Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isturiz, Don Francesco Xavier de - Istævoner - Isæos - Itacisme - Itala - Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Isturiz, Don Francesco Xavier de, spanst
Statsmand, f. 1790, d. 1871, aabnede efter
Ferdinand den syvendes Restauration i sit Hus et
Forsamlingssted for de Misfornøiede og deltog i den
under Qvirogas og Riegos Ledelse 1820 ndbrudie
Opftand. 1822 blev han Medlem af Cortes og
1823 deres Prcrsident, men dømtes efter
Restaurationen til Døden og flygtede til England. 1834
vendte han tilbage, blev atter Medlem af Cortes,
1835 Prcrsident i andet Kammer og 1836
Første- og Udenrigsminister. Han betragtedes imidlertid
nu som en Frafalden og nødtes ved en Opftand
til at flygte til Udlandet; efter sin Tilbagekomft
aflagde han Ed paa Konftitutionen af 1837 og
valgtes atter md i Cortes. 1846 var han to
Gange i kort Tid Førsteminister, i hvilken
Stilling han bl. a. bragte Dronning Isabellas og
hendes Søsters Giftermaal istand. 1850—64
var han Gesandt ved forskjellige Hoffer med
Undtagelse af nogle Maaneder 1858, da han endnu
en Gang var Førsteminister.
Istævoner, hos Tacitus Navn paa en af
Germanernes tre Hovedstammer.
Isæos (Isaios), attisk Taler i den første
Halvdel af det 4de Aarh. f. Kr., uddannede sig under
Isokrates’s og Lysias’s Veiledning. Han var selv
senere Larer i Veltalenhed og havde bl. a.
Demosthenes til Discipel. Han synes ikke at have taget
Del i det offentlige Liv; hans Taler var
Retstaler, og de 11, som endnu er opbevarede, angaar
Arvesager. De udmærker sig ved en simpel og
ædel Stil.
Itacisme, Udtale af det græske η som i,
hvilket er i Overensstemmelse med den nygræske Udtale.
Den hævdedes især af Reuchlin, hvorimod Erasmus
fra Rotterdam forsvarede den sædvanlig gjængse
Udtale af det gammelgræske η som ē.
Itala, en gammel latinsk Bibeloversættelse
fra det 2det Aarh.
Italien (Italia), Kongerige i Sydeuropa,
bestaar af den apenniniske Halvø, som kun i Nord
hænger sammen med Fastlandet og der begrændses
af Østerrige, Schweiz og Frankrige, men forresten
omgives as Middelhavet i Vest og Syd og Adriater
havet i Øst. Til Riget hører ogsaa Øerne
Sardinien i Vest og Sicilien i Sydvest m. fl. mindre Øer;
i geografisk Henseende hører til Italien ogsaa Øerne
Korsika og Malta, af hvilke den første er i
Frankriges, den anden i Englands Besiddelse.
Kongeriget, som ligaer mellem 37° 56′ og 46° 42′ n. B.
og mellem 24° 10′ og 36° 10′ ø. L., er 5,292 Kv.mil
stort og har ca. 28 Mill. Indb. — Den italienske
Halvø omgives i Nord af Alperne (s. d.), som
skiller den fra de tilgrændsende Lande og lige
paa Grændsen har sin høieste Top,
Montblanc. Alperne falder steilt og uden Udløbere
af i Syd mod Posletten, som mod Øst er saa
lav, at den paa flere Steder maa beskyttes mod
Adriaterhavet ved Dæmninger; i Sydvest
skraaner Sletten op mod Apenninerne (s. d.), som fra
Genuabugten strækker sig gjennem Halvøen lige
til dens Sydspidse. Af Sletter findes lcrngere
mod Syd paa Vestsiden af Apenninerne et fladt
Strøg omkring den nedre Del af Arno, enduidere
Campagna di Roma med de pontinske Sumpe og
Lampagna Felice ved Neapel. Paa Østsiden ligger
den apuliske Slette (Tavoliera di Puglia). Af
enkeltstaaende Fjeldmasser er de vigtigste Monte
Itlllieu
Gargano nord for Manfredomabugten (5,000 F.
