Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jarlsberg Gaard - Jarlsberg og Laurvigs Amt - Jarlsberg Verk - Jarnberjaland - Jaroslav (Guvernement) - Jaroslav (By i Galicien) - Jasmin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jarlsberg og Laurvils Amt
Tønsbergfjordens Bund, paa begge Sider af Oulielven. Dens
paa høire Side af Elven beliggende Del udgjør
den i Historien bekjendte Kongsgaard Sæheim
<senere Sem), der i det 9de Aarh. omtales som
de vestfoldske Kongers Residens. Ved Rigets Deling
under Harald haarfagre fik hans Søn Bjørn
Farmand Vestfold og tog Bolig paa Sæheim,
hvor han 927 blev overfaldt og dræbt af sin
Broder Erik Blodøxe. Senere var Gaarden i
lang Tid en af Rigets fornemste Kongsgaarde og
Opholdssted for de kongelige Befalingsmænd over
Tunsberg. Efter Reformationen sloges Sæheim
sammen med det paa Elvens Vestside beliggende
Gods Auline (nu Ulen), blev Hovedgaard for det
for Griffenfeld oprettede Grevskab og fik Navn af
Griffenfelds Gaard, hvilket Navn forandredes til
Jarlsberg, da Gaarden ved Griffenfelds Fald kom
under Kronen. Derefter eiedes Gaarden af
Statholder Gyldenløve og kom senere til den Gren
af den Wedelske Familie, som har antaget Navnet
Wedel-Jarlsberg, og i hvis Besiddelse den endnu er.
Jarlsberg og Laurviks Amt, Norges
mindste, men tillige tættest befolkede Amt,
ligger i Kristiania Stift og grændser mod Øst
og Nordost til Buskeruds Amt, mod Syd til
Drammensfjorden og Kristianiafjorden, mod
Sydvest til Skagerak og mod Vest og Nordvest
til Bratsberg Amt. Størrelsen er 41 (henved
18 norske) Kv.mil, og Folkemængden, Byernes
iberegnet, 89,400. Det hører til Landets lavest
liggende og frugtbareste Egne, og ingen af dets
Fjeldpartier hæver sig til nogen betydelig Høide.
Langs Kyststrækningen findes en Række Øer, og
flere dybe Fjorde skjærer ind fra Skagerak. Af
Elve kan nævnes Numedalslaagen, der
gjennemstryger hele Amtet og falder i Havet nær Laurvik.
Af Indsjøer har Amtet ingen af Betydning; den
største er Farrisvandet (henved ½ Kv.mil). Amtet
deles i 2 Fogderier (Jarlsberg og Laurviks), 4
Sorenskriverier, 19 Herreder og 7 Bykommuner:
Holmestrand, Tønsberg, Sandefjord, Laurvik,
Svelvik, Horten og Aasgaardstrand; de tre sidste er
Ladesteder. De vigtigste Næringsveie er Agerbrug,
Fædrift, Skovdrift og Skibsfart. Især er den
sidste forholdsvis betydelig. Ogsaa Bergverks- og
Fabrikdrift samt Fiskeri og Ishavsfangst
beskjeftiger en stor Del af Befolkningen. Inden Amtet
er gode Veie, og for Tiden (1881) er en Jernbane
under Bygning, Grevskabsbanen, der
gjennemskjærer det i hele dets Længde. Befolkningen er
driftig og oplyst, og Amtet er en af Norges mest
velstaaende Landsdele. — Jarlsberg og Laurviks
Amt udgjør den væsentligste Del af de Gamles
Vestfold og havde tidlig egne Konger. Paa Grund
af sin heldige Beliggenhed var Distriktet i
Oldtiden enslags Midtpunkt for Nordboernes
Handelssamkvem, især efter at det bekjendte Tempel
i Skiringssal (s. d.) blev opført. Endnu efterat
Harald haarfagre havde samlet Riget, vedblev
Vestfold at hævde sin Betydning, og flere af de
Kampe, som forefaldt mellem Erik Blodøxe og
hans Brødre, udkjæmpedes her. Ogsaa senere,
fornemmelig under de borgerlige Uroligheder, var
Vestfold en Stridsgjenstand mellem de forskjellige
Kronprætendenter. Af senere Begivenheder kan mærkes,
at der i Aaret 1531 eller 1532 stod en Fægtning
ved Gjersø udenfor Tønsberg mellem den danske
Flaade og de af Kristiern den anden fra Holland
Illsmin
medbragte Krigsskibe. Under Syvaarskrigen
oversvømmedes ogsaa disse Egne af Svenskerne og
maatte underkaste sig Erik den fjortende for en
Tid. Kort før Reformationen fik Amtets nordlige
Del Navn af Tønsbergs Len, ligesom dets
sydlige Del kaldtes Brunlaugs Len. Omkring 1660
fik de to Distrikter Navn af Amter. Allerede
tidligere var her samlet mange store adelige Godser,
og af disse oprettedes tildels de tvende Grevskaber,
Laurviks Grevskab (1671) for Fredrik den tredies
uægte Søn Statholder Gyldenløve og Jarlsberg
Grevskab (1673) for Griffenfeld. I 1821 blev af
begge Grevskaber oprettet det nuværende Jarlsberg
og Laurviks Amt.
