Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hrabanus Maurus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Huddersfield
— Hudskifte forekommer periodisk hos flere
Dyr og hcrnger ofte sammen med visse Epoker i
deres Udvikling, saaledes hos Insekterne, hvor
Larverne, efterhvert som de voxer, skifter Hud,
naar den tidligere er bleven fortiden, og hvor der
ogsaa sinder Hudskifte Sted ved Forvandlingen.
Det er stedse Overhuden med dens Skjcrl- eller
Skaldannelser, som fcrldes; forinden dette sinder
Sted, har en ny Overhud dannet sig under den
gamle. Hudskiftet medfører i Regelen fygelige
Tilstande og flere Individers DFd.
Huddersfield, By i det engelske Grevskab
York, 8 Mil sydvest for Byen York, med 70,000
Indb. og vigtig Fabrikation af Uldvarer.
Hudikswall, By i det nordlige Helsingland i
Sverige, ved en Fjord af den Botniske Bugt, an
lagt 1582, har 4,200 Indb. og betydelig Udftrsel
af Jern og Tråvarer.
Hudson, Henry, engelsk SjMand, f. ca. 1550,
d. 1611, foretog 1607 en Erpedition til Polar
landene fol at s^ge en nordøstlig Vei fra Attan»
terhavet til det Stille Hav nordenom Asien og kom
Pan denne Reise til Spitsbergen. 1608 tiltraadte
han en anden Erpedition med samme Maal og
kom da til Novaja-Semlja, men maatte ligesom
den forrige Gang vende om paa Grund af Is.
Sin tredie Reise tiltraadte han 1609 paa det
hollandst-ostindiske Selstabs Bekostning; han sei«
lede nu mod Nordvest for at naa Davisftrcrdet,
men kom til det amerikanske Fastland under 44"
n. 8., styrede derfra sydover og opdagede Mun
dingen af den efter ham opkaldte Hudsonsflod.
Paa sin sidfte Reise 1610 fandt han Hudsons
ftrcedet og seilede gjennem dette md i den ligele
des efter ham oftkaldte Hudsonsbugt, hvor han
overvintrede. Vaaren 1611 vilde han fortsette
sine Opdagelfesreiser, men Udstgten til at lide
Mangel paa Proviant bevcrgede hans Matroser
til at gjMe Mytteri. Han blev bunden og til<
ligemed sin SM og nogle trofaste Tilhengere
sat ned i en Baad og overgivet til sin Skjebne.
Hudson Lowe, se Lowe, Hudson.
Hudsonsbugten, (engl. Hudsonsbay), Indhav
i Nordamerika, mellem Labrador, Ny-Wales og
Polarlandene, er ca. 23,000 Kv.mil stort og staar
i Nordost gjennem det 100 Mil lange Hud ssos«n s«
strede i Forbindelse med Atlanterhavet; i Nord
Mer Forstredet til Polarhavet. Hudsonsbugten
danner flere sterre Indfljcrringer, navnlig James»
bugten i Syd, og optager en Mengde, tildels be
tydelige, Floder. SkjM den i hele sin Udstrcrk
ning ligger ftndenfor Polarkredsen, har den en
fuldstendig arktist Karakter; kun ca. 4 Maaneder
om Sommeren kan den befares, medens den hele
Resten af Aaret er opfyldt af Drivis.
Hudfonsbugtlandene, fcrlles Navn for den
Del af Nordamenkas Fastland, som ligger nordenfor
de Forenede Stater og Kanada. mellem Klippe
bjergene og Atlanterhavet. De udgj^r under
Navn af Nordvest.Territoriet en Del af Uaiui.
«ion «5 Oana6a og deles i Hudsonsbugt’Territoriet,
vestenfor Hudfonsbugten, og Labrador, Menfor
denne. Fraregnet en Del af Labrador, forn i admi
nistrativ Henseende lMer til Newfoundland, udgj^r
Udstroekningen i det hele ca. 138,000 Kv.mil, med !
