Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jordan, Wilhelm - Jordanes - Jordbeg - Jordbor - Jordbær - Jordbærtræ - Jorddrot - Jorddyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jordan, Wilhelm, tysk Digter, f. 1819,
studerede i Königsberg og begyndte derpaa at beskjeftige
sig med Forfatterarbeider, siden 1844 i Leipzig.
1846 forvistes han derfra for en angivelig atheistisk
Tale, gik senere til Paris og blev efter sin
Tilbagekomst 1848 indvalgt i den tyske
Nationalforsamling, hvor han sluttede sig til Venstre. S. A.
blev han Marineraad i Handelsministeriet og fik
senere af Rigsforstanderen definitivt Patent som
Ministerialraad. Efter den tyske Flaades
Opløsning gik han af fra denne Post og har senere mest
levet i Frankfurt am Main. Foruden flere
Dramaer, Oversættelser af græske og engelske Digtere
samt æsthetiske Afhandlinger har han udgivet de
store Digte „Demiurgos, et Mysterium“ (3 Bd.,
1852—54) og „Die Nibelungen“ (1868—74),
hvilket sidste han med stort Bifald har foredraget i
flere tyske Byer.
Jordanes ell. Jornandes, Historieskriver i
det 6te Aarh. e. Kr., var af Fødsel Alaner og i
sine senere Aar Geistlig, sandsynligvis Biskop i
Kroton. Han skrev foruden det mindre vigtige
Skrift „De regnorum et temporum successione“
en Goternes Historie („De origine actuqve
Getarum“), der endnu er af Betydenhed som Kildeskrift.
Jordbeg, Asfalt, en sort eller sortbrun,
glinsende mineralsk Harpix, som i ren Tilstand
findes paa Øen Trinidad samt opskyllet paa
Bredderne af det Døde Hav; tilblandet
forskjellige Begarter forekommer den og lignende
mineralske Harpixer paa mange Steder. Asfalten er
tungere end Vand, uopløselig i Vand, men
opløselig i Æther, Terpentinolie, Petroleum, Benzin
og tildels i Alkohol; den smelter ved ca. 100° C.
og brænder med sodet Flamme. Asfalt anvendes
i ren Tilstand til sorte Lakeringer, til Anstrøg paa
Jernvarer, til Ætsgrund for Raderere osv.;
blandet med Kalk udstøber man den til Fortouge,
Gulve o. lign. paa et med Sand jevnet Underlag.
Til dette Brug anvendes i den senere Tid, paa
Grund af det ægte Jordbegs Kostbarhed, ofte en
Harpix, som faaes ved Indkogning af Stenkultjære.
Jordbor, Instrument til at undersøge
Jordbundens Beskaffenhed saavelsom til Boringen af
artesiske S3rønbe. Efter Beskaffenheden af de Lag,
hvorigjennem der skal bores, har Jordboret, der
fæstes til Jernstænger, som forlænges ved tilsatte
Stykker efterhvert som Boringen skrider frem, en
meget forskjellig Form. Til bløde Lag er Boret
cylindrisk med skjærende Rand og virker ved
Omdreining; naar det trækkes op, tager det af sig selv
den udborede Materie med sig. Til haarde Lag
af Sten benyttes meiselformede Bor, som arbeider
ved at hæves og derpaa slippes, saa at Stenen
knuses; Materialet ophentes derpaa ved et eget
Apparat.
Jordbær (Fragaria), smaa Urter af
Rosenfamilien, med trekoblede Blade, hvide, fembladede
Blomster i en faablomstret Halvskjerm og haarede
Blomsterstilke. Planten udsender lange Udløbere,
der med visse Mellemrum skyder Rødder og fæster
sig i Jorden. Frugterne er smaa Nødder, der
sidder udenpaa den opsvulmede, høirøde eller
mørkrøde Frugtbund; denne er kugle- eller ægformet,
blød og saftig og falder af ved Modningen.
