Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jansen, Cornelis - Janson, Christopher Nagel - Janssens, Abraham - Januar - Januarius den hellige - Janus - Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lanson
Jansenisterne udbredte sig snart foruden i Holland ogsaa
fornemmelig i Frankrige, hvor deres
Hovedarnested var Klostret Port-Royal. Allerede 1642 havde
Paven forbudt Jansens Bog om Augustin som
kjættersk. 1653 fordømte Innocens den tiende
5 Sætninger af den som kalvinistiske.
Jansenisternes berettigede Angreb paa Jesuiterne vakte
Forfølgelser mod dem i Frankrige, og 1709 blev
Klostret Port Royal ophævet og ødelagt; en
Mængde Jansenister tog sin Tilflugt til
Nederlandene. 1693 udgav Jansenisten Quesnel det Nye
Testamente med Anmærkninger; ved en pavelig
Bulle blev 1713 101 Sætninger af dette Verk for
dømte som kjætterske. Denne Forholdsregel
spaltede den franske Geistlighed i to Partier af hvilke
det, som modsatte sig Bullen og appellerede til et
Kirkemøde, anførtes af Erkebiskopen i Paris,
Kardinal Noailles. Dette Parti blev 1719 ved et
paveligt Brev exkommuniceret, hvorefter flere af
dem underkastede sig, og Fordømmelsen af
Quesnels Bog blev gjeldende Lov i Frankrige. 1728
underkastede ogsaa Noailles sig; andre af Partiet
udvandrede til Nederlandene. Under disse
Forfølgelser udartede Jansenismen i Frankrige hos
mange til et asketisk Sværmeri, som berøvede den
al Anseelse, og den forsvandt derfor snart der,
om end flere af dens Principer senere gjentagne
Gange har dukket op igjen. I Holland dannede
sig derimod 1723 en egen Jansenistisk Kirke som
endnu bestaar; den anerkjender Paven som Kirkens
Overhoved, men benegter hans Ufeilbarhed.
Jansenisterne tæller 25 Menigheder med ca. 6,000
Medlemmer; de har en Erkebiskop i Utrecht og
Biskoper i Harlem og Deventer. Forskjellige
Forsøg fra Pavestolens Side paa dels ved Mægling,
dels ved Magt at bringe dem til at gaa op i den
katholske Kirke er blevne uden Virkning.
Janson, Christopher Nagel, norsk Digter, f.
1841 i Bergen, blev Student 1859 og theologisk
Kandidat 1865. 1866 debuterede han som
Forfatter paa Landsmaalet med to Fortællinger under
Fællestitelen „Fraa Bygdom“, og af hvilke
navnlig den ene, „Liv“, vidnede om megen poetisk
Begavelse. Aaret efter udgav han „Norske Dikt“,
der indeholder mange lyriske Stykker af Værd.
Senere har han navnlig virket som Novellist; af
hans Arbeider kan nævnes Fortællingerne „Han
og Ho“ (1868), „Marit Skjølte“ (1868),
„Torgrim“ (1872), „Den Bergtekne“ (1876) samt den
større historiske Roman „Fraa Dansketidi“ (1875).
Et episk Digt paa Vers er „Sigmund Brestesøn“
(1872). Som Dramatiker har Janson forsøgt sig
i „Jon Arason“ (1867) og „Austanfyre Sol og
vestanfyre Maane“ (1879), et dramatisk
Eventyrdigt, der nærmest er tænkt som Operatext. 1879
udgav han et Drama paa Prosa og i det
almindelige Skriftsprog, „En Kvindeskjæbne“, hvori han
har søgt at sætte Spørgsmaalet om Kvindens
Stilling i Ægteskabet under Debat fra et
frisindet Standpunkt, men som i poetisk Henseende
maa betragtes som mislykket. Smukkest og mest
originalt fremtræder Jansons Talent i enkelte af
hans Fortællinger (særlig „Liv“ og „Han og Ho“)
samt i en Del af hans lyriske Digte. Som
Forfatter paa Landsmaalet indtager han den næste
Plads efter Aasen og Vinje. — Janson har i de
senere Aar veret bosat i Gausdal, hvor han i
længere Tid har været Lærer ved Vonheims
Folkehøiskole. Han har gjort flere
Udenlandsreiser, deriblandt til Italien 1866—67 og Høsten
1879 til de Forenede Stater, hvor han opholdt
sig Vinteren over og holdt Foredrag og
Oplæsninger for de der bosatte Nordmænd. Af
Storthinget har han erholdt bevilget Digtergage i Lighed
med Bjørnson, Ibsen og Jonas Lie.
