Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Händel, Georg Friedrich - Händel-Schütz, rigtigere Hendel-Schütz, Johanna Henriette Rosine - Hänel, Albert - Hængeax, se Græs - Hængekøier - Hængverk - Hær, se Armé - Hærdning af Staal - Häring, Wilhelm, bekjendt under Pseudonymet Willibald Alexis - Häser, Heinrich - Hæshed - Häusser, Ludwig - Hævd. — Odelshævd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derpaa „Nero“ og „Florinda“. 1706 reiste han
til Italien, hvor han feirede store Triumfer med
sine Operaer „Rodrigo“ og „Agrippina“ og flere
andre Kompositioner, og hvor han uddannede sin
rige Begavelse i den italienske Musiks Skole, idet
han navnlig udviklede sine Evner for det rent
melodiøse. 1710 kom han som Kapelmester til
Hannover, men gik allerede s. A. til London,
hvor han gjorde stormende Lykke med Operaen
„Rinaldo“, og hvor han 1712 tog fast Ophold.
1720 grundedes i London et Operaakademi, ved
hvilket Händel ansattes som Komponist og Dirigent.
For dette Institut skrev han 14 Operaer; men
1728 kom det til et Brud mellem ham og
Akademiet, og 1729 aabnede han paa egen Bekostning
et nyt Akademi, som han holdt gaaende til 1740;
fra den Tid sluttede han med at komponere Operaer
og leverede nu udelukkende Oratorier, paa hvilket
Omraade af Musiken han har vundet sin største
Berømmelse. Allerede 1736 havde han komponeret
„Alexanderfesten“ og 1738 „Saul“ og „Israel i
Ægypten“; 1741 skrev han sin „Messias“ og
paa hvilke i de nærmeste Aar en lang
Række Oratorier fulgte, deriblandt „Josef“,
„Semele“, „Belsazar“, „Herkules“, „Judas Makkabæus“,
„Josva“, „Salomon“, „Susanna“, „Jefta“ m. fl.
Under Arbeidet paa det sidstnævnte Verk blev han
1751 angreben af en Øiensygdom, som tilsidst
medførte fuldstændig Blindhed; han vedblev
imidlertid rastløst at arbeide lige til faa Dage før sin
Død. Han er begraven i Westminster-Abbediet. —
Händel var fremragende paa alle felter af sin
Kunst, men det er navnlig hans herlige Oratorier,
som har skabt hans varige Berømmelse, og som
endnu har bevaret sit Værd som noget af det mest
storartede, den nyere Musik har frembragt.
Navnlig er hans Kor af en gribende Virkning.
Oratoriernes Antal er 26; af Operaer har han skrevet
ca. 45, foruden et stort Antal andre Kompositioner,
og han hører saaledes til de mest produktive
Komponister. Hans Verker er udkomne i flere samlede
Udgaver, af hvilke den bedste er udgivet af det
tyske Händel-Selskab.
Händel-Schütz, rigtigere Hendel-Schütz,
Johanna Henriette Rosine, tysk Skuespillerinde,
f. 1772, d. 1849, optraadte i en Række af Aar
med Bifald paa flere tyske Scener, men vandt
senere navnlig Anerkjendelse for sine udmærkede
mimisk-plastiske Fremstillinger, hvormed hun
optraadte i Rusland, Sverige, Danmark og Holland.
Hänel, Albert, tysk Politiker, f. 1833,
studerede Retsvidenskaben og blev 1860 Professor i
Königsberg, hvorfra han 1867 flyttede til Kiel.
Han hørte til de afgjorte Slesvig-Holstenere og er
siden et fremragende liberalt Medlem af den tyske
Rigsdag. Han har udgivet flere juridiske Verker
over ældre og nyere tysk Ret.
Hængeax, se Græs.
Hængekøier, hængende Sengesteder for
Matroser ombord, bestaar af et Stykke Seildug, som
i begge Ender er sammensnøret og hænger i Touge.
Hængekøierne har den Fordel, at de under
Fartøiets Sidebevægelser (Rullen) beholder sin
horizontale Stilling, samt at de kan borttages om
Dagen og saaledes ikke optager Pladsen.
