Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isfugl - Ishav - Isidorus Hispalensis - Isidorus Pelusiota - Isis - Isjum - Isla, José Francisco de - Islam - Island
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ishav
Vandinsekter. Sin Rede anbringer den i et flere Fod
dybt Hul i en mod Vandet liggende Bakke. I
Norge er den meget sjelden.
Ishav ell. Polarhav, det nordlige og det
sydlige, kaldes de to Dele af Verdenshavet, som
ligger inbenfor Polarkredsene (66½ ° nordlig og
sydlig Brede) og omgiver Polarlandene. Det
nordlige Ishav kaldes ogsaa det arktiske, det
sydlige det antarktiske Hav. Det nordlige
Ishav er det mest bekjendte; det staar gjennem
Beringsstrædet i Forbindelse med det Stille Hav og paa
begge Sider af Island samt gjennem
Baffinsbugten, Hudsonsstrædet o. fl. Kanaler mellem de
amerikanske Polarøer med Atlanterhavet. Det er
rigt paa Øer, især ved Amerikas Nordkyst, men
ogsaa nordenfor Europa og Asien (Spitsbergen,
Novaja-Semlja m. fl.). I de senere Aar er der
foretaget flere Expeditioner til det nordlige
Polarhav for at anstille Undersøgelser over dets
Farbarhed og trænge saa langt op mod Polen som
mulig. En nordvestlig Gjennemfart blev i
1850 funden af M’Clure (s. d.), men har hidtil
været uden praktisk Betydning, hvorimod
Nordenskjöld (s. d.) 1878—79 nordenom Asien fandt en
Gjennemfart (Nordostpassagen), som
antages at kunne blive af Betydning for Skibsfarten.
Spørgsmaalet, om der gives et isfrit Hav
omkring Polen, er imidlertid endnu ikke løst. — Det
sydlige Ishav er langt mindre bekjendt, da det
dels har været sjeldnere besøgt, dels ser ud til at
være mindre fremkommeligt. Dog har man syd
for Amerika og Australien truffet større
Landmasser med høie Bjerge og Vulkaner.
Isidorus Hispalensis, Biskop i Sevilla, f. i
den sidste Halvdel af det 6te Aarh., d. 636,
udmærkede sig ved sin Lærdom og forfattede flere
Skrifter, som gjennem Middelalderen stod i høi
Anseelse. Af dem kan nævnes det liturgiske Skrift
„De ecclesiasticis officiis libri duo“,
„Sententiarum de summo bono libri tres“, en
Sammenstilling af ældre Kirkelæreres Udtalelser om Moral
og Dogmatik, samt „Goternes Historie“ og
„Vandalernes og Svevernes Historie“. Senere udgav
man under hans Navn de saakaldte
„pseudoisidoriske Dekretaler“.
Isidorus Pelusiota, Munk i Pelusium i
Ægypten, d. ca. 450, dadlede skarpt de Geistliges
usædelige Levnet og skrev en Række Breve, som
endnu er opbevarede og er af Vigtighed for Exegesen
og Kirkehistorien.
Isis (hieroglyfisk 𓊨 [[** 𓏏 over 𓆇 **]], Hes), en
gammelægyptisk Gudinde, Moderen i Gudetriaden i
Abydos, Osiris Søster og Hustru og den yngre Horus’s
(Hor-pe-chrot’s) Moder. Hendes berømteste Templer
var i Abydos og paa Philæ. Senere overføres
hendes Kultus til Grækenland og Rom, hvor hun
sammenstilledes med Demeter, og hvor der til
hendes Ære feiredes Mysterier. Se forresten Art.
Osiris. — Isis er ogsaa Navn paa en af
Planetoiderne.
Isjum ell. Isum, By i det russiske
Guvernement Kharkov, ved Floden Donetz, med 13,000
Indb. og Kvæghandel.
Isla, José Francisco de, spansk Forfatter, f.
