Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Huerta ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hnertll
Landtunge mellem Tintos og Odiels Udlß i At
lanterhavet, med 8,500 Intb., Havn ogUdf^rsel af
Sydfrugter og Salt.
Huerta, Vincente Garcia de la, spansk Digter
og Kritiker, f. 1734, d.1787, forvistes paa Grund
af sin Tragedie Raquel" til Oran, men kaldtes
senere tilbage og fik en overordnet Ansettelse ved
det kongelige Bibliothek i Madrid. Han bekjam
pede stcrrkt den paa hans Tid indtrcrngende franfie
klasstste Retning i Poesien og sFgte ligeoverfor
den at hcevde de gammelspauste Traditioner. Hans
Verker (lyriske Digte og Dramaer), hvori isar
Sprog og Bersbygning er fortrinlige, er famlede i
.odrllB postioag" (2 Bd., 1778—79).
Huesca, By og Hovedstad i den til Frankrige
grcendsende spanste Provins af samme Navn, har
10,000 Indb. samt en smnk gothifl Domkirke og
er Scrde for en Biskop.
Huet (udt. Ne), Pierre Daniel, franfl Lard og
Digter, f. 1630, d. 1721, uddannedes ved et
lesniterkollegium og ledsagede 1652 Bochart til
den svenske Dronning Kriftinas Hof. Senere
blev han ved Ludvig den fjortendes Hof Larer
for Dauphinen sammen med Bossuet, med hvem
han ogsaa beftrgede Udgaverne af de gamle Klas
sikere ukum Oelpkini". 1678 blev han Abbed
i Aunay, 1685 Biskop i Soissons og senere i
Avranches; mod Slutningen af sit Liv trak han
sig tilbage til Paris for at leve for sine lcrrde
Sysler. Hans Betydning ligger ifcrr i hans lite»
raturhiftoriste og kritiske Skrifter; desuden for
fattede han ogsaa latinske Digte og Stridsskrifter
mod Descartes’s Filosofi.
Hufeland, Christoph Wilhelm, tyst Lage, f.
1762, d. 1836, studerede i lena og Gottingen og
blev 1793 Professor i lena. 1798 blev han
Forstander for Oolle^iuiu m«6ieuni og kongelig
Livlage i Berlin, hvor han 1809 blev Professor
og 1810 <Otatsraad. Han nFd hos sin Samtid
stor Anseelse, hvilket vel mest var begrundet i
hans praktiske Dygtighed som Lage og hans ret
sindige og haderlige Karakter; som Theoretiker
var han af mindre Vetydenheo. Af hans Skrif
ter har isar .Makrobiotik, eller Kunsten at for
lange det menneskelige Liv" (1796) vundet stor
Udbredelse og er blevet overfat til de fleste euro
paiske Sprog.
Hugenotter, (fr. Uuzuenotz, udt. Vg’naa),
paa Reformationstideu og senere et Spottenavn,
paa Protestanterne i Frankrige. Navnet stal komme
af ,,Eidgenossen" (det schweiziste Edsforbund). Alle
rede kort efter Reformationsbevagelsens Begyndelse
i Tyskland fik den ogfaa Tilhangere i Frankrige,
og siden 1523 stiftedes under Dronning Marga
rethe af Navarras Bestyttelse lutherste Menigheder.
