Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joule, James Prescott - Jour - Jourdan, Jean Baptiste - Journal - Jouvenet, Jean - Jouy, Victor Joseph Etienne - Jovellanos, Don Caspar Melchior de - Jovial - Jpyeuse entrée - Juan - Juan-Fernandez-Øerne - Juarez, Benito
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jour
Værdien af Varmens mekaniske Ækvivalent.
Senere beskjeftigede han sig med Undersøgelser over
Varmeforholdene i bevcægede Vædsker og over
Magnetismens Virkninger paa Jernets og Staalets
Udvidelse samt angaaende Konstruktionen af et
Instrument til en nøiagtigere Maaling af elektriske
Strømme. Hans Afhandlinger er for Størstedelen
offentliggjorte i Royal Society’s Skrifter.
Jour (udt. Sjur), fr., Dag. — Jourhavende,
vagthavende; som til en bestemt Tid har Tjeneste,
især om Militære og Embedsmænd.
Jourdan (udt. Sjurdang), Jean Baptiste, Greve,
fransk Marskal, f. 1762, d. 1833, indtraadte i
Arméen 1778 og deltog i den amerikanske Frihedskrig,
blev 1790 Kaptein i Nationalgarden i Limoges
og 1793 som Divisionsgeneral Houchards
Efterfølger ved Nordarméen. 1794 førte han
Sambre- og Maasarméen, slog Østerrigerne ved Fleurus
og indtog flere belgiske Fæstninger, gik n. A.
over Rhinen ved Düsseldorf, men blev slagen ved
Höchst og nødtes til at trække sig tilbage. 1796
trængte han over Rhinen ind i Baiern, men var
uheldig mod Erkehertug Karl og nødtes efter at
være slagen ved Würzburg til at trække sig tilbage
over Rhinen. Nu nedlagde han sin Kommando
og indtraadte i de Femhundredes Raad; 1799 fik
han Overbefalingen over Douauarméen, gik tredie
Gang over Rhinen, men blev atter slagen af
Erkehertug Karl og kaldtes tilbage, hvorefter han igjen
blev Medlem af de Femhundredes Raad. Han
modsatte sig Statskupet af 18de Brumaire, men
fik alligevel af Bonaparte det Hverv at
reorganisere Piemont, blev 1803 Senator og 1804 ved
Keiserdømmets Oprettelse Marskal samt fik Sæde
i Statsraadet. Under Keiserdømmet havde han
ingen selvstændig Kommando, men blev Josef
Bonapartes militære Raadgiver baade i Neapel og senere
i Spanien. Efter Napoleons anden Tronfrasigelse
blev han af Ludvig den attende ophøiet til Greve
og 1819 til Pair; under Julikongedømmet blev
han Guvernør for Hôtel des invalides.
Journal (udt. Sjurnal), fr., Dagbog, Protokol
til daglige Optegnelser, saaledes Skibsjournal;
ogsaa Avis, især Dagblad af politisk Indhold. —
Journalist, Forfatter, som skriver i Aviser og
Tidsskrifter.
Jouvenet (udt. Sjuvene), Jean, fransk
Historiemaler, f. 1647, d. 1717, studerede i Paris
under Poussin, indvalgtes 1675 i Akademiet, blev
kort efter Professor og 1707 stadig Direktør for
Akademiet. Han var en overordentlig frugtbar
Maler. De vigtigste Arbeider fra hans bedste
Periode var flere Billeder i Kirken St. Martin
aux Champs, de tolv Apostle i Invalidekirken og
Nedtagelsen af Korset i Kapucinerkirken. De bedste
af disse Billeder findes nu i Louvre. Hans Stil
er ofte maniereret og hans Perspektiv mangelfuldt;
men ellers er hans Tegning korrekt, hans Kolorit
undertiden fortrinlig og Udtrykket ikke uden Kraft.
Da han i sit 69de Aar ved et Slagtilfælde blev
lam i den høire Haand, vænnede han sig til at
male med den venstre.
