter fiere Aars ForlM kunde faa sit Patent
solgt for en forholdsvis lav Pris. Senere for
bedrede han betydelig sin Opfindelse og tjente der
ved en anselig Formue.
Howe, Richard, Greve, engelsk Admiral, f.
1725, d. 1799, udmcerkede sig tilsjM 1755-63,
blev 1770 Kontreadmiral og udftrte derpaa under
Krigen med Nordamerika flere udmarkede Bedrif
ter, navnlig ved 1782 at proviantere det beleirede
Gibraltar. 1783—88 var han fyrste Admirali
tetslord, stog 1794 den franske Flaade ved Oues
sant, blev 1795 General for SjFtropperne og
dcrmpede 1797 alene ved den Anseelse, hvori han
stod hoS Matroserne, en Opstand paa Flaaden i
Portsmouth.
Hoved, den øverste Del af det mennestelige
Legeme, indeholder Hjernen samt Organerne for
Syn, Wrelse, Lugt og Smag; det deles i ana
tomisk Henseende i Hjerneskal (s. d.) og Ansigt og
beftaar af 28 forskjellige Ben. Det kan dels ’bpies
for- og bagover ved Hjelp af Leoforbindelsen mel
lem Nakkebenet og den øverste Halshvirvel, dels
dreies til Siden ved Hjelp af den anden Hals
hvirvels Taft. Hos de Pvrige Hvirveldyr, forn
ikke indtager en opreist Stilling, er Hovedet den
forreste Del af Legemet; det har derhos i Regelen
en mere langstrakt Form end hos Mennesket, da
dets forreste og underste Parti er stcerkere udvik«
let. De hvirvellFse Dyrs Hoveder bliver, jo la«
vere vedkommende Dyr ftaar, mere og mere ufuld»
komment og mangler ganske hos de laveststaaende
OovedlFse, — Hovedpine, et Symp
tom ved akute Febersygdomme, Hjernesygdomme,
for rigelig Ansamling af Blod i Hjernen, Blod
mangel, Blegsot,Hysteri, FordKelsesuordener og flere
andre Sygdomme, har oftest sit Scrde i Panden
og Tindingerne, sjeldnere i Issen og Baghovedet.
Den beror rimeligvis paa en sygelig Virksomhet»
i Hovedets FMnerver. En egen Art Hovedpine
er Migrcene, som kun optrcrder i den eneSide
halvdel af Hovedet, er hyppigst hos Kvinder og
vedvarer oftest hele Livet igjennem.
Hovedkvarter, i Felten Opholdssted for en
stprre Hcrrafdelings Chef.
Hovedled, i crldre dansk og norsk Ret Beteg»
nelse for den enhver af de i Fcellig levende Familie
lemmer tilhørende Formuesandel; ogsaa overhoved
d. s. s. Boslod (s. o.).
Hovedsien, en Staten tilhørende V udenfor
Akershus Fcestning, danner tilligemed endel andre
SmaaFer en Befiyttelse for Kristiania Havn mod
Syd og Sydost. Fra Midten af det 12te Aarh.
stod her et Munkeklofter, som bar Navn af Maria
Eiftercienserkloster ; da Birgittinerkloftret Munkeliv
i Bergen var brcendt 1455, blev dets Munke og
Nonner overflyttede til HovedF, medens dettes
Munke opholdt sig i Bergen, inotil Klostret her
Hoya
atter blev opbygget. Under Kriftiern den andens
Ophold i Norge Fdelagdes Hovedj<klostrel og blev
derefter en verdslig Forlening. Efter Reforma,
tionen anvendtes en Del af Klostrcts Mure til
Udvidelse af Akershus Slot samt i 1808 til Anloeg
af to Batterier paa £sen. Dog ftaar der endnu
nogle Ruiner tilbage af dem. ©enere benytte*
des Ven til Exerserplads for Artilleriet, og her
er o»ført to Krudttaarne.
Hoveri, i Danmark Benevnelse toaa det Arbeide,
font Festeren af en Bondegaard ifølge Overenskomst
har at yde sammes Eier, navnlig til Dyrkning af hans
Hovedgaard. ®ette Arbeide (tibtigere kaldt Da g*
verk) udgjorde oprindelig vistnok Hoveddelen af det
for Brugen af en Gaard ydede Vederlag ; dets Stør
relse var gjennem Middelalderen nøie bestemt ved
Skik og Brug. Men efterhvert forn Adelsmomdene
senere erb,toer&ebe sterre 3orbegobfer, som dyrkedes
af derunder horende gæftebønber, begyndte Jord
eierne at betinge sig Hoveri; bette forøgebeS
derved i en overordentlig Grad, ja dets Størrelse
gjordes endog afhcmgig af Godseierens Forgodt
befinnende. Hoveriet blev derfor en Byrde, som
i det 17de og 18de Aarh. drog de danske Bander
ned i en forkuet og sMgelig Stilling. Mod Slut
ningen af det 18be Aarh. vaktes endelig Opmcerk
fottt^eben for benne Stilling og Dnstet hos den
lovgivende Myndighed om at gjøre en Ende
derpaa; det lykkedes ogsaa ved Lov at fastsatte
Hoveriets ©tørretfe og indstrcrnke det saavidt,
at Bonden ikke af det hindredes i at dyrke fin
egen Gaard. Regjeringen opmuntrede tillige be
Paagjeldende til ved frivillig Overenskomst at aftøfe
Hoveriet ved en aarlig Pengeafgift, hvilken Asi^s
ning det ikke ansaaeZ for raabetigt ligefrem at
paabyde. ®enne Ordning fil snart Fremgang,
og efterat enhver af barterne, Jorddrotten paa
ben ene Side og en Trediedel af de hoveripligtige
BMder paa den anden, siden 1850 fan forlange
Hoveriets AMsning med en Pengeafgift, er det
hurtig blevet indstroenket og er nu ncesten gaaet
af Brug.
Howitt, William, engelsk Forfatter, f. 1795,
d. 1879, ftuderede i sin Ungdom Filosofi og Na
turoibenffaber, ægtebe 1822 Mary Botham (f.
1804) og übga» 1827 sammen med hende en
Digtsamling. Senere var han en Tid Apotheker
i Nottingham og reiste derpaa til Tyskland, hvor
han med fin Hustru o^otbt sig i flere lar. 1852
—54 beføgte han Stnftratien. Han har bl. a.
skrevet: History of the prisBtoratt", Colonisat
ion and Christianity", The Aristocraty of
England", History of hterature and romance
of Northern Europe", Skildringer fra Australien
samt ftere Romaner; hans Hustru var Medarbei
berfle i flere af hans poetiske Verker, fire» selv
Romaner og oversatte flere t^fle, svenske og dan
ske fljMlitercrre Arbeider.
Howitz, Frants Gotthard, dansk Lage, f. 1789,
d. 1826, blev 1819 Professor i Farmakologi og
sRet«mebicin i Bjøbeni)a»n. 1824 udgav han et
Skrift Om Afsindighed og Tilregnelse", hvori
han med meget Talent forfegtede et deterministisk
Standpunkt, og som frentfatbte en livlig Strid i
den tiibenffabetige Verden.
Hoya, forhenværende Grevstab i Hannover,
tilfaldt 1582 Brunsvig-Luneburg og er nu en
Del af den preusstfle Provins Hannover.
823
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
