Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juarez, Benito - Juba - Jubelaar - Jucar - Juda - Judas Iskharioth - Judas Makkabi - Judas Thaddæus - Judasøre - Judiciel - Judith
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Inbll
Næringsveiene og arbeide for Oplysningens
Udbredelse. 1852 traadte han tilbage i Privatlivet,
men blev omtrent samtidig landsforvist af Santa
Anna, som havde tilrevet sig Magten, og opholdt
sig derpaa i Havana og New-Orleans. Da
Indianergeneralen Alvarez 1855 reiste sig mod Santa
Anna, drog Juarez hjem og sluttede sig til ham
og blev under hans provisoriske Præsidentskab
Udenrigs-, Kultus- og Justitsminister. I denne
Stilling udstedte han en Lov om Ophævelsen af
alle kirkelige og militære Privilegier. Efterat
Alvarez havde nedlagt Præsidentskabet, blev Juarez
atter Guvernør i Oaxaca og 1856 paany Medlem
af Kongressen, hvor han havde stor Del i
Udstedelsen as den nye Forfatning af 1857. Ved
Valgene s. A. blev Comonfort Præsident, medens
Juarez valgtes til Vicepræsident og tillige fik
Forsædet i Republikens høieste Domstol. Efter
Comonforts Flugt i Begyndelsen af 1858 blev Juarez
hans Efterfølger paa Præsidentstolen, men mødtes
med Modstand af det geistlige og militære Parti,
som indehavde Hovedstaden og de betydeligste andre
Byer. 1859 forlagde han Regjeringens Sæde til
Veracruz, hvorefter han ved de saakaldte
Reformlove fik Kirkegodset erklæret for Statseiendom og
indførte Religionsfrihed og borgerligt Ægteskab.
Efter blodige Kampe gik Juarez af med Seiren,
holdt 1861 sit Indtog i Hovedstaden, anerkjendtes
af de europæiske Magter og gjenvalgtes 1861 med
en overvældende Stemmeflerhed til Præsident.
Kort efter brød imidlertid de franske Tropper ind
i Mexiko for at støtte den nylig udnævnte Keiser
Maximilian; under dennes Ophold i Landet rasede
en forbitret Guerillakrig, som fra Juarez’s Side
førtes med Udholdenhed og ikke uden Held. Da
hans Embedstid 1865 var udløben, vedblev han
mod Lovens Bestemmelse at fungere som
Præsident, hvorved han fik adskillig Opposition mod
sig. Efter at have fanget Maximilian og ladet ham
skyde, gjenvalgtes han 1867 til Præsident og
undertrykte med Strenghed flere Opstandsforsøg. 1871
gjenvalgtes han endnu engang. Han var en af
den nyere Tids mere begavede Statsmænd og
den første Indianer, som har spillet en saa
betydelig og konsekvent politisk Rolle.
Juba, Konge i Numidien, Søn af Hiempsal
den anden, deltog i den romerske Borgerkrig
mellem Cæsar og Pompeius paa den sidstes Side og
slog 49 f. Kr. sammen med Attius Varus Cæsars
Legat Qvintus Curio. Efter Slaget ved
Farsalos samlede sig hos ham Pompeianerne under
Qvintus Metellus Scipio; med dem blev han
overvunden af Cæsar ved Thapsus 46 og dræbte sig selv
efter Slaget. — Hans Søn Juba den anden,
d. 23 f. Kr., blev opdragen i Rom og gift med en
Datter af Antonius og Kleopatra. Augustus gav
ham 30 f. Kr. hans Fædrenerige tilbage, men
fratog ham det igjen 25 og gav ham isteden
Mauritanien. Han gjorde sig bekjendt som Forfatter
til en Række videnskabelige Skrifter.
Jubelaar, holdtes hos Jøderne ifølge 3 Mos.
