Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jorddyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lorddyrlning
Indhøstningen, hvorimod de med Rodfrugter beplantede Agre
i Sommerens Løb maa renses for Ugræs, og
Jorden tildels (som ved Poteter) hyppes op omkring
den nederste Del af Planternes Stilke. — De
Redskaber, hvormed Agerdyrkningen foregaar, er høist
forskjellige i de forskjellige Lande og til forskjellige
Tider. De første Redskaber var simple Hakker og
Spader til Jordens Bearbeidelse og mere eller
mindre fuldkomne Sigder eller Ljaaer til
Indhøstningen; disse primitive Redskaber er endnu for
en stor Del bibeholdte, de førstnævnte dog
fortrinsvis ved Dyrkning i det smaa; men overalt, hvor
Agerbruget har taget et større Opsving, bruges
nutildags et stort Antal mere komplicerede
Redskaber og Maskiner, af hvilke de fleste først er
komne i Brug i England og Amerika. Man har
nu Ploge af et meget stort Antal Konstruktioner,
dels for én, dels for flere Heste eller endog
bestemte til at drives med Dampkraft; Harve af
forskjelligt Slags (Tindeharve, Labbeharve osv.) tjener
dels til at finsmuldre Jorden, dels til at
nedmylde Udsæden. Denne udstrøes ofte i den senere
Tid ikke med Haanden, men med Saamaskiner,
som dels er indrettede til at sprede Frøet jevnt
over hele Agerterrænet (Bredsaamaskiner), dels til
at lægge det i Rækker eller Rader (Radsaamaskiner).
Til Hypning bruges i stor Udstrækning lette
Hyppeploge istedenfor Hakker; til Bortlugning af Ugræs
erstattes ofte Haandarbeidet af særegent konstruerede
Lugeharve. Endelig foregaar Indhjøstningen for
Kornets vedkommende nu ofte ved Meiemaskiner,
som dog kun er brugbare paa et større og mere
jevnt Agerfelt, og som derfor paa de fleste Steder
i Norge neppe tilsvarer Hensigten. Til
Indhøstning af Rodfrugter har man flere mere eller
mindre hensigtsmæssige Apparater (Potetoptagere
o. desl.). — Engdyrkning gaar ud paa at
frembringe Foderplanter for Husdyrene og staar derfor
i den nøieste Forbindelse med Kvægavlen (s. d.).
I mange Lande, hvis Jordbrug er mindre
fremskredet, nøier man sig hovedsagelig med de
naturlige Græsgange og Slaattemarker, hvilke
imidlertid paa et høiere økonomisk Standpunkt snart
viser sig utilstrækkelige. For af et vist Kvantum
Land at vinde den nødvendige Mængde
Fodermidler maa man derfor dyrke, bearbeide og tilsaa
dette Land med de bedste Fodervexter, altsaa
frembringe kunstig Eng. Dette sker hensigtsmæssigst
ved skiftevis at benytte det samme Jordstykke til
Ager og til Eng; denne Fremgangsmaade udgjør
en Del af det saakaldte Vexelbrug, som er af
overordentlig stor Betydning i den rationelle
Jorddyrkning. Erfaringen og den videnskabelige
Undersøgelse har nemlig godtgjort, at de forskjellige
dyrkede Vexter (Korn, Foderplanter, Rodfrugter)
hver optager forskjellige Stoffer af Jordbunden,
saaledes, at en Plante, naar den i en længere
Række af Aar dyrkes paa samme Jordstykke, tilsidst
ikke længere finder de til sin Næring nødvendige
Stoffer, medens Jorden godt kan bære en Afgrøde
af andet Slags, som udkræver andre Stoffer til
sin Næring. Naar saaledes et Jordstykke har baaret
flere Afgrøder af Korn, til hvis Frødannelse
udkræves betydelige Mængder af visse af Jordbundens
mineralske Bestanddele, vil det være gavnligt
bagefter at dyrke Foderplanter, hvis Stilke og Blade
til sin Dannelse absorberer andre Stoffer. — Til
kunstig Eng vælges ikke alene egentlige Græsarter
lorddyrlning
(Timothei, Svingel, Rævehale, Raigræs, Faks),
men ogsaa ofte Kløver, Vikker osv. Af
Kornsorterne benyttes navnlig Havre og Vinterrug, [[** overflødig komma? **]] som
Fodervexter og slaaes da førend Frøet er udviklet.