Hængverk, en Konstruktion af Tømmer eller
Jern, der i Arkitekturen anvendes til at bære en
underliggende Bjelke, som ikke kan støttes franeden. [[** sic **]]
Hær, se Armé.
Hærdning af Staal, den Operation, hvorved
man gjør det smedede Staal haardt og derved
skikket til skarpe Instrumenter eller andre
Gjenstande, hvor det kommer an paa Haardhed,
foregaar ved at Staalet ophedes til Rødglødhede og
derpaa dyppes i Vand; jo større Haardhedsgrad,
man ønsker, desto stærkere ophedes Staalet og desto
koldere Vand bruges til Afkjølingen. Oftest ønsker
man dog at gjenvinde noget af Staalets Seighed,
der gaar tabt ved Hærdningen, hvorfor man
underkaster det en svag Opvarmning og lader det
langsomt afkjøles igjen.
Häring, Wilhelm, tysk Forfatter, bekjendt under
Pseudonymet Willibald Alexis, f. 1797,
d. 1871, debuterede 1823—24 med en Roman
„Walladmor“, som han udgav under Walter Scotts
Navn og virkelig fik Publikum til at tro, var af
denne. Senere skrev han under det ovenfor nævnte
Pseudonym en Række Romaner og Noveller, som
vandt en udbredt Læsekreds, og af hvilke den
bedste er „Cabanis“ (6 Bd., 1832). 1842 begyndte
han sammen med Hitzing at udgive „Den nye
Pitaval“, en Samling af Kriminalhistorier fra alle
Lande.
Häser, Heinrich, tysk Læge, f. 1811, studerede
i Jena, blev 1836 Docent og 1839 Professor
sammesteds; 1849 kaldtes han til Professor i
Greifswalde og 1862 i samme Egenskab til
Breslau. Han er navnlig anset for sine Skrifter om
Lægevidenskabens Historie, deriblandt
„Historisk-pathologiske [[** bindestrek skal vel beholdes? **]] Undersøgelser, som Bidrag til
Folkesygdommenes Historie“ (1839—41).
Hæshed, en sygelig Tilstand af Stemmen, ved
hvilken denne taber sin Renhed og Klang, bliver
dybere eller høiere end sædvanlig og tillige svagere,
grunder sig navnlig paa Betændelser,
Saardannelser eller Gevæxter paa Stemmebaandene,
hvorved disses Svingninger i større eller mindre Grad
hindres. De stærkere Grader af Hæshed gaar
over i Maalløshed (Afoni), der ogsaa kan være
en Følge af Lammelse af Stemmebaandene.
Häusser (udt. Høiser), Ludwig, tysk
Historieskriver, f. 1818, d. 1867, studerede i Heidelberg og
Jena Filologi og Historie, blev 1840 Docent og
1845 Professor i Historie i Heidelberg. 1847 blev
han Medlem af Redaktionskomiteen for „Deutsche
Zeitung“, som han i 1848 en Tid alene ledede;
sidstnævnte Aar blev han indvalgt i det badenske
Andetkammer og 1850 i Erfurterparlamentet, men
trak sig derpaa tilbage fra Politiken indtil 1858, da
han optraadte mod den kirkelige Reaktion i Baden,
ligesom han 1859 optraadte mod det ultramontane
Parti. 1860—65 var han atter Medlem af Badens
Andetkammer og deltog fra 1862 i de tyske
„Abgeordnetentage“. Blandt hans mange historiske
Verker indtager „Tysklands Historie fra Fredrik
den stores Død til det tyske Forbunds Stiftelse“
(4 Bd., 1854—57) den første Plads.
Hævd, i Retsvidenskaben et Retsinstitut, ifølge
hvilket Besiddelse eller Brug af en Ting i god Tro
i en vis Tid træder istedenfor anden Adkomst.
Hævdsbetingelserne er i norsk Ret 20 Aars
uafbrudt Besiddelse eller Brug i eget Navn i god
Tro. Enhver Ting, Løsøre som fast Gods, kan
hævdes til Eiendom, forsaavidt ingen
Undtagelse i Lovgivningen er fastsat.
Brugsrettigheder kan derimod alene hævdes over fast Gods,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
