Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japan - Japanesisk Sprog og Literatur - Japetiske Race - Jarfjord - Jargon - Jarkand - Jarl - Jarlsberg Gaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Illpllnejist Sprog og Literatur
medens hans Modstandere hans Palads i
Ohosakka. Mikadoen modtog i Løbet af Vaaren
som Landets Hersker de fremmede Magters
Gesandter og lovede at overholde Traktaterne samt
beskytte de Fremmede. En Broder af den afsatte
Sjogun samt flere Daimios fra den nordlige
Del af Landet fortsatte imidlertid Kampen og vandt
flere Fordele over Mikadoens Tropper, men maatte
tilsidst falde tilføie; Mikadoen var mod
Slutningen af Aaret i fuld Besiddelse af Herskermagten og
holdt i December sit høitidelige Indtog i Jedo,
som nu blev Residens og fik det officielle Navn
Tokio, d. e. „Østens Hovedstad“. Nu begyndte
et Reformverk af stor Udstrækning og gjennemført
med en beundringsverdig Energi. Den liberale
og forstandige unge Mikado omgav sig med
ligesindede Statsmænd til Raadgivere, af hvilke
Udenrigsministeren, (siden 1871) Ivakura-Tomomi, er
den mest fremragende. Daimioerne blev berøvede
sine Len og gjorte til Statholdere i Provinserne,
men senere (1871) ogsaa berøvede denne
Værdighed og gjorte til Privatmænd med en aarlig
Pension lig Tiendedelen af deres tidligere Indtægter.
Kastevæsenet blev ophævet, de forhen ofte
barbarisk strenge Love mildnede, Politivæsenet
organiseret efter europæisk Mønster og den gamle
Sintoreligion gjort til Statsreligion, samtidig
med at Kristendommens Forkyndelse og Udbredelse
blev tilladt. 1873 indførtes den gregorianske
Kalender, medens Tidsregningen endnu sker fra
den første Mikado. Statens Overhoved har
opgivet sin tidligere indesluttede Levemaade og den
guddommelige Dyrkelse, som tidligere vistes ham.
Gjentagne Gange har japanesiske Gesandter besøgt
Europa, dels i diplomatiske Hverv, dels for at
anstille Undersøgelser om europæiske Indretninger,
som paatænktes overførte til Japan. I det hele
har den moderne Kultur baade i materiel og
aandelig Henseende i de senere Aar gjort saadanne
Fremskridt i Japan, at Magen dertil ikke kan
opvises i hele Verdenshistorien.
Japanesisk Sprog og Literatur. Det
japanesiske Sprog tilhører den turanske Stamme, men
skiller sig i væsentlige Punkter fra dennes øvrige
Grene. Særlig er det forskjelligt fra Kinesisk og
andre østasiatiste Sprog ved at eie
Flerstavelsesord. Grundlaget for det brugelige Skriftsprog er
en ældre Dialekt, Jamàto, [[** sjk aksent i kilde, ^? **]] som afviger adskillig
fra Talesproget, men forstaaes af alle dannede
Japanesere. Det tidlige Samkvem med Kina og
den aandelige Paavirkning fra dette Land i ældre
Tider har medført, at en Mængde kinesiske Ord
og Vendinger er trængte ind i Skriftsproget; dog
udtales de anderledes end i Kina. De fleste mere
betydelige literære Verker skrives forresten helt
paa Kinesisk. Skriften bestaar af Tegn for de
enkelte Stavelser; man har to Systemer af
saadanne Tegn, et lettere paa 47 Tegn (Katakana)
og et meget vanskeligt, som bestaar af et
overordentlig stort Antal Tegn (Firakana). For
Tegnene ligger de kinesiske til Grund; de er dog paa
mange Maader blevne forandrede og har ganske
mistet sin ideografiske Betydning. Dog
indblandes ofte i Skriften uforandrede kinesiske Tegn med
ideografisk Betydning. Skriften optegnes med en
Pensel; den gaar ovenfra nedad, og Linierne læses
fra Høire mod Venstre. — Den japanesiske
Literatur er meget rig i alle Fag, men er endnu
Jarlsberg Gaard
lidet kjendt i Europa. Til dens vigtigste Verker
hører foruden Rigsannalerne den store kinesisk
japanesiske Encyklopædi (1714, 185 Bind).