25 hvert 50de Aar, da alle Slaver af jødisk
Herkomst skulde frigives, al Gjeld eftergives og al solgt
eller pantsat Jord uden Godtgjørelse gives tilbage
til den oprindelige Eier eller hans Arvinger. I
Jubelaarene maatte hverken pløies eller saaes;
hvad der voxede op af sig selv, skulde tilhøre de Fattige
og Markens vilde Dyr. (Smlgn. Sabbatsaar). —
Jubelaar indførtes i Middelalderen ogsaa i den
katholske Kirke, men i en anden Betydning og
forbundet med en Aflad, Jubelaflad.
Bonifacius den ottende erklærede Aaret 1300 for et
Jubelaar og lovede alle, som da i Bodfærdighed
gjorde en Valfart til Rom og medbragte fromme
Gaver samt besøgte Peterskirken, fuldstændig Aflad.
Herfra var dog Pavens Uvenner, Colonnaerne,
Aragonierne og Danskerne, undtagne. Uhyre
Menneskemasser strømmede til Rom, og rige Indtægter for
Pavens Kasse blev Resultatet af Jubelaaret. Et
saadant skulde efter den oprindelige Tanke holdes
hvert 100 Aar; men allerede Clemens den sjette
erklærede 1343 hvert 50de Aar for Jubelaar, Urban
den sjette 1389 hvert 33te og Paul den anden
1470 hvert 25de Aar. Ved denne sidste Ordning
er man siden bleven staaende, idet dog flere Pavers
Foranstaltninger for at lette Folk Adgangen til
Aflad ved at meddele denne ved omreisende
Afladshandlere mod Betalingen af den Sum, en Reise
til Rom kostede, snart bidrog til at berøve
Jubelaarene meget af deres Glans. Ved Reformationen
indskrænkedes betydelig Pavernes Indtægter af
dette Paafund, men Jubelaarene vedblev dog at
feires, i den senere Tid næsten udelukkende som
en Lokalhøitid for Byen Rom.
Jucar ell. Xucar (udt. Khukar), Flod i det
østlige Spanien, udspringer paa Sydskraaningen
af Sierra de Albarracin og falder efter et Løb
paa 35 Mil i Middelhavet nedenfor Cullera.
Juda, Patriarken Jakobs fjerde Søn med Lea.
Efter ham havde Juda Stamme Navn; den var
en af de betydeligste israelitiske Stammer og
udgjorde Kjærnen i det efter Rigets Deling opkomne
Juda Rige; deraf er Navnene Judæa og Jøder
komne.
Judas Iskharioth (sandsynligvis Judas fra
Karioth i Juda Stamme), Simons Søn, en af
Jesu Apostle, havde efter Evangeliernes
Beretning enslags Kassererpost blandt disse, idet han
opbevarede de Penge, som de behøvede paa sine
Reiser. Tilsidst forraadte han for „30 Sølvpenge“
Jesus til Jøderne og hængte sig derpaa af
Fortvivlelse efter at have kastet Pengene i
Tempelkisten.
Judas Makkabi ell. Makkabæus, Søn af
Presten Mattathias, anførte efter dennes Død
Jøderne i deres Frihedskamp mod Anthiokhus
Epifanes og hans Efterfølger. Efter flere Seire
over Syrerne kunde han slutte Forbund med
Rom. Han faldt i et Slag mod Syrerne 161.
Judas Makkabi maa nævnes blandt de ædleste
Helte, som nogensinde har reist sig for at fri sit
Land fra Trældom og Grusomhed.
Judas Thaddæus ell. Lebbæus, en af Jesu
tolv Disciple. Hans Liv og Virksomhed er lidet
kjendte; han skal være død som Martyr i Persien.
Judasøre, svært Tømmer foran paa et Skib,
paa Siden af Bougsprydet.
Judiciel, lat., hvad som hører til Rettergang
og Domstole. — Judicium, Dom; Rettergang;
ogsaa Domstol; Dømmekraft, Forstand.
Judith, Heltinden i en af det Gamle
Testamentes apokryfiske Bøger, var efter dens
Beretning en ung og skjøn Enke i den jødiske By
Bethulia. Da denne truedes af den assyriske
Feltherre Holofernes, skaffede Judith sig Adgang til
den fiendtlige Leir og bedaarede ved sin Skjønhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