Da senere Calvin optraadte, blev Frafaldet fra
den romerske Kirke sterre, men allerede Frans
den fyrste greb til voldsomme Forholdsregler mod
de Reformerte. Uagtet ForMgelserne under
Henrik den anden, greb Reformationen dog stedse
ftarkere om sig, og da Frans den anden gik
i sine Forgjangeres Fodspor. reiste der sig 1560
en Oftftand af Protestanterne under Ludvig den
fprste af Conde; de samlede sig i Nantes og be
sluttede at bede Kongen om Religionsfrihed og an
mode ham om at fjerne de mod den fiendtlige
Guiser, som havde stor Indflydelse ved Hoffet; hvis
Kongen negtede dette, vilde de bemcrgtige sig ham og
Hugenotter
gjpre Conde til Generalstatholder. Deres Plan op»
dagedes imidlertid, og de laa under i Kampen mod
de kongelige Tropper, hvorefter 1200 af dem heu
rettedes. Guiserne vilde nu have Inkvisitionen
gjenindfM; men Bistoperne negtede dette og
fik Myndigheden til at forfølge Kjatterne fratagen
Parlamenterne og overgiven til sig. Under Karl
den niendes Mindreaarighed og Katharina af
Medicis Formynderflab sik Kansleren de l’Hspital
Kjatternes Straf nedsat til Landsforvisning,
hvorhos han for at forsage at opnaa Forsoning fik en
Religionssamtale istand. 1562 udkom et Edikt,
som sikrede de Reformerte Samvittighedsfrihed
og Adelen fri ReligionsMelse paa dens Godser.
Allerede f. A. kom det imidlertid til Fiendtlig
heder fra Guisernes Side, og der udbr^d Bor
gerkrig; Guisernes Har bemagtigede sig Kongen
og Enkedronningen, seirede gjentagendeoverHuge
notterne, men mistede 1563 sin Anfører, Hertu»
gen af Guise, hvorefter der sluttedes Fred i Am
boife ftaa den Betingelse, at Protestanterne stulde
have fri ReligionsFvelse undtagen i visse Byer
og Distrikter. Katharina af Medici var imidler
tid fiendtlig stemt mod den reformerte Låre og
sluttede et Forbund med Spanien for at bekjampe
den, hvorhos hun 1564 indsircrnkede de ved Fre
den gjorte IndrFmmelser. Hugenotterne greb til
Vaaben under Conde og Coligny, fik Hjelp fra
Tyskland og tvang Katharina 1568 i Longju
meau til at slutte en lignende Fred som i Amboise.
Da hun trodS Freden vedblev at forfølge de Re
formerte, flygtede Conde og Coligny til Rochelle,
hvor de traf sammen med Johanne af Navarra
og hendes SM (den senere Kong Henrik den
fjerde), og nu begyndte Religionskrigen for
tredie Gang. 1569 blev Hugenotterne slagne ved
larnac, hvor Conde faldt oed Snigmord’; Coligny
tog OoeranfFrselen over deres Har, men blev
slagen ved Montcontour. Da Seierherren, Her°
tugen af Anjou (senere Henrik den tredie), ilke
forfulgte Seiren, trak Coligny Forstarkninger
fra England, Tyskland og Schweiz, erobrede
Nlmes og undsatte Rochelle; paa samme Tid
siog Lanoue de kongelige Tropper ved Luyon, og
nu maatte Katharina og hendes SM atter soge
Fred. Denne sluttedes i St. Germain en Laye
1570 og sikrede Protestanterne Amnesti, fri Reli
gionsMelfe, undtagen i Paris, famt ftere Sikker
hedsftladse. Freden befastedes ved en Forlovelse
mellem Henrik af Navarra og Karl den niendes
SMer, Margrethe af Valois, og til deres Bryl
lup samledes 1572 alle Hugenotternes Hovedmand
i Paris. Katharina forberedte i Stilhed et Blod
bad paa dem, og dette fandt Sted Natten mellem
24de og 25de August (Bartholomausnatten,
Pariser - Blodbrylluppet). Myrderierne
fortfattes i to Maaneder rundt omkring i Pro
vinserne og kostede mange tusen Menuester,
deriblandt Coligny, Livet. Den Krig, som nu
begyndte, forte til et Forlig 1573, ved hvilket
Hugenotterne fik fri Religions^velse i tre Byer.
Efter Henrik den tredies Tronbestigelse fornyedes
Kampen; Hugenotternes Feltherre, Henrik den
ftrste af Conde, fik Hjelp fra Tyskland og af
Hertugen af Alen?on og gjorde i Forming med
Henrik af Navarra saadanne Fremskridt, at Kon
gen 1576 maatte stutte Fred i Beaulieu, give
Hugenotterne Religionsfrihed og talrige Silker-
826
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