Ved Engdyrkning er det ligesom ved Agerdyrkning
af Vigtighed at have Jorden vel afdrainet, medens
paa den anden Side Overrisling med Vand
(Engvanding) her kommer ulige hyppigere til
Anvendelse end ved Dyrkning af Korn. Engen er enten
bestemt til at tjene som Beiteplads (hvor man da
i Regelen flytter Kreaturerne omkring fra det ene
Sted til det andet ved Hjelp af flytbare
Indhegninger) eller i de fleste Tilfælde til at slaaes; det
afslaaede Græs anvendes da dels i frisk Tilstand
om Sommeren til Staldfodring, dels tørret som
Høi til Vinterfodring. Ved Indhøstningen af Græsset
paa kunstig Eng anvendes i den senere Tid paa
fladt Land med Held Slaamaskiner, en oprindelig
amerikansk Opfindelse. — Havedyrkning foregaar
i det smaa væsentlig ved Hjelp af Spade, Hakke
og Rive samt ved Haandarbeide, medens et
Havebrug i sterre Maalestok og da navnlig, naar der
dyrkes Kjøkkenvexter, for en Del tager de samme
Redskaber (Plog osv.) til Hjelp som Agerbruget.
Havedyrkning kan vistnok, naar den drives med
Skjønsomhed og Hensyn til Stedets Naturforhold
samt til det for Afkastningen aabne Marked,
betegnes som den mest lønnende Gren af alt
Jordbrug, men har ikke paa langt nær i alle Lande
kunnet tilkjæmpe sig den Plads, det fortjener. —
At et Folk driver Jordbrug, er et Kjendetegn
paa, at det har naaet et forholdsvis høit Trin i
Kultur. Overalt er de oprindelige
Hovednæringsveie, Jagt og Fiskeri, først blevne afløste af
Fædrift og dernæst af Agerbrug. Medens de jagende
og fiskende samt for Størstedelen ogsaa de af
Fædrift levende Stammer drager om fra det ene
Sted til det andet, efter som Forholdene
frembyder en mere eller mindre gunstig Anledning til
at ernære sig, er de agerdyrkende Folk altid fast
bosiddende, hvilket er en nødvendig Betingelse for
Udviklingen af et høiere Samfundsliv og en mere
fremskreden Kultur. Man finder ogsaa, at allerede
hos Oldtidens mest fremskredne Kulturfolk var
Agerdyrkningen den vigtigste Næringsvei for det
største Antal Individer, saaledes hos Ægypterne,
Inderne, Grækerne og Romerne. Ogsaa i de
nordiske Lande dreves Jordbrug fra de ældste Tider,
hvorom Efterretninger er opbevarede. Det første
Skridt fra Nomadetilstanden over til en fastboende
Levemaade synes altid at have været Anlægget af
en Have, d. v. s. et indhegnet Stykke Land i
Nærheden af Boligen, paa hvilket man dyrkede
Kjøkkenvexter, Blomster og frugtbærende Træer og
Buske. Senere adskiltes Prydplanterne i egne
Blomsterhaver og Parke fra de Jordstykker
(Kjøkkenhaver), hvor man dyrkede Kjøkkenvexter,
Frugttræer, Apothekerplanter o. desl. — Skjønt den
jorddyrkende Landbefolkning vel altid har udgjort
Flertallet af ethvert Lands produktive Befolkning,
har den dog ikke altid nydt den Anseelse og de
Rettigheder, som synes naturlig at skulle knytte sig
til en saa talrig og betydningsfuld
Samfundsklasse. Meget mere var allerede i Oldtiden paa
mange Steder den jorddyrkende Befolkning
overveiende Slaver, og lige til den nyere og nyeste
Tid har selv i europæiske Lande denne Befolkning
ikke været i Besiddelse af de borgerlige Rettigheder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
