Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isolani, Johann Ludwig Hektor - Isolation - Isomere Legemer - Isomorfe Legemer - Isonzo - Isop - Isopoder - Isotherer - Isouard, Nicolo - Ispahan - Isplante - Israel - Isseben - Issi-kul - Issos - Issoudun - Issy - Istambul - Isted - Ister - Istersjøen - Isthme - Istinderne - Istrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit Forræderi mod Wallenstein to af dennes Godser
og kjæmpede derpaa ved Nördlingen, i Burgund,
Hessen, Pommern og 1639 ved Øvrerhin mod
Bernhard af Weimar.
Isolation, Afsondring; især i Fysiken en
elektrisk Leders Afsondring fra Jorden eller fra andre
Ledere ved et Underlag eller et Hylster af et
ikkeledende Legeme (en Isolator; se Elektricitet). —
Isolere, afsondre. — Isolerskammel, en
med Glasfødder forsynet Skammel, hvorpaa et
Menneske kan staa og elektriceres.
Isomere Legemer kaldes i Kemien Stoffer,
som indeholder de samme Elementer i det samme
Vegtforhold, men viser forskjellige kemiske og fysiske
Egenskaber. Der gives saaledes en Gruppe
organiske Forbindelser (Stivelse, Dextrin m. fl.),
som indeholder Kulstof, Vandstof og Surstof i det
samme Forhold, men i alle sine Egenskaber er
forskjellige. Dette forhold, Isomeri, beror
sædvanlig paa en forskjellig Gruppering af Atomerne. —
Fysisk Isomeri kaldes det Forhold, at to eller flere
Legemer indeholder de samme Grundstoffer i samme
Forhold og tillige har samme kemiske Egenskaber,
men viser forskjelligt fysisk navnlig optisk Forhold.
Isomorfe Legemer, i Kemien Legemer med
analog Atomsammensætning, der krystalliserer i
samme eller meget lignende Form (f. Ex. de
kulsure Salte af Natrium, Magnesium [[** sic, tomrom? komma mgl **]] Zink, Jern
og Mangan). En Krystal af et til en saadan
Gruppe hørende Legeme, voxer, naar den lægges
i en Opløsning af et med den isomorft Legeme,
videre som i en Opløsning af det Stof, hvoraf
den selv bestaar.
Isonzo, Flod i Grevskabet Görz i Østerrige,
er 17 Mil lang og falder i Adriaterhavet.
Isop (Hyssopus officinalis), buskartet Plante
af de Læbeblomstredes Familie, med blaa, énsidig
stillede Blomster og smale Blade, der har en krydret
Duft; den dyrkes undertiden i Haver.
Isopoder (Isopoda), se Krebsdyr.
Isotherer, Linier, som man tænker sig trukne
gjennem alle de Punkter paa Jorden, som har
samme Middeltemperatur om Sommeren. —
Isochimener, Linier mellem de Steder, som har
samme Middeltemperatur om Vinteren. —
Isothermer, Linier, som tænkes dragne mellem alle
Steder med samme Middeltemperatur for hele
Aaret. — Ved Bestemmelsen af alle disse Linier,
der udtrykker den samme Middelvarme, maa tages
Hensyn til de forskjellige Steders Høide over Havet.
Isouard (udt. Isuar), Nicolo, fransk
Komponist, f. 1777 paa Malta, d. 1818, var først
bestemt til Sjømand, derpaa til Handelsmand,
men fulgte sin egen Tilbøielighed for Musiken og
søgte Uddannelse i Palermo og Neapel. Efter at
have gjort Lykke med et Par Operaer kaldtes
han til Organist i Lavalette og blev derpaa
Maltheserordenens Kapelmester; 1800 gik han til Paris,
hvor han især vandt Bifald med „Intrigue aux
fenètres“ (1805), “Cendrillon“ (1810), „Jeannot
et Colin“ (1814) og „Joconde“ (1814). Hans
over 30 Operaer er tiltrækkende ved melodiøs
Friskhed, men røber ofte en flygtig Udarbeidelse.