høi) og den ca. 4,000 Fod høie Vulkan Vesuv
ved Neapel. Siciliens Fjeldsyftem er at betragte
som en Fortscettelse as Apenninerne, men af
mindre Gjennemsnitshøide; paa Øens Nordside hæver
Monte Modonia sig til over 6,000 Fod. Paa
Østsiden ligger isoleret den mægtige Vulkan Ætna
(ca. 10,500 F.). Ogsaa Sardinien er Bjergland,
hvis høieste Punkt, Gennargentu, er over
6,000 F. Kysterne er adskillig indskaarne;
Adriaterhavet danner paa Øststden Bugterne ved Venedig
og ved Manfredonia; i Sydost skjærer den store
Bugt ved Taranto sig ind fra Middelhavet og
vest for den Squillacebugten; paa Vestsiden af
Halvøen findes Bugterne ved Eufemia, Policastro,
Salerno, Neapel, Gaëta, Piombino, Spezzia og
Genua. Paa Sardinien er de vigtigste Bugter
Orosei-, Cagliari-, Oristano- og Asinarabugten;
paa Sicilien Bugterne ved Castellamare og
Palermo. Af Forbjerge mærkes Kap Otranto,
Halvøens østligste Punkt, Kap Sta. Maria di Leuca i
Sydost, Kap Spartivento i Syd, Kap di Licoza,
Circello og d’Anzo paa Vestkysten. Siciliens
og hele Rigets Sydspids er Kap Passaro. — Af
Floder findes et betydeligt Antal, af hvilke dog
kun Po (s. d.) er af Vigtighed for Samfærdselen;
af de øvrige kan nævnes Tagliamento, Piave,
Brenta og Adige, der alle falder i Adriaterhavet,
samt Arno, Tiberen, Garigliano, Volturno og
Sele, som løber til Middelhavet. Den betydeligste
Flod paa Sicilien er Salso og paa Sardinien
Tirso. Af Indsjøer findes ved Foden af Alperne
Lago maggiore, Lago di Como, Lago di Garda
og Lago d’Iseo, der alle er berømte for sine
naturskjønne Omgivelser; længere mod Syd findes
Castiglione-, Perugia-, Bolsena- og Braccianosjøen;
Celanosjøen er i den senere Tid udtørret. Ved
Kysten af Adrillterhavet findes ved Venedig udstrakte
Laguner og længere mod Syd flere Strandsjøer, som
Lago di Lesina, Lago di Varano og Lago di Salpi.
I Øvreitalim findes et udstrakt System af
Kanaler, blandt hvilke kan nævnes Naviglio grande fra
Milano til Tornavento med sin Fortsættelse i
Martesanakanalen, Naviglio di Pavia mellem Milano
og Pavia, Ostiglia- og Legnanokanalen, Canale
bianco og Adigettokanalen. — Klimatet er
forskjelligt paa Grund af Landets betydelige
Udstrækning fra Nord mod Syd og paa Grund af
Høideforskjellen. Det er i det hele mildt og hører til
de behageligste i Europa. I Øvreitalien (nord
for Apenninerne) kan Kulden gaa til − 13°;
Sneen bliver liggende i temmelig lang Tid, og
Lagunerne og Sjøerne bedækkes ofte med Is; i
Mellemitalien (til 41½ ° n. B.) er der kun i
Fjeldegnene egentlig Vinter, medens Sne og Is paa
Sletterne og i Dalene sjelden bliver liggende;
i Nedreitalien (til Sydspidsen af Fastlandet) er Sne
meget sjelden og den strengeste Kulde sjelden stærkere
end − 3°; paa Sicilien falder Thermometret
saagodtsom aldrig under Frysepunktet. Om Sommeren er
Himlen næsten stedse klar, hvorfor Landet tidt lider
af Tørke; Sirocco er ofte til Plage, men den
største Ubehagelighed er den i visse sumpige Egne,
saaledes i de toskanske Maremmer, Campagna di
Roma o. fl. St. herskende Malaria (s. d.), som
frembringer heftige Febersygdomme. —
Jordbunden er paa de fleste Steder særdeles frugtbar
og frembringer en rig Vegetation. Af Mineralier
890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
