Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Japan 914 Japan
ved Anlæg af Jernbaner (14 Mil) og Telegrafer
(ca. 378 Mil). Mynténheden er Yens = 1
mexikansk Sølvdollar = 4 Kroner. — Japans Historie
gaar tilbage til 667 f. Kr., da Zin-mu-ten-no
stiftede Riget og grundede et lige til Nutiden
vedvarende Dynasti. Det er ikke afgjort, om han
var indfødt Japaneser eller Fører for erobrende
Udvandrere fra Asiens Fastland. Japanesernes
Tidsregning begynder fra 660 f. Kr.
Zin-mu-ten-no blev Japans religiøse og politiske Lovgiver
og regjerede til 585. Hans Efterfølgere, som fik
Titelen Mikadoer, regjerede i lange Aarrækker som
uindskrænkede Herskere og var tillige de øverste
Prester for Sintokulten. Ifølge Japans ældste
Krønike kom der for første Gang 33 f. Kr.
Koreaner til Japan. Dette blev i stor Udstrækning
Tilfældet i Tidsrummet fra Slutningen af det
2det til Slutningen af det 6te Aarh. e. Kr., da
Japan over Korea fra Kina fik sin Bogstavskrift
og Grundlaget for sin Kultur i de fleste Retninger,
ligesom ogsaa Buddhismen i denne Tid indførtes
og begyndte at udbrede sig. I Løbet af de
nærmeste Aarhundreder efter udvidedes Riget ved
Underkastelse af hidtil uafhængige Stammer, og de
forskjellige Provinser gaves af Mikadoerne i Len
til deres Slægtninger og andre fornemme
Personer, som fik Navn af Daimios og snart begyndte
at spille en ikke liden Rolle i Riget. De førte
gjentagne Gange Krig saavel mellem hverandre
indbyrdes som i mod Mikadoen for at
gjøre sig uafhængige af ham. Under disse Krige
blev en af Mikadoens Feltherrer, Jori-tomo, 1192
udnævnt til Sjogun (Kronfeltherre) og gjorde denne
Værdighed arvelig i sin Familie samt skaffede sig
adskillig Indflydelse paa Regjeringen. I det
følgende Aarh. (1274 og 1281) gjorde Keiseren af
Kina to Expeditioner for at erobre Japan, men
uden noget Resultat. Disse Tog foranledigede, at
Marco Polo, som levede ved det kinesiske Hof, for
første Gang bragte Efterretninger til Europa om
det der endnu ganske ubekjendte Japan.
Sjogunerne søgte senere stadig at udvide sin Magt
paa Mikadoernes Bekostning, og dette førte til
mange for Riget fordærvelige Stridigheder.
Henimod Slutningen af det 16de Aarh. tilrev
Fide-Josi, en Mand af lav Herkomst, sig
Sjogunværdigheden. Han var tapper og statsklog og blev
under Navnet Taiko Japans Nationalhelt. Han
døde 1598 og indsatte et Formynderskab af sex af
de fornemste Daimios for sin unge Søn,
Fide-Jori. I Spidsen for Formynderskabet stod den
mægtige Fyrste Ijejasou, mod hvem de andre
Daimios reiste sig og gjorde Opstand. Han
overvandt ikke alene sine Modstandere og udvidede sin
Magt, men gjorde sig ogsaa 1603 selv til
Sjogun i sin Myndlings Sted og tiltog sig en
betydelig Magt i alle Rigets Anliggender. Den af
ham og hans Efterfølger Mitsu, som bl. a. forbød
alle Japanesere under streng Straf at forlade sit
Fædreland, indførte Forfatning, som varede til
1867, var i sit Slags enestaaende. Mikadoen ved
blev at være Statens Overhoved, men havde ikke
mere nogen Indflydelse paa Regjeringen. Han
forblev vistnok Hovedet for Sintokulten, men selv
i denne Retning indstrænkedes hans Indflydelse
ved at Sjogunerne („Taikunerne“) gjorde
Buddhismen til Statsreligion. Mikadoen holdtes
indesluttet i sit Palads i Miako, alene omgiven af
zrafer
sine Hofembedsmænd, Hustruer og Prester; enhver
Tilnærmelse mellem ham og Folket og Daimioerne
blev omhyggelig forhindret, og han stod under
nøie Opsigt af en dertil ansat høi Embedsmand.
