Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jameson, Anna - Jameson, George - Jana - Janauschek, Fanny - Janesville - Jangtsekiang - Janiculum - Janin, Jules Gabriel - Janina - Janitsjarer - Janitsjarmusik - Jan Mayn - Jansen, Cornelis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jameson (udt. Dsjæmsen), Anna, engelsk
Forfatterinde, f. 1797, d. 1860, vakte først Opsigt ved
sin Bestrivelse af en Reise i Italien og udgav
senere flere andre Reiseskildringer samt
kunsthistoriske og kunstkritiske Skrifter, af hvilke kan nævnes
„Karakteristiker af de kvindelige Karakterer hos
Shakespeare“ og „Fører i de mest berømte private
Kunstgalerier i England“.
Jameson, George, skotsk Maler, f. 1586, d.
1644, uddannede sig under Rubens i Antwerpen
og blev især en betydelig Portrætmaler (han fik
derfor Tilnavnet „den skotske Van Dyck“); dog
malede han ogsaa Landskaber og historiske Billeder,
som udmærker sig ved sin klare og skjønne Kolorit.
Jana, Flod i Provinsen Jakutsk i Sibirien,
østenfor Lena, 120 Mil lang, falder i Nordishavet.
Janauschek, Fanny, tysk Skuespillerinde, f.
1830, ansattes 1847 i Köln og 1848 i Frankfurt
am Main, hvor hun forblev til 1860. Derpaa
foretog hun Kunstreiser i Tyskland og har senere med
stort Bifald spillet paa engelsk i Amerika og
London. Hun er navnlig fremragende i tragiske Roller.
Janesville (udt. Dsjensvil), By i Wisconsin
i de Forenede Stater, ved Rock-River, med 9,000
Indb. og Fabriker.
Jangtsekiang ell. Jantsekiang, „den blaa
Flod“, Flod i Kina, udspringer i Vest for Hoangho,
løber mod Øst gjennem den kinesiske Lavslette og
falder i det Gule Hav. Længde 676 Mil. Dens
Delta er ved Keiserkanalen forbundet med Hoangho,
og Floden selv er paa en lang Strækning seilbar.
Janiculum, en af de 7 Høie, hvorpaa Rom
er bygget (se Rom).
Janin (udt. Sjanæng), Jules Gabriel,
bekjendt fransk Kritiker, Publicist og Romanforfatter,
f. 1804, d. 1874, levede efter endte Studier i
Paris som Privatlærer og Medarbeider i
forskjellige Theaterblade og beskjeftigede sig efter at være
ansat ved „Quotidienne“ og senere ved andre
Dagblade ogsaa med Politik. 1829—31 udgav
han flere Romaner, deriblandt den mod Huset
Orleans rettede „Barnave“. 1836 blev han
Feuilletonist i „Journal des Débats“, hvor han
begyndte Rækken af sine bekjendte Theaterkritiker,
der vakte stor Opsigt og fandt mange Efterlignere.
Den mest fremtrædende Egenskab ved dem var
den aandrige, men overfladiske Maade, hvorpaa
Forfatteren vidste at berøre alle mulige
Gjenstande og fremhæve det pikante gjennem en livlig
og vittig Stil. Ofte sank dog hans Causerier ned
til en blot og bar Ordstrøm uden Gehalt. 1856
udgav han i 6 Bind sine samlede Feuilletoner.
Desuden vedblev han at levere Romaner og
Noveller samt Reisebeskrivelser, hvoraf dog ingen er
af mere fremragende Betydning. 1872 blev han
Medlem af det franske Akademi.
Janina, tyrkisk Vilajet i det sydlige Albanien,
omfatter det gamle Thessalien og Epiros, er 65
Kv.mil stort og har 850,000 Indb. Det deles i
5 Sandsjakater: Janina, Ergheri, Berat,
Preveza-Arta og Tirchala. Hovedstaden Janina, ved
Janinasjøen, har 30,000 Indb. og et Citadel.
