Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jesus Kristus - Jesus Sirak - Jetée - Jetro - Jettegryder - Jeux floraux - Jevnaker - Jevndøgn - Jeypur - Jig - Jisreel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jesus Kristus
Jesu Kristi Religion, at dens Stifter, „den nye
Pagts Midler“, har fremstillet sig selv som Guds
Søn, der skulde give sit Liv som Forsoning for
Slægtens Skyld, og som ved sin Seier over
Døden skulde blive Ophavet for en ny, gjenfødt
Menneskeslægt. Kristi Virksomhed som Lærer har da
fornemmelig den Betydning, at den forklarer hans Verk
fra sine forskjellige Sider. Saa langt op i Tiden,
som Kristendommen kan forfølges, og det vil sige
lige op til Kirkens Grundlæggelse, er det en
historisk Kjendsgjerning, at Jesus Kristus har staaet
for de Kristnes Bevidsthed som Guds Søn; dette
fremgaar klarligen baade af det Nye
Testamentes Skrifter og af Edsformularen i Romeren
Clemens’s Brev til Menigheden i Korinth fra
Aaret 95. Men hvorledes det guddommelige og
det menneskelige ved Kristus nærmere skulde
opfattes og bestemmes, derom gjorde der sig inden
Kirken alt tidlig forskjellige Meninger gjeldende.
Især fra det 4de Aarh. opstod der herom
dybtgaaende Stridigheder (de kristologiske Stridigheder),
som endte med Fastslaaelsen af den for alle kristne
Partier senere gyldige Betragtningsmaade. Det
staar i fuld Harmoni med det Billede, enhver
Kristen danner sig om Kristus, at han ikke har
efterladt sig Skrifter. Hans Taler, hans
Undergjerninger, hans Liv og Død, hans Opstandelse og
Himmelfart, alt dette, der var Indholdet i hans
Apostlers mundtlige Forkyndelse, og med Hensyn
til hvis Fremstillingsmaade der snart dannede sig
en fast Tradition, er i den sidste Halvdel af 1ste
Aarh. beskrevne af de fire Evangelister. Disse
giver os et Billede af Jesus Kristus, der visselig
efter sine Hovedtræk er det samme, men som dog
ligesaavist frembyder flere Forskjelligheder. De
enkelte Evangelister har, hver paa sin Maade, fremstillet
den Side af Kristus, enhver især havde Betingelsen
til at forstaa og nedsænke sig i; det er altsaa
Summen af de fire Evangelister, der tilsammen giver
os det fuldstændige Billede af Frelseren. Fra
Kristi Fødselsaar har den kristne Tidsregning
taget sit Udgangspunkt. Denne, som fra først af
blev beregnet af den romerske Abbed Dionysius
(omkring 525), og senere optaget af Angelsakserne
og Frankerne, gaar ud fra, at Kristus er født 754
Aar efter Roms Anlæggelse. Aar 1 efter Kristi
Fødsel svarer saaledes til Aar 754 efter Anlægget
af Byen Rom. Men denne Beregning er
aabenbart feilagtig. Thi ifølge Matth. 2 levede jo Kong
Herodes endnu efter Kristi Fødsel. Da det nu er
en bekjendt Sag, at Herodes døde i Begyndelsen
af April 750 efter Roms Anlæg, saa maa følgelig
Kristi Fødselsaar af Dionysius være sat mindst
4 Aar for sent, det vil med andre Ord sige, at
det Aar, der af ham er betegnet som 1 efter Kristus,
mindst burde være sat som 4 før Kristus. Med
Hensyn til Bestemmelsen af Kristi virkelige
Fødselsaar kommer følgende Omstændigheder i
Betragtning. I Joh. 2, 20 siger Jesus: „Paa dette Tempel
er bygget i 46 Aar“. Nu ved man, at
Tempelbygningen begyndte i Herodes’s 18de
Regjeringsaar, det vil sige Tiden fra Paasken 734 til Paasken
735 efter Roms Anlæg. Altsaa maa den
Paaskefest, da Jesus sagde hine Ord, falde ind i 780 efter
Roms Anlæg. Da det viser sig af Evangelisterne,
at flere Begivenheder i Jesu Liv har fundet Sted
før hans første Paaskebesøg i Jerusalem, saa maa Jesu
Daab hensættes enten til Slutningen af 779 eller
lisreel
Begyndelsen af 780 efter Roms Anlæg eller efter
vor Tidsregning til Aaret 26, og Jesus var saaledes
ved sin Daab omkring — i vor Oversættelse staar
mindre nøiagtigt „henved“ — 30 Aar (Luk. 3, 23).