Jarlsberg Verk, ogsaa kaldet Konnerud
Verk, i Skouger Prestegjeld, Jarlsberg og
Laurviks Amt, oprettedes først 1730, uagtet der næsten
et Aarhundrede i Forveien var opdaget sølv- og
kobberholdige Ertser paa Stedet. I Aarene
1736—1754 gav Verket et Udbytte af 16,200 Mark Sølv,
132 Skippund Kobber og 2,276 Skippund Bly,
repræsenterende en Værdi af 217,000 Rigsdaler.
Senere gik Driften tilbage, da den gav Tab
istedenfor Udbytte, hvorfor den stansedes 1770, og
syv Aar senere ophørte det som Bergverk. Isteden
oprettedes et Møllebrug, en Stangjernshammer,
en Masovn, to Spigerverker m. m., ligesom man,
da der ved de forladte Kobbergruber fandtes
Zinkblende, i første Halvdel af dette Aarh. forsøgte
Messingtilvirkning. 1866 optoges Verket af en
Englænder, og Driften anlagdes udelukkende paa
Udvinding af Bly og Zink. Den beskjeftigede i
nogen Tid et betydeligt Arbeiderantal, men
indstilledes 1875.
Jarnberjaland, tidligere Navn paa det svenske
Landskab Dalarne.
Jaroslav, Guvernement i Storerusland,
mellem Guvernementerne Novgorod, Kostroma,
Vologda, Vladimir og Tver, 648 Kv.mil stort, med
noget over 1 Mill. Indb., var tidligere et
Storfyrstendømme. — Hovedstaden, Jaroslav, ved
Volga, 35 Mil nordnordost for Moskva, har
26,500 Indb. samt livlig Handel og er Sæde for
en Erkebiskop.
Jaroslav ell. Jaroslau, By i Galicien,
13 Mil vest for Lemberg, ved Floden Sau, med
11,000 Indb.
Jasmin (Jasminum), Planteslægt med
sambladet, 5—8delt Krone, to Støvdragere og
Bærfrugt, omfatter talrige Arter, som alle er Buske
med sammensatte Blade, og voxer i de tropiske,
tildels ogsaa i de tempererede Lande. — Den
almindelige Jasmin (J. officinale) stammer fra
Sydasien, men dyrkes i Sydeuropa. Af dens hvide,
vellugtende Blomster beredes det yndede
Parfumeri Jasminolie. — Den storblomstrede
Jasmin (J. grandiflorum) er fra Ostindien
forplantet til Sydeuropa; den har større og mere
vellugtende Blomster end den foregaaende og
leverer en bedre Olie. — Blomsterne af den indiske
Jasmin (J. sambac) bruges undertiden i Kina
til at parfumere Theen. — Med den ægte
Jasmin maa ikke forvexles en Busk, som ofte dyrkes
i Haverne under Navn af Jasmin, og som ogsaa
har hvide, vellugtende Blomster; den hører til en
anden Familie og heder i Botaniken Philadelphus
coronarius. Den har hvide og vellugtende Blomster,
mange Støvdragere og enkelte Blade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