Janssens, Abraham, nederlandsk Historiemaler,
f. 1560, d. ca. 1630, var Rubens’s Medbeiler og
stod i Spidsen for et Parti, som tog Italienerne
til Mønster ligeoverfor Rubens’s nationale
Retning. Af hans Arbeider, der udmærker sig ved
god Tegning og fortræffelig Kolorit, er en
Gravlægning samt Madonna med Barnet i
Karmeliterkirken i Antwerpen de mest berømte. — To andre
Kunstnere af Navnet Janssens har ogsaa vundet
Ry, Cornelis Janssens, d. 1665, som
Historie- og Portrætmaler og Victor Honorius
Janssens, f. 1664, d. 1739, som Historiemaler.
Januar, lat. mensis Januarius, den første
Maaned i det kristelige Aar, har 31 Dage og har
faaet sit Navn efter den romerske Gud Janus.
Januarius den hellige, Biskop i Benevent,
blev halshuggen under Diokletian i Begyndelsen
af det 4de Aarh. Han skal ligge begraven i
Neapel, hvor hans Hoved samt to Flasker, der
angivelig indeholder hans Blod, opbevares i et
prægtigt Kapel. Det indtørkede Blod skal efter
Presternes Sigende have den vidunderlige
Egenskab, at det bliver flydende igjen, naar det nærmes
til Helgenens Hoved. Dette Mirakel sættes
navnlig i Scene paa Helgenens Festdag, den 19de
September, samt tillige naar nogen stor Ulykke
er paaferde eller truer.
Janus, se Gudelære, den romerske.
Japan, paa japanesisk Nipon ell. Daï
Nipon, Ørige i Østasien, bestaar af fire
Hovedøer, Nipon, Kiusiu, Sikok og Jeso ell. Jeddo samt
af henimod 4,000 mindre Øer og Holmer, som
strækker sig mellem 23 ° 50′ og 47 ° n. B. og
mellem 141 ° 3′ og 167 [[** sic, ° mgl **]] ø. L. De omgivende
Have er i Øst og Syd det Stille Hav, i Vest og
Nord det Japanesiske og Ochotske Hav. Størrelsen
af samtlige Øer udgjør ca. 7,022 Kv.mil og
Indbyggerantallet ca. 33,300,000. De større Øer er
alle bjergfulde og gjennemstryges for det meste
paa langs af Bjergkjæder paa indtil 4,500 Fods
Høide, hvilke mest bestaar af Syenit, Granit,
Glimmerskifer og Gneis. Af Vulkaner findes flere; de
vigtigste af dem er Wunzen (ca. 4,000 F. høi)
og Aso paa Kiusiu, Fusi (ca. 13,400 F.), Siro
og Asama paa Nipon. Ogsaa paa Jeso, paa flere
mindre Øer i Nærheden af Nipon og Kiusiu samt
paa Kurilerne findes adskillige dels endnu virksomme,
dels udbrændte Vulkaner. Kysterne er for en stor
Del steile og stærkt indskaarne af Havet; de
talrige Bugter og Fjorde afgiver gode Ankerpladse.
Af Floder findes et stort Antal, men de fleste har
et altfor rivende Løb og er altfor lidet vandrige
til at kunne blive af nogen Betydning for
Samfærdselen. Den eneste, som paa en længere
Strækning kan befares, er Jodo paa Nipon. Klimatet
er som Følge af Landets store Udstrækning fra
Nord mod Syd meget forskjelligt, men er i det
hele under Paavirkning af det asiatiske Fastlands
Temperaturforhold intet Øklima. Sommerens
Middeltemperatur i Nagasaki er + 27,7 °,
Vinterens + 8,4 °; i Juli og August haves ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