Udgifterne til hans kostbare og luxuriøse Hof
udrededes gjennem Sjogunen af Rigets Indtægter.
Foruden Ledelsen af den gamle Sintokultus bestod
hans Funktion blot i at uddele de høieste Titler
og Værdigheder til Rigets Store. Sjogunen
gav Love og ledede Rigets Forvaltning; han havde
fuldstændig Raadighed over Finanserne og stod i
Spidsen for Hæren. Hans Magt indskrænkedes
hovedsagelig kun af den siden Ijejasous Tid
bestaaende Regel, at de af en Sjogun udstedte Love
og Anordninger ikke kunde forandres, men var af
bindende Virkning for alle hans Efterfølgere.
Efterhvert som disse Love og Forordninger blev
talrigere og indsnevrede Sjogunernes Myndighed,
tiltog de to Rigsraad sig stedse større Indflydelse.
Daimioernes Antal voxede i stor Udstrækning
ved Udnævnelsen af nye, som nu blev Sjogunens
Lensmænd, istedenfor at de tidligere havde været
Mikadoens. Hæren bragtes under Sjogunernes
Regjering op til 200,000 Mand; den materielle
Kultur steg i det hele betydelig, og Landets
Velstand øgedes; Regjeringen drog omhyggelig
Omsorg for, at ingen Hungersnød skulde indtræffe,
idet den for Tilfælde af Misvextaar havde anlagt
Magasiner, hvorfra Folket for en billig Pris kunde
kjøbe Korn. Politiet var vel indrettet og
Domstolene strenge, men upartiske, hvorfor den største
Sikkerhed for Person og Eiendom var raadende.
Forholdet mellem Folkeklasserne var ordnet paa
en Maade, som forebyggede Utilfredshed og
gjensidigt Fiendskab mellem dem; der bestod 8 Klasser,
nemlig 1) Daimioerne, 2) Sumioerne, en lavere
Adel, som ogsaa havde Len af Regjeringen, 3)
Embedsmænd og Krigere, 4) Sintoreligionens og
Buddhismens Prester, 5) Læger, Lærde og
Kunstnere, 6) Kjøbmænd, 7) Jordbrugere, 8) Sjøfolk,
Fiskere, Haandverkere og Arbeidere. Hver af disse
Klasser havde sine bestemte Rettigheder og var
beskyttede mod Undertrykkelse af sine Overmænd.
Ved personlig Fortjeneste kunde enhver stige til
en høiere Klasse, og Ægteskaber mellem Personer
af forskjellige Klasser var tilladt. Som urene
betragtedes Medlemmerne af en Slags Pariakaste,
som stod udenfor alt Samkvem med de nævnte 8
Klasser, og som beskjeftigede sig med at flaa
selvdøde Dyr og at tilberede Læder. Dog havde og
saa de sine Rettigheder. Men Forfatningen og
Tilstanden i Landet under Sjogunherredømmet
havde ogsaa mange mørke Sider; en Mængde
detaillerede Forskrifter for Seremonier i alle
Tilfælde udbredte en vis Smaalighed baade over det
offentlige og det private Liv. Dertil kom et
udstrakt Spionvæsen samt Regjeringens vidtgaaende
Begunstigelse af Japanesernes Hang til
Usædelighed ved en formelig Organisation af den
offentlige Prostitution. Hvad Forholdet til Udlandet
i Begyndelsen af den nyere Tid angaar, da
begyndte i den anden Halvdel af det 16de Aarh.
Kristendommen at udbredes i Japan. 1543 blev
tre Portugisere, som var paa Reise fra Siam til
Makao, fordrevne til en af de smaa japanesiske
Øer syd for Kiusiu; de var de første Europæere,
som betraadte Japans Jordbund. 1549 gik den
bekjendte spanske Jesuit Franciskus Xaver som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