Hans Fødsel maa altsaa henlægges til 749 eller
750. Da Herodes som sagt døde i April 750 e. R.s
Anlæg og levede endnu nogen Tid efter Kristi Fødsel,
saa bliver sikkerlig 749 efter Roms Anlæg Kristi
virkelige Fødselsaar. I ethvert Tilfælde kan Kristi
Fødsel ikke falde senere end Begyndelsen af 750.
Jesus Sirak, se Sirak.
Jetée (udt. Sjete), en i Vand opført
Dæmning, især af udkastede Faskiner, Sten o. lign.,
men ogsaa af Tømmer.
Jetro, en Prest i Midian, Moses’s Svigerfader.
Jettegryder, cylindriske eller kjedelformede
Fordybninger i Overfladen af Klipper, indvendig
glat afslebne, skyldes Indvirkningen af
Vandhvirvler, der ved medført Sten og Grus
efterhaanden i et langt Tidsrum har udhulet
Jettegryderne. Grus og Stene, de sidste afrundede
paa Overfladen, findes i Regelen paa Jettegrydernes
Bund. Dannelsen af saadanne Fordybninger i
Klipper ved Kysten maa have foregaaet, medens Klipperne
endnu stod under Vand; ogsaa ved Fossefald findes
ofte Jettegryder, og nye dannes ogsaa i Nutiden.
Nogle Jettegryder er smaa, kun faa Tommer dybe,
anbre er 10, 20, 40 Fod dybe, ja endnu dybere;
deres Tversnit er ligeledes meget forskjelligt.
Jeux floraux (udt. Sjø floraa), fr.,
„Blomsterlege“, poetiske Væddekampe. som hvert Aar
høitidelig feires af Académie des jeux floraux i
Toulouse. Begyndelsen skete af nogle Borgere i
Toulouse, som i Begyndelsen af det 14de Aarh.
forenede sig og dannede et lærd Institut for at
oplive den hendøende Troubadourpoesi. 1324 holdtes
paa deres Foranstaltning en poetisk Væddekamp,
hvor Arnaud Vidal vandt Prisen, en Viol af Guld.
1325 konstituerede Selskabet sig under Navn af
„Consistori de la gaya sciensa“; Vceddekampene
omfattedes med større og større Interesse, og
Selskabet fik Filialafdelinger ogsaa i Spanien. 1484
stod Festerne i Fare for at indstilles, men en Dame
i Toulouse, Clémence Isaure, skjænkede Selskabet
betydelige Summer for at vedligeholde
Væddekampene, som nu fik Navn as Jeux floraux.
Festerne antog fra nu af et mere storartet Præg,
og Doteringerne bortødsledes ved overdreven Pragt,
indtil Selskabet 1695 af Ludvig den fjortende
omorganiseredes og fik Navn af Académie des jeux
floraux. Prisbelønningerne vedblev som før at
bestaa i Blomster af Guld og Sølv. 1790—1806
stansedes Akademiets Virksomhed, men blev derpaa
igjen optagen og har vedvaret lige til vore Dage.
Jevnaker, Prestegjeld paa Hadeland, Kristians
Amt, bestaar af Sognene Jevnaker og Lynner.
Jevndøgn, de to Tider paa Aaret, da Solen
staar lodret over Ækvator, og da derfor Dagen og
Natten overalt paa Jorden er lige lange. Dette
indtræffer to Gange om Aaret, 2lde Marts
(Vaarjevndøgn) og 23de September (Høstjevndøgn). —
Jevndøgnspunkter (Ækvinoktialpunkter), de to Punkter
paa Himmelen, hvor Ækvator skjæres af Ekliptiken.
Jeypur, se Dsjepur.
Jig (udt. Dsjig), en Slags engelsk Dans.
Jisreel, i Oldtiden en By i Landskabet
Samaria i Jødeland, i hvilken de israelitiske Konger en
lang Tid residerede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
