Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hævd. — Odelshævd - Hævert. — Stikhæverten. — Den togrenede Hævert - Hævninger - Höckert, Johan Fredrik - Hød, se Gudelære, den nordiske - Høedt, Frederik Ludvig - Höfler, Karl Adolf Konstantin, Ridder - Høg (Fugl). — Hønsehøgen. — Spurvehøgen - Høg (Slægt). — Just Høg - Höganäs - Høgeskjæg - Högqvist, Emilia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og med faa Undtagelser alene synbare
Servituter (s. d.) — Odelshævd, Erhvervelse af
Odelsret til Jord paa Landet (se Art. Odel).
Det almindelige Hævdsinstitut er af romersk
Oprindelse, men er i germanisk Ret blevet noget omdannet.
Hævert, Redskab til at bringe Vædsker over
fra et Kar til et andet. Stikhæverten bestaar
af et smalt Rør med en Udvidelse nær den øverste
Ende; dens nederste Aabning stikkes ned i Vædsken,
og Luften indvendig i den fortyndes ved
Sugning, hvorved Vædsken stiger op og fylder Røret;
naar nu dens øverste Aabning lukkes, f. Ex. med
en Finger, kan man, uden at Vædsken rinder ud,
løfte Hæverten op og tømme dens Indhold i et
andet Kar. — Den togrenede Hævert er et
Rør, der er bøiet paa Midten; naar dets ene Gren
stikkes ned i en Vædske, hvis Overflade staar
høiere end den anden Grens Endepunkt, og Luften
derpaa udsuges af Hæverten, vil Vædsken fylde
Røret og vedblive at løbe ud af dettes frie Gren,
indtil dens Overflade er sunken i Høide med denne
Grens Endepunkt. Hævertens Vinkel maa i ethvert
Fald ikke staa høiere over Vædskens Overflade end
Høiden af den Vædskesøile, som Lufttrykket
formaar at bære, d. v. s. ved Vand 32 Fod.
Hævninger saavelsom Sænkninger af det faste
Land er gjentagne Gange iagttagne i den
historiske Tid, især i vulkanske Egne. Saaledes steg
en Del af Chilis Kyst i 1822 mellem 3 og 4
Fod; Hævninger og Sænkninger er ogsaa paaviste
i Omegnen af Neapel. Sædvanligvis angives
det, at Norge og Sverige nu stiger med 1 Fod
i hvert Aarhundrede. Denne Stigning af
Landet i den Tid, Norge har været befolket, er
imidlertid ikke sikkert eftervist. Derimod er det
ganske sikkert, at Norge har steget i en Tid, der
ligger den historiske meget nær. Beviserne er
Skjæl og Skjælbanker i betydelig Høide over den
nuværende Havstand. Man finder endog Sjøskjæl
fastvoxede paa Klippen op til flere hundre Fods
Høide. Fremdeles findes som Beviser for Landets
Stigning Terrasser som Mærker efter den gamle
Havstand samt Strandlinjer. Stigningen var paa
Østlandet 600 Fod, saa at Mjøsen var en
Havfjord, paa Vestlandet 300 Fod eller noget mere,
i det Trondhjemske op mod 600 Fod. Aarsagerne
til Norges Stigning er ubekjendte. Det angives
om forskjellige Lande, at de dels hæver sig, dels
sænker sig, men Beviserne er ikke altid afgjørende.
Fra ældre geologiske Perioder har man næsten i
alle Lande Beviser for store Hævninger, idet nu
uddøde Sjøskjæl findes i mange tusen Fods
Høide forstenede i det faste Fjeld.
Höckert, Johan Fredrik, svensk Genremaler,
f. 1826, d. 1866, studerede 1846—49 i München,
bereiste derpaa Lapland og gik 1850 til Paris,
hvor han 1853 fik Mention honorable for sit
Billede „Dronning Kristina og Monaldeschi“ og 1855
den store Guldmedalie for sin „Lappkyrka“, som
kjøbtes af Keiser Napoleon og af ham foræredes
til Muséet i Lille. 1857 blev han Professor ved
Akademiet i Stockholm, bereiste derpaa 1858 Dalarne
og 1861 Spanien, Italien og Nordafrika. Hans
sidste Arbeider er „Bellman i Sergels Atelier“ og
„Karl den ellevtes Lig reddes under Stockholms
Slots Brand 1697“. Han er den betydeligste
Kolorist af alle svenske Malere, og hans Billeder
har navnlig den fortræffelige Farveharmoni og
sin kraftige Naturtroskab at takke for sin gribende
Virkning.