Geografiske og topografiske Beskrivelser over Rigets
forskjellige Dele og med vedføiede historiske
Optegnelser gives i stort Antal; af japanesiske Karter
er flere Exemplarer blevne bragte til Europa. Af
de naturhistoriske Fag har navnlig Botaniken
fundet en udstrakt Bearbeidelse. Sprogvidenskabelige
Verker forefindes i stort Antal, ligesaa gode kinesiske
og japanesiske Lexika, Glossarier over Aino- og
Koreanersproget samt adskillige Hjelpemidler til
Studiet af Sanskrit. Den religiøse og medicinske
Literatur er meget rig; ligeledes er Verkerne om
Landvæsenet talrige. Poesien er repræsenteret af
Verker, som tildels skriver sig fra en meget tidlig Tid;
det berømteste episke Digt er „Fei-ke-monogatari“,
forfattet 1183. Af lyrisk Indhold er den berømte
Digtsamling „Manjo-sju“ fra det 8de Aarh.
Dramaet og navnlig Romanen har ogsaa fundet et
særdeles stort Antal Dyrkere. Den kristelige
Literatur paa Japanesisk er ikke betydelig, skjønt det
Nye Testamente allerede 1613 skal være trykt i
Miako. — Begyndelsen til Studiet af japanesisk
Sprog og Literatur hos Europæerne skete
gjennem Jesuiterne allerede i det 17de Aarh., men
først i den senere Tid har fremragende
Videnskabsmænd leveret betydelige Arbeider om samme.
Foruden Siebold kan blandt Kjenderne af
Japanesisk især nævnes Franskmanden de Rosny,
Englænderne Medhurst og Alcock samt Tyskerne
Hoffmann og Pfitzmaier.
Japetiske Race, se Folkeslag.
Jarfjord, Norges østligste Fjord, nær den
russiske Grændse, gaar ind fra Varangerfjorden
og er ca. 3 Mil lang.
Jargon (udt. Sjargaang), fr., fordærvet
Dialekt, især en, som er vilkaarlig sammensat af Ord
af forskjellige Sprog; „Kaudervelsk“.
Jarkand, Yarkand ell. Jarkend, By i det
kinesiske Østturkestan, ved Floden Jarkand, med
50—60,000 Indb. og livlig Karavanehandel.
Jarl, i Nordens ældste Historie Styrer af et
Fylke eller en Provins, stod umiddelbar under
Kongerne, hvis han ikke var selvstændig Hersker
(som f. Ex. Haakon Ladejarl). Harald haarfagre
indsatte efter Norges Forening til et Rige Jarler i ét
eller flere Fylker. Enhver Jarl skulde i Krig paa
egen Bekostning tjene Kongen med 60 Hærmænd
og aarlig holde et Gilde for Kongen og hans
Hirdmend. Til at bestride disse Udgifter skulde
Jarlen oppebære en Trediedel af den af Fylket
udredede Landskyld og øvrige Skatter og Afgifter.
Over de i Vesterhavet gjorte Erobringer
(Orknøerne, Suderøerne m. fl.) indsatte de norske Konger
ogsaa Jarler, men disses Uafhængighed synes at
have været større, ligesom deres undersaatlige
Forhold neppe i Regelen medførte andre Byrder end
en aarlig Skat. Senere indskrænkedes Jarlernes
Antal til én, og under de senere norske Konger
var det ofte, at ingen beklædte Jarleværdigheden;
naar en saadan udnævntes, var han i Regelen
Hærens Øverstbefalende og styrede en Del af
Landet. I Norge afskaffedes Jarleværdigheden 1308
af Haakon den femte.
Jarlsberg Gaard, et af Norges største
samlede Jordegods (ca. 160 Skylddaler), ligger i Amtet
af samme Navn paa en Slette ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
