Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hölderlin, Johann Christian Friedrich - Hølen - Hölty, Ludvig Heinrich Christoph - Hønefos - Hønsefugle. — De egentlige Høns. — Den tamme Høne - Hønsegræs - Hønsetarm eller Arve - Höpken. — Daniel Niklas von Höpken. — Anders Johan von Höpken - Hørd Grimkelssøn - Hørdaland, Hørdafylke, se Hordaland - Hørelse, Høresans, se Øre - Høst eller Efteraar. — Høstjevndøgnspunktet - Høst, Jens Kragh - Høvl. — Høvljernet og Høvlstokken. — Høvlemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hsleu 851 Hsvl
ansat som Bibliothekar i Hamburg, men maatte i
Stedet indsætte ham i et Sindssygeasyl; derfra
blev han to Aar efter udskreven som uhelbredelig
og tilbragte derpaa Resten af sit Liv i Huset hos
en Snedker i Tübingen. Haus bedste Arbeider er
hans lyriske Digte (udgivne samlede af Uhland og
Schwab), som udmærker sig ved en Fylde af dybe
Tanker, Følelse og Fantasi.
Hølen, Ladested i Vestby Prestegjeld, Akershus
Amt, ved Hølandselvens Udløb i Kristianiafjorden,
har 270 Indb.
Hölty, Ludvig Heinrich Christoph, tysk Digter,
f. 1748, studerede Theologi i Göttingen og blev
Medlem af „Hainbund“. Hans Sundhed blev
allerede tidlig undergravet, og han døde 1776 i
Hannover. Det var navnlig hans Idyller og
Elegier, som i Tilslutning til hans bløde og vemodige
Sindsstemning lykkedes for ham, og han har paa
dette Felt leveret mange tiltalende Sager. Hans
Ballader er af mindre Værd, men mærkelige som
hørende til de første Forsøg i sit Slags i den
tyske Literatur.
Hønefos, By paa Ringerike, i Buskeruds Amt,
paa begge Sider af Bægnaelven, ved dennes Udløb
i Randselven, hvor den danner Vandfaldet
Hønefossen, har 1,130 Indb. Byens fornemste
Næringsvei er Forædling af Trælast. — Hønefos fik
Kjøbstadsrettigheder i 1851.
Hønsefugle (Gallinae), en Orden af
Fuglene, udmærker sig ved sin fyldige Legemsbygning,
sine kraftige Gangfødder og sine korte, afrundede
og hvelvede Vinger. Deres Næb er kort, tykt og
hvelvet; de nærer fig af forskjellig Slags Planteføde,
tildels ogsaa af Insekter og Orme. De fleste af
dem er af en forholdsvis betydelig Størrelse og
har et velsmagende Kjød; da de tillige er
selskabelige og formerer sig temmelig stærkt, egner flere
af dem sig godt til Husfugle, og enkelte Arter
har ogfaa Itge fra Oldtiden været tæmmede.
Hønsefuglene er i talrige (over 300) Arter udbredte
ncrsten over hele Jorden; de lever mest i
Polygami, og Hunnen er alene om at udruge Æggene.
Ungerne forlader Redet, saasnart de er komne ud
af Ægget. — Af de mange Grupper, hvori Hønse
fugtene deles, er Fasangruppen den vigtigste;
derhen hører Paafuglen, Kalkunen, Perlehønsene,
Fasanerne og de egentlige Høns (Gallus),
hvilke sidste udmcrrker sig ved nøgne Kinder, en
nøgen Hudkam paa Hovedet og nedhængende
Hudlapper ved Næbbet famt en kort, tagformig Hale.
Hanen har over Bagtaaen paa hvert Ben en
Spore. Den tamme Høne (Gallus domesticus)
nedstammer sandsynligvis fra Arter, som lever
vilde i Indien og paa de indiske Øer, maaske
nærmest fra Bankivahønen (G. Bankiva) paa Java
og Sumatra. Ligesom af de andre Husdyr gives
der ogsaa af Høns en Mængde Racer, of hvilke
især kan mærkes de store spanske og
Kotsjinkinahøns.
