Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Japan
Missionær til Japan, hvor han prædikede
Kristendommen endog i Miako, Mikadoens Residensstad.
Allerede 1552, da Xaver vendte tilbage til Europa,
havde Kristendommen vundet fast Fod og udbredte
sig ikke lidet i Løbet af de følgende Aartier. De
fornemste blandt de japanesiske Kristne sendte endog
1582 et Gesandtskab til Spanien og Rom, hvilket
1585 ankom til Madrid og blev modtaget med
stor Udmærkelse af Filip den anden. Efter derpaa
at have belagt Rom og nydt megen Udmærkelse
ved Pavehoffet vendte Gesandterne 1590 tilbage,
ledsagede af 17 Jesuiter. I Japan havde
imidlertid Uvillien mod Kristendommen begyndt at gjøre
sig gjeldende og voxede stadig; under Ijejasou og
hans nærmeste Efterfølgere fandt 1613, 1622—29
og 1637—39 blodige Forfølgelser Sted, hvorved
de Kristne blev ganske udryddede og Portugiserne
forviste fra Landet. 1609 kom Hollændere til
Japan, fik Tilladelse til at drive fri Handel og
oprettede et Faktori paa en Ø ved Kysten af
Kiusiu. Handelen var især i Begyndelsen
overordentlig lønnende og vedblev ogsaa at indbringe
Hollænderne meget, efterat deres Faktori var
forflyttet til den lille Ø Desima; senere blev dog al
Udførsel af Guld og Sølv forbudt og Udførselen af
Kobber indskrænket 1790, men det hollandske
Faktori paa Decima har dog vedblevet at existere lige
til Nutiden. Englænderne havde 1613 ligeledes
faaet Handelsfrihed og oprettet et Faktori, som de
dog allerede 1623 igjen maatte nedlægge, da de
ikke kunde konkurrere med Hollænderne. Kineserne
havde Tilladelse til aarlig at besøge Nagasaki med
ti Skibe og var blandt Asiaterne ligesom
Hollænderne blandt Europæerne den eneste fremmede
Nation, som indtil over Midten af dette
Aarhundrede havde Adgang til Japan. Vel søgte
Englænderne 1674 igjen at knytte den tidligere
Forbindelse, men blev afviste; det samme var
Tilfældet med Russerne, som 1782 og 1804—05
sendte Gesandter for at indlede en Forbindelse.
Englænderne gjorde endnu 1803 og 1811 ligesom
Franskmændene og Nordamerikanerne 1846
forgjeves Tilnærmelsesforsøg; først 1853 lykkedes det
Amerikaneren Commodore Perry, som med 12
Krigsskibe sendtes til Japan, at aabne Landet for
de Forenede Staters Undersaatter. 1854 sluttedes
en Freds- og Venskabstraktat mellem Japan og
de Forenede Stater, og Amerikanerne fik Tilladelse
til at handle paa Simoda og Hakodade paa Jeso.
En lignende Traktat kom samme Aar istand med
Englænderne, som foruden til de ovenfor nævnte
Havne ogsaa fik Adgang til Nagasaki. Der fulgte
nu en Række nye og fornyede Handelstraktater med
Rusland, de Forenede Stater, England,
Nederlandene og Frankrige, hvilke Stater fik Adgang til stedse
flere Havne; disse Staters Undersaatter erholdt
Tilladelse til i de aabnede Byer at erhverve
Grundeiendom, bygge Huse og Kirker, udøve sin Religion
og tillige fra 1862 at nedsætte sig som Handlende i
Byen Jedo. Magternes Gesandter og Konsuler
skulde frit kunne bereise Landet. Af
Indførselsartikler var kun Opium og af Udførselsartikler
myntet Kobber forbudne. Paa samme Grundlag
sluttede Japan ogsaa Handelstraktater med
Portugal (1860), Preussen (1861), Schweiz (1864),
Belgien l1866), Danmark (1867), Norge og
Sverige (1868), det Nordtyske Forbund (1869),
Østerrige og Ungarn (1869) og senere ogsaa med Sand-
Japan
wichsøerne og Kina. Samtidig med Afslutningen
af de første Handelstraktater med udenlandske
Magter var ogsaa det gamle Forbud for Japaneserne
mod at forlade Landet blevet ophævet. Nu varede
det ikte længe, førend den vesterlandske Civilisation
begyndte at gjøre sig gjeldende. Allerede 1860
besøgte et af Sjogunen afsendt Gesandtskab de
Forenede Stater og 1862 et andet
Verdensudstillingen i London samt flere europæiske Hoffer.
