Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hrabanus Maurus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
Hrabanus Maurus
Hrabanus Maurus, tysk Geistlig, f. 776,
d. 856, opdroges i Benediktinertlostret i Fulda og
gik derftaa til Tours, hvor han studerede under
Alcuin. Omkring 804 blev han Forstander for
Klosterskolen i Fulda og 822 Abbed sammesteds.
Dette Embede nedlagde han 842 og beskjeftigede
sig derpaa i nogle Aar med loerde Arbeider, indtil
han 847 blev Erkebiskop i Mainz. Han virkede
meget for Kirketugten og for den rene kristelige
Lcrres Bedligeholdelse, ligesom han i M Grad
befordrede laerde Studier og samtidig arbeidede
for det tyste Sprogs Udvikling, bl. a. ved at for
nye Paabudet om, at der skulde prcedikes paa Fol
kets Sprog. Hans theologiske Skrifter var for
sin Tid udmaerkede.
Hradschin, den HMliggende Del afPrag, som
omslutter Kongeborgen, Domkirken m. m.
Arungner, i de oldnordiske Myther en Jotun,
hvis Stenhoved Thor i en Tvekamp knuste med
MMner.
Huacho (udt. Huatsjo), By i Peru, ved det Stille
Hav, 15 Mil nord for Lima, med 12,000 Indb.,
Havn og Saltverker.
Huber, Franz, berMt schweizisk Naturforsker,
f. 1750, d. 1831, blev allerede i sin Ungdom uhel
bredelig blind. Ikke deftomindre anstillede han
vigtige UndersFgelser, navnlig over Vierne, idet
han oploerte sin Tjener, smere sin Hustru og SM
til at udfFre de lagttagelser, hvortil Synets Brug
krcrvedes. 1792 udgav han som Frugt af disse
UndersFgelser et Verk med Titelen Nye lagt
tagelser over Vierne". Senere beskjeftigede han
sig bl. a. med Studier over forskjellige Fr^sorters
Spiring. — Hans SM Jean Pierre Huber,
f. 1777, d. 1840, var ogsaa en fremragende Natur
forsker; navnlig undersFgte han flere Insektarters
Levemaade og gjorde sig bekjendt ved sit Arbeide
over Myrerne (1810).
Huber, Johannes, tyst Filosof og Mer for
det gammelkatholske Parti, f. 1830, d. 1879, stu
derede Theologi og Filosofi i Miinchen og blev
1858 Docent sammesteds, hvor han 1859 udnoevntes
til Professor. S. A. udgav han et Skrift om
«Kirkekorenes Fllofofi", som 1860 sattes paa Listen
over forbndne BFger. 1863 forsvarede han paa et
Mehe af tatholste Lcrrde i Miinchen den frie Forsk»
ning ligeoverfor Autoritetstroen og udgav 1864
sit Skrift Der Proletarier", hvori han noermer
fig til Lasslllles Anstuelser. Senere bekjcrmpede
han den omsiggribende lesuitisme i Tyskland og
var i det hele en af den ultramontane Retnings
dygtigste ßekjcrmpere. Fra 1871 stod haniSpidfen
for den gllmmelkatholske Bevcrgelse i Baiern.
Hubertus den hellige, Biskop i Liittich fta
708, d. 727, blev Icrgernes Skytspatron. Legenden
beretter, at han selv i sine tidligere Aar var en
ivrig Icrger; engang jagede han paa en Lang
fredag og saa da en Hjort med et ftraalende Kors
mellem Takkerne, hvilket foranledigede ham til at
vie sig til et religiM.kontemplativt Liv.
Hubertusburg, tidligere kurfyrsteligt lagtstot
i Sachsen, nu Sindssygeasyl, Hospital og Opdra
gelsesanstalt. Her stuttedes 1763 den Fred, som
endte Syvaarskrigen.
Hubro, se Ugle.