Hød, se Gudelære, den nordiske.
Høedt, Frederik Ludvig, fremragende dansk
Skuespiller, f. 1820, studerede ved Kjøbenhavns
Universitet og udgav 1845 et Bind lyriske Digte,
debuterede 1851 paa det kongelige Theater som
Hamlet og gjorde overordentlig Lykke. Derpaa
optraadte han i en Række Lystspilroller og hørte
til Theatrets bedste Kræfter, men tog Afsked 1855
paa Grund af Stridigheder med Direktionen. 1856
modtog han paany Engagement, men forlod
definitivt Scenen 1860. Imidlertid vedblev han at
fungere som Elevinstruktør (1857—76) og
Sceneinstruktør (1859—63). Han repræsenterede en
mere realistisk Retning paa den danske Scene og
udarbeidede paa det nøiagtigste sine Roller. Ogsaa
som Oversætter og Bearbeider af Theaterstykker
har han virket for Scenen.
Höfler, Karl Adolf Konstantin, Ridder, tysk
Historiker, f. 1811, studerede i München, blev 1836
Redaktør af Baierns officielle Blad, 1838 Docent
og 1839 Professor i München, fra hvilket sidste
Embede han pludselig afstedigedes 1847. Han var
derpaa Arkivar i Bamberg, indtil han 1851 kaldtes
som Professor til Prag. Han har bl. a. udgivet
„De tyske Paver“ (1839), „Kildesamling for
frankisk Historie“ (1849—52), „Frankiske Studier“
(1852—53) og „De kastilianske Stæders Opstand
mod Karl den femte“ (1876).
Høg (Astur), Slægt af Dagrovfuglene,
udmærker sig ved et kort Næb, der er kroget fra
Roden af og blot har Antydning til en saadan
Tak i Kanten, som findes hos Falkene, kortere og
rundere Vinqer end disse og længere Hale. Den
flyver hurtig og tager for en Del sit Bytte i
Flugten, dog slaar den ogsaa ofte ned paa Jorden
efter det. Den større Art, Hønsehøgen (A.
palumbarius), og den mindre, Spurvehøgen (A.
nisus) er begge mørkegraa eller brunlige paa
Ryggen, lyse under Bugen, med fine, mørkere
Tverlinier; Voxhuden omkring Næbbet samt
Benene er gule. Hønsehøgen lever af tamt Fjerkræ og
større Skovfugle, Spurvehøgen væsentlig af
Smaafugle. Begge Arter har tidligere været anvendte
paa Jagten til at fange Hønsefugle, f. Ex. Vagtler
og Raphøns.
Høg, Navn paa en dansk Adelsslægt. — Just
Høg, f. 1584, d. 1646, foretog i sin Ungdom
udstrakte Reiser til de fleste europæiske Lande og
besøgte ogsaa Ægypten, blev 1623 Hovmester ved
det nyoprettede Sorø Akademi, 1627 Rigsraad
og 1640 Rigskansler.
Höganäs, Stenkulsverk, Lertøis- og
Glasfabrik i Luggude Herred i Skåne, 2½ Mil fra
Helsingborg. Grubearbeidet begyndte 1797. Stedet
har 2,600 Indb.
Høgeskjæg (Crepis tectorum), Plante af de
Kurvblomstredes Familie, har en graalig, bladet,
næsten ugrenet Stilk af ca. 1 Fods Høide,
fligede Rodblade, helrandede, lancétformede
Stilkblade med tilbagerullet Rand og pilformet Grund
samt gule Blomsterkurve og Frugter med ustilket,
blødhaaret Fnok. Den voxer paa Tage,
Agerrener osv. lige til Alten og Karasjok.
Högqvist, Emilia, svensk Skuespillerinde, f. 1812,
d. 1846, udmærkede sig i samme Grad i Tragedien
som i elegante Dameroller i den høiere Komedie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