Efterhvert som Forbindelsen med Udlandet kom istand
maatte imidlertid som Følge af den japanesiske
Statsindretnings eiendommelige Beskaffenhed
Sjogunernes Magt mere og mere tabe sig. Der
opstod blodige Tronstridigheder, medens en Del af
de mægtige Daimios, navnlig i den sydlige Del
af Riget, begyndte mere at nærme sig Mikadoen,
idet de ansaa Sjogunens Aabning af Rigets Havne
for fremmede Nationer for et ulovligt Skridt,
hvorved Sjogunen havde berøvet sig selv sine
Rettigheder. I Forbindelse med denne Anskuelse stod
et dybt Had hos Daimioerne til de Fremmede,
hvilket gjentagne Gange gav sig Luft i
Voldshandlinger og Drab. Sommeren 1863 erklærede
Rigsraadet for de fremmede Gesandter, at
Sjogunen af Mikadoen havde faaet Ordre til at lade de
aabnede Havne lukke igjen, uden at dog denne
Forholdsregel blev gjennemført. De mægtige
Daimioer af Satsuma og Nagato søgte paa egen
Haand at holde de Fremmede borte og begyndte
ogsaa Fiendtligheder mod de indseilende Skibe,
men blev af engelske og franske Krigsskibe tvungne
til at opgive dette; efterat Daimioen af Nagatos
Forsøg paa at bemægtige sig Mikadoens Person
1864 var mislykket og de fremmede Krigsskibe
s. A. totalt havde ødelagt Befæstningsverkerne i
Simonosakistrædet, gav endelig Mikadoen 1865 sin
Stadfæstelse paa de med de fremmede Magter
afsluttede Traktater. Nu begyndte ogsaa flere af de
tidligere mod Udlændingerne fiendtlig stemte
Daimioer at optræde mere forsonlig. Sjogunen (siden
1866 en Søn af Fyrsten af Mito) begyndte nu ogsaa
at fatte Planer om ved Udlændingernes Hjelp at
afskaffe Daimioerne og Lensvæsenet og gjøre sig til
Enehersker. Han fik franske Officerer til at indøve
sin Hær og sendte 1867 sin Broder til Paris for at
repræsentere Japan under Verdensudstillingen. Til
Gjengjeld sluttede Daimioerne sig nærmere om
Mikadoen, især efterat en ny saadan 1867 havde
besteget Tronen; en Forsamling af Daimios
foreslog s. A. at afskaffe Sjogunværdigheden, og
Sjogunen erklærede sig beredt til at afgive al sin
Myndighed til Mikadoen. Denne vilde dog ikke
modtage Tilbudet, men sammenkaldte en Forsamling
af Fyrsterne for at forandre Forfatningen. I
December underrettedes de fremmede Magters
Gesandter om, at Sjogunen havde aftraadt
Regjeringen til Mikadoen, som nu var Landets
Enehersker. Sjogunen havde dog ikke nedlagt al sin
Myndighed, men vilde selv lede Rigets
Overgang fra den gamle til den nye Forfatning.
Men de mod ham fiendtlige Daimios bevægede
Mikadoen til at erklære Sjogunværdigheden for
ganske afskaffet og afsætte dens Indehaver fra alle hans
Embeder, Titler og Værdigheder. Nu samlede
Sjogunen Tropper og leverede i Januar 1868
Fyrsterne af Satsuma og Nagato et Slag, som han
dog tabte, medens hans Sjømagt samtidig seirede.
Derpaa trak han sig tilbage til et Buddhakloster i Jedo,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