Janitsjarer, en tyrkisk Militsstyrke, som 1329
oprettedes af Sultan Orkhan og bestod af unge
kristne Fanger, der blev tvungne til at gaa over
til Muhamedanismen. Korpset organiseredes 1360
af Murad den første og bragtes op til en Styrke
af 12,000 Mand. Det forordnedes, at hver femte
Mand af alle kristne Fanger samt hvert tiende af
alle i det europæiske Tyrki fødte kristne Børn
skulde tjene til at rekrutere Janitsjarkorpset, men
paa Grund af de Privilegier, hvormed dette
udstyredes, indtraadte senerehen saa mange Tyrker,
at den tvungne Rekrutering af Kristne ophørte.
Foruden de regulære Janitsjarer gaves i senere
Tid ogsaa et stort Antal irregulære, som mod
Erlæggelse af en Pengesum lod sig indskrive i Rullerne
og derfor nød flere Begunstigelser, saaledes
Skattefrihed, medens de i Fredstid kunde bosætte sig
hvorsomhelst og drive borgerlige Haandteringer.
De regulære Janitsjarer gjorde i Fred Tjeneste
som Politi og var kun bevæbnede med en
Stok; i Krig tjente de tilfods og var bevæbnede
med et langt Gevær, en Pistol, en Kniv og en
kort Sabel. Sultanens Livvagt blev tagen af
Janitsjarerne; andre af dem gjorde Tjeneste i
Fæstningerne og paa Flaaden. De blev godt
underholdte og levede troppevis i egne Kaserner;
deres øverste Befalingsmand var en Aga, som
besad næsten uindskrænket Magt over sine
Undergivne. I Begyndelsen udmærkede Janitsjarerne
sig ved sin strenge Disciplin, men i Tidens Løb,
efter hvert som Sultanerne sank ned til blødagtige
Haremsfyrster, tiltog de sig stor Magt, gjorde
hyppig Revolution og herskede ved at indsætte og
afsætte Sultaner. Efter flere forgjeves Forsøg paa
at kue dem lykkedes dette endelig Mahmud den anden
1826; 15,000 af dem blev dræbte, en Masse
landsforviste og Korpset erklæredes opløst for bestandig.
Janitsjarmusik, tyrkisk Musik, kaldtes
oprindelig Tyrkernes Militærmusik, som fra først af
kun bestod af Slaginstrumenter. Senere er
Benævnelsen overført paa al Instrumentalmusik, hvor
de melodiførende Blæseinstrumenter ledsages af
Trommer, Pauker, Bækkener, Triangler osv. til
Markering af Rhythmen. Den forekommer mest
i Militærmusiken.
Jan Mayn, en øde Ø i Nordishavet,
mellem Island og Spitsbergen, under 71° n. B. og
9° 40′ ø. L., ca. 7 Mil lang og 2 Mil bred, er
det nordligste bekjendte vulkanske Land paa Jorden.
Øens høieste Punkt er det 6,630 Fod høie
Beerenberg, der imidlertid ikke med Sikkerhed kan
betegnes som virksom Vulkan; af saadanne er
navnlig at mærke Esk, 1,550 Fod høi. Øen blev set
af Hudson 1507, men besøgtes først 1611 af en
hollandsk Sjømand, hvis Navn den bærer.
Jansen, lat. Jansenius, Cornelis, hollandsk
Theolog, f. 1585, d. 1638, studerede i Löwen og
opholdt sig derpaa i Paris og Bayonne især
beskjeftiget med Studiet af Augustins Skrifter. 1617
blev han Doktor, 1630 Professor i Löwen og
1635 Biskop i Ypern. Han hyldede med Liv og
Sjel Augustins Lære og optraadte skarpt mod
Jesuiterne. Hans Hovedverk er „Augustinus, sive
doctrina St. Augustini de humanae naturae
sanitate, aegritudine, medicina etc.“, paa hvilket
han arbeidede i 22 Aar og som han netop havde
faaet færdigt ved sin Død. Det udgaves 1640 af
Libertus Fromond og Kalen. — Jansenister
kaldes i Kirkehistorien Jansens Tilhængere, som i
Overensstemmelse med hans Udtalelser i sit Verk
om Augustin optraabte mod den romerske Kirkes
og navnlig Jesuiternes semipelagianske Lærdomme
og hævdede den Augustinske Lære om Arvesynden,
Menneskets ufrie Villie og Naadevalget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