Hud, det ydre bedcrtkende Voev paa det dyriske
Legeme, som let lader sig stille fra de underlig
gende Muskler og Voev. Menneskets og de øv-
Hud
rige Hvirveldyrs Hud bestaar af to Lag, et indre
og tykkere, Loederhuden (Loi-ium), og et ydre,
Overhuden (Lpi<l«rmis). Loederhuden, som er
meget fast og elastisk, bestaar af filtagtig sammm
styngede Bindevoevstraade med indblandede elastiste
Trevler og er ved Underhudscellevcevet for
bundet med de underliggende Dele. Paa enkelte
linieformede Steder er Loederhuden ved korte, faste
Strenge toet heftet til de underliggende Voev, f. Ex.
i Ansigtet og i det indvendige af Haanden, hvor
der da fremkommer Folder. I Underhudscelle
voevet og tildels i Lcrderhuden ligger Fedtkjertler,
hvis Udftrselskanaler udmunder paa Hudens Over
siade eller i de ligeledes i Loederhuden beliggende
Haarsoekke ; ligeledes findes Svedkjertler, som gjen
nem spiralformede R<i<r ftaar i Forbindelse med
Hudens Overstade. Loederhuden indeholder et stort
Antal Blodkar, som staar under de sympatiske
Nervers Herredømme, og som ved at fyldes stoerkt
med Blod bevirker Hudens Wdmen. Endvidere
udmunder i Loederhuden talrige FMnerver, hvorfor
den er det egentlige Soede for Fplesansen. Ner»
vernes Ender befinder sig i de saakaldte Hud
pap il le r, smaa, vorteformede, roekkevis stillede
Organer, hvoraf der paa en Kvadratlinie Hud i
Gjennemsnit kommer ca. 400. Stcrrkest er Fsle
sansen udviklet i den indvendige Haandftade, paa
Fingerspidserne, under Fodsaalerne, Paa Tungens
Spids og paa Loeberne. — Overhuden bedoekker
Loederhuden og beftaar af lagvis liggende, tildels
tynde, fiade Celler. Den fortsoetter sig ogsaa md i
alle Loederhudens Fordybninger og bekloeder de ind
vendige Voegge as Haarsoetkene, Fedt- og Sved
kjcrrtlerne. Overhuden voxer bestandig til inden
fra, idet den udvikler sig af et Lag Wde,
rundagtige Celler paa Loederhudens Overstade;
efterhvert som nye Lag Overhud saaledes danner
sig, afftf<des de udvenoige Lag i Form af smaa
Skjoel. Overhuden indeholder ikke Blodkar; deri
mod synes efter de nyeste UndersFgelser fine Nerve
traade at strcrkke sig fra Laederhuoen op mellem
Overhudens Celler. Overhuden er gjennemsigtig,
saaledes at det i Loederhuden cirkulerende Blod kan
stinne igjennem, ligesom ogsaa det i det naevnte Lag
af runde Celler liggende Pigment (Farvestof), som
giver Huden hos de forskjellige Folkeslag dens
eiendommelige Farve. Som sceregne Overhuds<
dannelser kan Håar, Fjer, Negle og Horn be
tragtes. — Huden tjener ikke blot til Beskyttelse
af de underliggende Dele, men ogsaa til at regn»
lere Legemets Temperatur; endvidere udfkilleb en
Del af den i Legemet dannede Kulsyre gjennem
den, og hos enkelte lavere Dyr optages ogsaa
gjennem Huden Surstof. — Hudsygdomme i
egentlig Forstand er alle Sygdomme i Huden,
som optroeder selvftoendig uden at hoenge sammen
med Sygdomme i andre Organer; saaledes bFre?
f. Ex. Kopper, Moeslinger og Syfilis ikke til
de egentlige Hudsygdomme. Disse kan beståa
enten i Hypertrofi, d. v. s. en sygelig Tilvext af
Huden, hvorved denne bliver unaturlig tyk, eller
i Betcrndelfer, f. Ex. Rosen osv. Skab (s. d.)
beror paa Tilstedevoerelsen af dyriste Parasiter
(Mider). Loeren om Hudsygdommene (Dermato
logi, Hudpathologi) har ftrst i den nyere Tid
navnlig gjennem Hebras Arbeider udviklet sig til
en vigtig Del af Lcrgevidenstaben. — Hudl^shed,
en delvis eller total AfWdning af Overhuden.
824
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