Hønsegræs (Polygonum persicaria), Plante
af Syrefamilien, med glatte, lancetformede Blade,
glatte Axstilke og langt randhaarede Skeder;
Blomsterne, sum staar i tætte Ax i Bladhjørnerne, er
rødagtige og har 6 Støvdragere; Frugten er en
trekantet Nød. Det voxer paa fugtige Steder
indtil Alten (70°).
Hønsetarm eller Arve (Cerastium), Plante
af Nellikfamilien, meb todelte Kronblade og fra
2 til 10 Tommer lang Stilk. I Norge findes
flere Arter (almindelig Arve, Strandarve,
Sandarve, Smaaarve), som tildels er et besværligt Ugræs.
Höpken, Navn paa en tysk Adelsslægt, som
naturaliseredes i Sverige og sik Friherrevcrrdigheden
1719 med Daniel Niklas von Höpken,
f. 1669, d. 1741. Han var en klog og dygtig
Statsmand og Diplomat og benyttedes allerede
as Görtz. 1714 blev han Statssekretær og 1727
Præsident i Kommercekollegiet. Under Ulrika
Eleonora og Fredrik af Hessen stod han i stor
Yndest og var den virksomste ved Dannelsen af
„Hatternes“ Parti. — Hans Søn, Anders
Johan von Höpken, f. 1712, d. 1789, blev 1738
Medlem af Rigsdagen og af dens hemmelige
Udvalg og 1741 Sekretcrr i Udenrigsministeriet.
1746 blev han Rigsraad og efterfulgte 1752 Tessin
som Kancelliprcrstdent. Bed sin Afsted 1761 blev
han Greve; senere var han igjen et Par Gange
Medlem af Raadet og blev ved Stiftelsen af dei
svenske Akademi dets første Medlem.
Hørd Grimkelssøn, en storættet Islænder,
paadrog sig under et Ophold i Norge
Dronning Gunhilds Vrede, hvorfor han flygtede til
Gautland, hvor han blev gift med Harald Jarls
Datter. Efter sin Hjemkomst til Island indvik
ledes han i flere Retstrætter og dømtes fredløs
tilligemed flere af sine Venner, med hvilke han
flygtede til en Holme i Hvalfjorden paa Vestlandet
og organiserede en formelig Røverbande. Andre
Fredlyse strømmede til, og snart var Hørd og
hans forvovne Skare en Skræk for Islænderne.
Det lykkedes endelig ved Svig at faa dem
narrede iland, hvor de alle blev dræbte. Hørds tro
Hustru Helga svømmede om Natten iland med
sine to Sønner og kom senere hjem til sin Fader
Harald Jarl.
Hørdaland, Hørdafylke, se Hordaland.
Hørelse, Høresans, se Øre.
Høst eller Efteraar, den ene af de 4
Aarstider, hvori man pleier at dele Aaret, regnes
astronomisk fra 23de September (Høstjevndøgn)
til 21de December (Vintersolhverv) paa den
nordlige Halvkugle og fra 21de Marts til 21de Juni
paa den sydlige. — Høstjevndøgnspunktet,
det ene af de Punkter paa den tilsyneladende
Himmelkugle, hvor Ekliptiken skjærer Ækvator, og
hvor Solen altsaa befinder sig, naar dens
Deklination er = 0.
Høst, Jens Kragh, dansk Forfatter, f. 1772,
d. 1844, studerede Retsvidenskaben og blev 1800
Protokolsekretær i Høiesteret. 1801—08 var han
Assessor i Hof- og Stadsretten, hvorefter han
levede som Privatmand. Han var 1796 med at
stifte det skandinaviske Literaturselskab og virkede
meget for at udbrede Kjendskab til svensk Sprog
og Literatur i Danmark. Af hans talrige Skrifter,
der handler om Retsvidenskab, Historie, Sprog og
Æsthetik, er de historiske de betydeligste, navnlig
„Struensee og hans Ministerium“ (3 Bd., 1824).
Høvl, et Verktøi til at give Træ en jevn
Overflade eller til at forsyne det med Lister, Falser
o. lign., bestaar af Høvljernet og
Høvlstokken, hvilken sidste tjener saavel til at føre
Høvlen med som til at regulere Jernets
Indtrængen i Træet og saaledes bestemme Spaanens
Tykkelse. Til forskjelligt Brug har man Høvler
af meget forskjellig Størrelse og Form; de største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