Ispahan ell. Isfahan, By i den persiske
Provins Irak-Adsjemi, ved Floden Zajendeé-Rud,
meb 80,000 Indb., flere muhamedanske Skoler og
mange Pragtbygninger, men med trange og
smudsige Gader. Byen var fra Begyndelsen af det 17de
Aarh. til 1796 Persiens Hovedstad og havde i sin
Blomstringsperiode henimod 1 Million Indb.
Isplante (Mesembrianthemum crystallinum),
Plante fra Kap og de kanariske Øer, udmærker sig
ved sine tykke, kjødede og glinsende Blade, der ser
ud, som om de var besaaede med Iskrystaller. Den
dyrkes i Haverne som Prydplante og er tildels
bleven anvendt i Medicinen.
Israel (Guds Fyrste), Tilnavn for Patriarken
Jakob (1 Mos. 32, 28; 35, 10). — Israeliter,
Efterkommerne as Jakob (se Art. Hebræer og Jøder).
— Israels Rige kaldtes det hebræiske Rige, som
bestod af de ti Stammer, der under Jeroboam
skilte sig fra Juda Rige og siden valgte egne Konger.
Isseben, se Hjerneskal.
Issi-kul, Indsjk med salt Vand i det vestlige
Høiasien, Syd for Balkasjsjøen, 93 Kv.mil stor.
Issos, i Oldtiden By i Kilikien, ved Østkysten
af Issosbugten (den nuværende Bugt ved
Iskanderun), er bekjendt ved det Slag, hvori Alexander
den store 333 f. Kr. her seirede over Perserkongen
Darius, hvis Leir og Familie han bemægtigede sig.
Issoudun (udt. Issudøng), By i det franske
Departement Indre, med 14,500 Indb. og
Fabrikation af Klæde.
Issy (udt. Isi), Landsby i det franske
Departement Seine, umiddelbart i Sydvest for Paris,
med 10,000 Indb. og store kemiske Fabriker.
Istambul ell. Stambul, tyrkisk Navn paa
Konstantinopel.
Isted, Landsby i Slesvig, 1 Mil nord for Byen
Slesvig, bekjendt ved det Slag, hvori Danskerne 24de
og 25de Juli 1850 seirede over Slesvigholstenerne,
og hvor Nordmanden General Schleppegrell faldt.
Ister, gammelt latinsk Navn paa Donau.
Istersjøen, en 3 Mil lang Indsjø i
Hedemarkens Amt, vest for Femundsjøens Sydende.
Isthme (gr. Ίσθμος), Eid, Landtange, der
forbinder to større Landmasser. Særlig brugtes
Navnet af de gamle Grækere om det Eid, som
forbinder Peloponnes (det nuværende Morea) med
det øvrige Grækenland. Her stod i Oldtiden et
gammelt og berømt Poseidontempel, og hvert 5te
Aar feiredes her de isthmiske Lege med
Væddeløb, gymnastiske Kampe og musikalske Væddekampe.
Istinderne (Lappisk Ghirragas Zhjokko),
et vidtstrakt Fjeldparti mellem Maalselven og
Bardoelven i Tromsø Amt. Mellem dets Toppe
findes mægtige Snebræer.
Istrien, Markgrevskab i Østerrige, udgjør
sammen med Görz og Gradiska samt Triest det
tidligere til Kongeriget Illyrien hørende Kystland
(Litorale). Det grændser mod Nord til Triest,
Görz og Krain, mod Øst til Kroatien og
Qvarnerobugten, mod Syd og Vest til det Adriatiske
Hav, er ca. 89 Kv.mil stort og har 255,000 Indb.
— Istrien hørte i Oldtiden til Illyrien og
underkastedes 177 f. Kr. Roms Herredømme. I det
6te Aarh. e. Kr. indtoges det af Goterne, hørte
senere til det byzantinske Rige, kom 789 i
Karolingernes Besiddelse, 1170 til Greverne af
Andechs og senere til Venedig, medens en liden Del
i det nordøstlige 1374 tilfaldt Østerrige. Efter
Freden i Campo Formio besatte Østerrige hele
Istrien, men maatte 1805 aftræde den tidligere
venetianske Del til Napoleon, hvilket 1809 ogsaa
blev Tilfældet med den nordøstlige Del. 1815
kom Østerrige igjen i Besiddelse af hele Istrien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