Jouy (udt. Sjui), Victor Joseph Etienne,
fransk Digter, f. 1764, d. 1846, var først i
længere Tid Militær, senere Civilembedsmand, men
begyndte i de sidste Aar af forrige Aarh.
udelukkende at ofre sig for Literaturen. Han skrev flere
Noveller, Vaudeviller og Operatexter, arbeidede i
liberale Blade og Tidsskrifter og blev 1815
Medlem af det franske Akademi. 1812 begyndte han
i „Gazette de France“ at offentliggjøre Skisser
af Livet i Paris under Titelen „L’hermite de la
Chaussée d’Antin“, som fik flere Fortsættelser og
hører til hans bedste Arbeider. 1822 udgav han
Tragedien „Sylla“, som oplevede talrige
Opførelser, men ikke har synderligt blivende Værd. 1830
blev han Bibliothekar i Louvre. Han var en ivrig
liberal Politiker, men hyldede i Æsthetiken strengt
den gamle klassiske Retning.
Jovellanos (udt. Khoveljanos), Don Gaspar
Melchior de, egentl. Jove-Llanos, spansk
Statsmand og Forfatter, f. 1744, d. 1811, bestemtes
først til Geistlig, men indehavde senere juridiske
Embeder og forvistes 1790 fra Madrid, da han
antog sig sin Ven Cabarrus. 1797 udnævntes
han til Justisminister af Godoy, som imidlertid
snart fattede et saa dybt Had til ham, at han endog
skal have forsøgt at forgive ham. Han blev
forvist til Gijon og holdtes 1801—08 fængslet; efter
sin Frigivelse levede han i Gijon. Han modstod
alle lokkende Tilbud fra Josef Bonaparte og blev
endog et ivrigt Medlem af Centraljuntaen, som
ledede Kampen mod det fremmede Herredømme.
Da Juntaen 1810 opløstes, var det Jovellanos,
som foranledigede Udnævnelsen af et Regentskab
og Sammenkaldelsen af Cortes. Han skrev flere
lyriske, satiriske og dramatiske Digte samt politiske
og statsøkonomiske Verker og udøvede en betydelig
Indflydelse paa den nye Digterskole i Salamanca.
Jovial, munter, gemytlig, oprømt.
Joyeuse entrée (udt. Sjoajøs angtre), fr.,
paa Flamsk Blijde-incomste, d. e. glædeligt
Indtog, en Erklæring angaaende Stændernes
Rettigheder og Privilegier, som Hertugerne af
Brabant og Limburg, fra Wenceslas (1355) af, maatte
udstede og besværge i Stændernes Nærværelse før
deres Indtog i Residensen. Blandt
Bestemmelserne i dette Dokument var den, at hvis Hertugen
i nogen Maade handlede mod dets Ordlyd, skulde
ingen Undersaat længer være pligtig til at vise
ham Lydighed. Den sidste Hersker i Brabant, som
besvor denne Erklæring, var Keiser Frans den
anden 1792.
Juan (udt. Khuan), se Don Juan og Johan
af Østerrige.
Juan-Fernandez-Øerne, Øgruppe i det
Stille Hav, ca. 90 Mil vest for Chili, under 33 °
40′ s. B., bestaar af to større og flere mindre Øer
og hører til Republiken Chili. Den største af Øerne
er Juan Fernandez eller Mas a Tierra, ca.
1¾ Kv.mil stor. Den har paa Nordsiden en god
Havn og adskillige Skove. Øerne besøges ofte
af Hvalfangerne i Stillehavet, som her forsyner
sig med Vand. Øgruppen opdagedes først 1563
af Spanieren Juan Fernandez og blev senere
bekjendte ved at Skotlænderen Alexander Selkirk
her levede alene i en Tid af 4 Aar (1705—09).
Juarez (udt. Khuares), Benito, mexikansk
Statsmand, f. 1806 af Indianerslægt, d. 1872,
studerede Retsvidenskaben og nedsatte sig 1834
som Advokat. Han tog allerede tidlig Del i det
politiske Liv, blev Medlem af den lovgivende
Forsamling i Staten Oaxaca og ansattes ved dens
øverste Domstol, blev 1846 Medlem af den
mexikanske Kongres og 1847 Guvernør i Oaxaca. Som
saadan virkede han meget godt ved at fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