Jordbærret, der kun er en saadan Frugtbund, er
udvendig besat med de talrige smaa Nødder, har en
behagelig sød og aromatisk Smag og hører til de
lorddyrtning
mest yndete og sundeste Frugtsorter. — Det
almindelige Jordbær (Fragaria vesca) har
Blomfterstilkens Haar tiltrykte og en liden, høist
aromatisk Frugt; det voxer vildt overalt i Europa,
i Norge lige til Finmarken. — Bakke-Jordbær
etter Nakkebær (Fragaria collina) har en
haardere og mere fastsiddende Frugt, som er sød og
velsmagende, og hvis Bæger er tiltrykt, saa at det
følger med ved Plukningen; Blomsterstilkenes Haar
er noget udstaaende. Det voxer i Norge kun i
det sydlige. — Spanske Jordbær (F. elatior)
er sterre end de foregaaende Arter, idet Planten
kan blive indtil 1 Fod høi; Blomsterstilkenes Haar er
bløde og ret udstaaende, Bægeret tilbagebøiet eller
udstaaende. Det dyrkes meget almindelig i Haver
og leverer en større, men mindre aromatisk Frugt
end det vilde Jordbær. — Endnu større Frugter
har det ligeledes hyppig dyrkede
Ananasjordbær (F. grandiflora) fra Amerika.
Jordbærtræ (Arbutus Unedo), et mindre Træ
af Lyngfamilien, har læderagtige, altidgrønne,
sagtakkebe Blade, hængende Blomsterklaser og Blomster
med en femrummet Frugtknude, der udvikler sig til
en Frugt, som i Udseende har en vis Lighed med
Jordbær, men hvis Frø sidder indvendig i 5 Rum.
Frugterne har en behagelig, syrlig-sød Smag og
bevirker, naar de nydes i Mængde, Hovedpine og
enslags Beruselse; man benytter dem ofte til
Fremstilling af en Art Vin og Brændevin. Træet
voxer vildt i Sydeuropa, især i Spanien, men
forekommer ogsaa i Irland; det dyrkes hyppig
som Prydplante, men maa i de nordlige Lande om
Vinteren opbevares i et Vexthus, da det paa aaben
Mark let tager Skade af Frosten.
Jorddrot, se Leilænding.
Jorddyrkning, Jordbrug, betegner den
Virksomhed, hvis Formaal er Frembringelse af
de for Mennesket nyttige Planter. Den
omfatter Jordbundens Bearbeidelse, for at gjøre den
skikket til Besaaning og Beplantning, dernæst disse
Processer selv og endelig Planternes Røgt under
deres Vext samt Indhøstningen. Jorddyrkningen
deler sig væsentlig i tre Hovedgrene:
Agerdyrkning eller Agerbrug (med hvilken Benævnelse
undertiden den samlede Jorddyrkning betegnes),
Engdyrkning og Havedyrkning. —
Agerdyrkningen beskjeftiger sig med det Land, som stadig
holdes under Plogen, og som hovedsagelig
frembringer de for Mennesket vigtigste af alle Planter,
Korn og Rodfrugter. Foruden den aarlige
Bearbeidelse af Jorden, hvorved denne gjøres
passende løs for Planternes Rødder, kræver
Agerbruget ogsaa Afledning af Grundvandet paa
vaadlændte Steder samt, hvor dette behøves,
Forbedring af Jorden ved Tilførsel af de for Planterne
nødvendige Stoffer, som den ikke i sig selv
indeholder. Vandets Afledning (Draining) foregaar
gjennem Systemer af aabne eller lukkede Veiter,
hvilke sidste enten kan være stensatte eller dannede
af egne dertil forfærdigede Rør, mest af brændt
Ler (Drainrør). Jordens Forbedring sker ved
Paakjørsel af Myrjord, Sand, Ler osv., alt efter
Jordens Beskaffenhed, samt ved Anvendelse af
Gjødning (s. d.). Desuden kan undertiden paa tørt
Lande Overrisling med Vand være nødvendig. Ved
Dyrkning af de almindelige Kornsorter udkræves,
efterat Udsæden og Kornets Nedbringelse i Jorden
er foregaaet, intet videre Arbeide før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