1703, d. 1781, indtraadte 1719 i Jesuiterordenen
og virkede som Lærer og Prædikant; efter
Jesuiternes Fordrivelse fra Spanien 1767 opholdt han sig
i Bologna. Han blev især bekjendt ved sin
satiriske Roman „Historia del famoso predicador
Fray Gerundio de Campazas, alias Zotes“
(1758—70), hvori han paa en saa skarp Maade
spottede de samtidige Prædikemunke, at Bogen blev
forbudt af Inkvisitionen. Efter hans Død udkom
hans Breve (6 Bd.) og Taler (6 Bd., 1796).
Islam, se Muhamedanisme.
Island, Ø i Atlanterhavet, mellem Norge og
Grønland, ligger mellem 63° 23′ og 66° 32′ n. B.
og overskjæres af Ferros Meridian. Størrelsen
er 1,830 Kv.mil (iberegnet de omgivende
Smaaøer), og Folkemængden beløb sig 1870 til ca.
70,000. Det er dog kun noget over halvottende
hundre Kvadratmil af Kystlandet, som er beboet;
Resten bestaar af nøgne Fjelde, som er
bedækkede med Sne og Is og tildels vulkanske,
endvidere af Sletter og Dale, bedækkede med Sand
og Lava. Kysterne er, med Undtagelse af den
sydlige, stærkt indskaarne af Havet; af Fjordene er de
vigtigste paa Vestkysten Faxafjörðr, Breiðifjörðr
og Isafjarðardjup, paa Nordkysten Húnaflói (10
Mil lang), Skagafjörðr, Eyjafjörðr, Axarfjörðr
og Thistilfjörðr, paa Østkysten Vapnafjörðr,
Seyðisfjörðr, Reiðarfjörðr og Berufjörðr. Med
Hensyn til hele sin Form danner Island et
gjennemsnitlig 2,000 Fod høit Plateau, som oftest
styrter steilt af ned til Havet og Fjordene.
Fjeldmasserne bestaar væsentlig af Tuf og Trap af
vulkansk Oprindelse. Af de endnu virksomme
Vulkaner er Hekla og Kötlugjá (Katla) de vigtigste;
af Jøklerne mærkes Vatna- ell. Klofajøkul, som
med de dermed sammenhængende Skaptár-,
Skeidarár- og Oræfajøkul indtager en Strækning af
160 Kv.mil, endvidere Hofs-, Eyafalla-, Lang- og
Snæfellsjøklen. — Elvene har væsentlig sit
Udspring fra Jøklerne, og deres Vand har derfor den
for Jøkelvandet karakteristiske melkede Farve. Af
større Indsjøer findes kun tre, Myvatn i det
nordlige, Thingvallavatn i det sydlige og Hvitárvatn
i Øst for Langjøkelen. En Mærkelighed for
Island er dets mange varme og kolde Kilder, som
dels er sure, dels alkalisk-kiselholdige. Af den
første Slags, som indeholder Svovlvandstof, findes
de fleste ved Myvatn samt ved Krisuvik i det
sydlige Island; blandt de sidste er de berømte Geysere,
hvis kogende Vand periodisk kastes høit op i Luften.
— Islands Klima er Øklima med milde Vintre
og kjølige Somre. De to store Havstrømme,
Golfstrømmen og Polarstrømmen, har betydelig
Indflydelse paa Varmeforholdet, idet den første
omstrømmer Øens sydlige Del og opvarmer den,
medens den sidste, der flyder i Retning mod
Grønland, ofte sender Masser af Drivis mod det
nordlige Island. Disse Omstændigheder bevirker, at
der mellem den nordlige og sydlige Del finder en
stor Temperaturforskjel Sted; medens Aarsvarmen
i Gjennemsnit i Reykjavik i det sydlige (ca. 64°
n. B.) er 3,8°, Sommertemperaturen + 10,5° og
Vintertemperaturen − 0,7 °, er Middelvarmen i
Akureyri i det nordlige for Aaret 0°, for
Sommeren + 5,9 ° og for Vinteren − 5.
Ydergrændserne for Varme og Kulde er i Reykjavik omtr.
+ 26° og − 20°. Storme er hyppige og
Snefaldet om Vinteren temmelig stort; Tordenveir
forekommer især om Vinteren. Nordlys hører til
de hyppig forekommende meteorologiske
Fænomener. — Af mineralske Produkter af nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