85,000 Indb. — Om Labrador s. d. Art. — i
H ud so us bu gt ° Territoriet er gjennemgaaende I
et Lavland, iscrr i den vestlige Del, hvor der findes j
Huelva
udstrakte Prerier, medens i det Mlige enkelte lave
Hpidedrag optrcrder. Midt igjennem Territoriet,
fra Nord mod Syd, strcrkker sig en Rakke store
IndWer, som tilligemed de i dem faldende Floder
er af stor Vigtighed for Samfcrrdselen. Sydligst
ligger WinipeaWen (410 Kv.mil stor), som op
tager Floderne Saskatschewan og Red-River og
gjennem Nelson har AfW til Hudsonsbngtm.
Athabascafj^en (146 Kv.mil), omtrent i Midten
af Landet, optager Athabascafloden fra Sydvest
og har i Sydost gjennem Wollaston- og Dyre
fj^en Aflch til Churchills eller Mississippis Vas
drag, forn falder i Hudsonsbugten. Et andet
Afljsb har AthabascaWen mod Nord gjennem
Slavefioden, som optager Fredsfloden og falder
i den store SlavesjF (536 Kv.mil); denne ud
munder gjennem den store Mackenzieflod i Nord
ishavet. Mllckenzieflooen optager ogsaa AflMet
fra den store BjMneW i Bst (ca. 350 Kv.mil).
Vstenfor BjflrnesjFen ftber Kobberminefloden mod
Nord og den store Fiskeflod mod Nordost. — Kli
matet er ustadigt, med strenge Vintre og kold Vaar,
men forholdsvis varm Sommer og mild HM;
Kornavl sinder kun Sted i det sydlige og er selv der
usikker. Skov forekommer hovedsagelig ide store
IndWers Belte. Dyreverdenen leverer de fleste
Bidrag til Indbyggernes Underhold samt Landets
eneste Udftrselsartikler. Der forekommer Bjarne,
Ulve, Rceve, Gauper, Bevere og Bisamrotter,
Maar og Oter m. fl. Pelsdyr; af spiseligt
Vildt findes den amerikanske Bisonore, Mostus
oren, Rener, Elger og flere Hjortearter, Harer
samt flere Fuglearter; Sjperne og Floderne er
rige paa Fisk. — Indbyggerne bestaar, fraregnet
et ringe Antal Europcrere, af Landets Urbeboere,
som deler sig i forskjellige Stammer; de vigtigfte
af dem er Cftimoerne i det Nordlige og India
nerne mod Syd. — Hudsonsbugt-Selskabet
stiftedes 1670 i England og fik Eneret til at drive
Handel paa Hudsonsstrcrdet og Hudsonsbugten samt
for de oprindelige Deltagere og deres Efterkommere
Hpihedsret, administrativ og dømmende Myndig
het» i de til de noevnte Farvande grcendfende Land
strcikninger. 1783 fik Selflabet en Rival i Nord
vest-Kompagniet, en Forening af kanadifle Mb
mcrnd, og det kom tilflut til aaben Krig mellem
begge Selskaber (1816—21); den engelske Regje
ring stred md og begge forenedes til et Kompagni.
Dette fik gjentagne Gange sine Privilegier for
nyede, indtil det 1869 mod en Erstatning af
300,000 Pund Sterling afstod sin Hsihedsret over
Landet til Dominion c»k Oaua6«,. Senere er
Kompagniet kun et scrdvanligt Handelsselskab.
Hudsonsfioden, Flod i den nordamerikanske
Stat New-Y ork,udspringer paa Adirondac-Bjergene,
ftber ftrft mod Syd, derpaa mod Vst og tilsidst
igjen mod Syd og falder i Bugten ved New-York.
Den er ca. 67 Mil lang og paa en betydelig
Strekning seilbar, hvorfor den er af stor Bigtig
hed for Trafiken. — Ved Floden, 26 Mil oven
for New-York, ligger Byen Hudson, med
9,000 Indb.
Hue ell. Hue-fu, Hovedstaden i Anam i
Bagindien, ved Floden Hue, 2 Mil fra dens UdlM
i det Kinesiske Hav, er starkt befestet, har 100,000
Indb., livlig Industri og Handel.
Huelva, By og Hovedstad i Provinsen af
samme Navn i Andalusien i Spåmen, paa en
825
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
