Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Høvl. — Høvljernet og Høvlstokken. — Høvlemaskiner
- Høvringfjeldet. — Formokampen
- Høyen, Niels Lauritz
- I
- Iambe (Iambos). — Iambiske Vers
- Iamblikhos
- Iapetos
- Iason
- Iatrokemi. — Iatrokemikere. — Iatrofysikerne, Iatromathematikerne ell. Iatromekanikerne
- Iaxartes, i Oldtiden Navn paa Sir-Darja (s. d.)
- Ibague
- Ibarra
- Ibenholt. — Ibenholttræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af dem, som anvendes til at glathøvle Bord og
Planker, erstattes nu ofte af Høvlemaskiner,
som virker ved, at Træet trækkes forbi stillestaaende
eller roterende Knive. Ogsaa til Messing- og
Jernsager bruges Høvlemaskiner af forskjellig
Indretning, hvilke spiller en vigtig Rolle i den nyere
Maskinfabrikation.
Høvringfjeldet, et mægtigt Fjeldparti i nordre
Gudbrandsdalen, paa østre Side af Lougen,
sydvest for Rundane. Dets høieste Punkt,
Formokampen, er 4,700 Fod høit.
Høyen, Niels Lauritz, dansk Kunsthistoriker,
f. 1798, d. 1870, studerede fra 1816 ved
Kjøbenhavns Universitet og foretog 1822—25 en længere
Reise i Tyskland og Italien for at lægge sig efter
Kunstens Historie. 1826—27 holdt han derpaa
Forelæsninger ved Københavns Kunstakademi, hvor
han 1829 blev Professor; 1839 udnævntes han
til Inspektør for Malerisamlingen paa
Kristiansborg og 1856 til Professor i Kunsthistorie ved
Kjøbenhavns Universitet. 1836—69 gjorde han
flere længere videnskabelige Reiser i Udlandet.
Han var en flittig og begavet Forsker, men skrev
ikke særdeles meget. Hans Afhandlinger, som
er spredte i forskjellige Tidsskrifter, og hvoraf de
vigtigste vedrører Danmarks arkitektoniske
Monumenter, er samlede i hans „Skrifter“, der udkom
1871—76. Mest Indflydelse fik han dog ved sine
ualmindelig klare og livfulde Forelæsninger, som stedse
besøgtes af en talrig Tilhørerkreds; et Par Rækker
af dem er optagne i hans Skrifter, medens
Forelæsningerne over Rafael er udgivne særskilt 1875.
*
I (Vokal).
I, det niende Bogstav i de fleste nyere Sprogs
Alfabet saavelsom i det latinske og græske (Iota),
betegner en Vokal, som med a og u hører til det
indogermaniske Vokalsystems Grundlyd. — Det
latinske I betyder som Taltegn 1, dobbelt I (II)
2, tredobbelt (III) 3; staar I i flersifrede Tal efter
et større Ziffer, lægges dets Talværdi til, f. Ex.
LI, 51; staar det derimod foran et større Ziffer,
trækkes det fra, saaledes IX, 9.
Iambe (Iambos), Versfod, som bestaar af en
kort og en lang Stavelse (⏑ ‒). — Iambiske
Vers, Vers, der er sammensatte af Iamber. Af
de iambiske Versemaal kan især mærkes de
femfodede Iamber, som sædvanlig bruges i
versificerede Dramaer paa de germaniske Sprog;
sexfodede Iamber var hos Grækerne (Trimeter)
og er endnu hos Franskmændene (Alexandriner)
det sædvanlige dramatiske Versemaal.
Iamblikhos, nyplatonisk Filosof fra Kalkhis
i Coelesyrien, d. ca. 330 e. Kr., var Elev af
Porfyrios. Gjennem ham udartede Nyplatonismen til
Dæmonologi og Theurgi, og hans Disciple
betragtede ham som Aandebesværger og Troldmand.
Julianus Apostata holdt ham i stor Anseelse og
Ære. Af hans Skrifter er nogle Brudstykker
bevarede.
Iapetos, i de græske Myther en af Titanerne,
Søn af Uranos og Gæa, var med Okeanos’s
Datter Klymene Fader til Atlas, Prometheus,
Epimetheus og Menotios. Som Prometheus’s
Fader regnedes han for Hellenernes Stamfader.
Iason, gammel græsk Sagnhelt, var Søn af
Kong Æson i Iolkos i Thessalien, havde Kentauren
Khiron til Lærer og deltog allerede som Yngling
i Jagten paa det kalydonske Vildsvin. Efterat
Faderen havde nedlagt Regjeringen, blev den endnu
umyndige Iasons Onkel, Pelias, hans Formynder.
Da Iason senere vilde gjøre sin Ret til selv at
regjere gjeldende, svarede Pelias, at han vilde
overlade ham Tronen, hvis han bragte det gyldne
Skind tilbage fra Kolkhis. Han begav sig nu med
flere Helte paa Skibet Argo til Kolkhis
(Argonautertoget), fik Understøttelse af Medea og erholdt
ved hendes Hjelp det gyldne Skind, hvorefter hun
fulgte ham hjem til Thessalien. Efter Pelias’s
Død kom Iason imidlertid ikke i Besiddelse af sine
Fædres Trone, men maatte med Medea begive sig
til Korinth; efter 10 Aars Forløb forstødte han
Medea for at ægte den korinthiske Konge Kreons
Datter Kreusa, men Medea dræbte denne
saavelsom sine og Iasons Børn og flygtede paa en af
Drager trukken Vogn til Kong Ægeus i Athen.
Derpaa, beretter en Version af Sagnet, dræbte
Iason sig selv; efter en anden Beretning blev han
ihjelslaaet af en Bjelke af det Skib, hvorpaa han
havde seilet til Kolkhis. Et tredie Sagn fortæller,
at han senere blev forsonet med Medea, hvorefter
han med hende drog til Kolkhis og efter hendes
Faders Død besteg hans Trone.
Iatrokemi, en medicinsk Theori, som søger at
forklare alle Tilstande og Forandringer i det sunde
og syge Legeme saavelsom Lægemidlernes
Virkning ud af kemiske Processer. En saadan Skole
grundedes allerede i det 16de og 17de Aarh. af
Paracelsus og Helmont, og Systemet udvikledes
videre af F. Sylvius og G. E. Stahl. Paa
Grund af manglende kemiske Kundskaber kom dog
Iatrokemikerne ikke længer end til abstrakte
theoretiske Spekulationer, og først den nyere Tids
Kemi har kastet Lys over deres System og anvist
de kemiske Processer deres rette Plads i
Fysiologien og Pathologien. — Iatrofysikerne,
Iatromathematikerne ell. Iatromekanikerne
søgte at føre alle sygelige Processer i Legemet
tilbage til mekaniske og fysiske Aarsager, f. Ex.
Tilstopning af Blodkar og Kjertler osv.
Iaxartes, i Oldtiden Navn paa Sir-Darja
(s. d.).
Ibague, By i den sydamerikanske Republik
Ny-Granada, nær den 17,200 Fod høie Vulkan
Tolima, med 8,000 Indb. og livlig Handel.
Ibarra, By i den sydamerikanske Republik
Ecuador, nordost for Quito, med 13,000 Indb.
Ibenholt, den overordentlig faste, tunge og
kulsorte Kjærneved af det i Afrika og Ostindien
voxende Ibenholttræ (Diospyros Ebenum)
med flere Arter af samme Slægt. Det har
en specifik Vegt af 1,21—1,33 og er saa haardt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:15:04 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0852.html
