Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jung, Johann Heinrich - Jung-Bunzlau - Jungel - Jungfrau, die - Junghuhn, Franz Wilhelm - Jungmand - Jungmann, Josef Jakob - Juni - Juniusbrevene - Juno - Junot, Andoche - Junta - Jupiter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lung-Bnnzlllu
stor Opsigt og fremkaldte en heftig litercær Strid.
Han har ogsaa forfattet nogle Romaner samt
kameralistiske Skrifter, som for sin Tid ikke er
uden Betydning.
Jung-Bunzlau, paa Czeckisk Mladá
Boleslav, By i Bøhmen, ved Floden Iser, med 9,000
Indb. og livlig Handel.
Jungel, Jungle, se Dsjangel.
Jungfrau, die, „Jomfruen“, Fjeldtop i
Berneralperne i Schweiz, ca. 13,200 Fod høi.
Junghuhn, Franz Wilhelm, tysk Reisende og
Naturforsker, f. 1812, d. 1864, studerede i Halle
og Berlin Naturvidenskaber og Medicin og blev
derpaa Kompagnikirurg i den preussiske Armé.
For en Duel dømtes han til 20 Aars Fængsel,
men flygtede over Frankrige til Algier og
indtraadte som Læge i Fremmedlegionen, fik efter at
have taget Afsked som saadan Benaadning af den
preussiske Konge og indtraadte derpaa som
Militærlæge i den nederlandske Armé i Indien. Her
bereiste han Java og Sumatra og fik 1846 det
Hverv af den nederlandske Regjering at anstille
omfattende geologiske Undersøgelser over den
førstnævnte Ø. Efter at have udført dette opholdt han
sig 1849—55 i Europa og ledede siden Dyrkningen
af Kinatræer paa Java. Foruden flere andre
Skrifter har han udgivet „Java, dens Skikkelse,
Plantedække og indre Bygning“ (3 Bd.) samt et
fortræffeligt Kart over Java. De talrige Planter
og Fossilier, som han havde samlet, er bearbeidede
og beskrevne af flere andre Videnskabsmænd.
Jungmand, yngre Matros paa et Handelsskib.
Jungmann, Josef Jakob, bøhmisk Sprogforsker,
f. 1773, d. 1847, studerede i Prag, hvor han 1815
blev Gymnasiallærer og senere Professor.
Foruden flere Oversættelser fra Fransk, Tysk og Engelsk
til Czechisk har han udgivet en Række egne
Skrifter, blandt hvilke kan nævnes „Bøhmisk
Sprog- og Literaturhistorie“ (1825) og en czechisk-tysk
Ordbog „Slownik Cesko-Nemecky“ (5 Bd.,
1835—39), som endnu er den bedste i sit Slags.
Juni, den sjette Maaned i vort Aar, var hos
Romerne den fjerde. Den har 30 Dage og skal
have faaet sit Navn efter Juno.
Juniusbrevene, engl. „Letters of Junius“,
en Række politiske Breve, som fra 21de Januar
1769 til 21de Januar 1772 blev trykte i det
engelske Blad „Public Advertiser“ under
Pseudonymet „Junius“. De angreb med en sjelden
Skaanselløshed, men ogsaa med Talent og
Sagkyndighed Ministrene og de øvrige Embedsmænd,
Domstolene, Parlamentet og Kongen selv, uden
dog at gaa udenfor den engelske Forfatnings
Principer. I stilistisk Henseende kan de gjelde for
Mønstre og betragtes endnu som hørende til den
engelske Literaturs bedste Prosa. Brevene vakte
en overordentlig Opsigt, og Udgiveren af „Public
Advertiser“, Bogtrykkeren Woodfall, blev 1770
tiltalt for dem, men Processen endte uden
Resultat. Forfatterskabet blev saavel i Samtiden som
senere tilskrevet en Mængde forskjellige Personer,
deriblandt General Lee, Glover, Edm. Burke,
Hertugen af Portland, Lord Temple m. fl., men
det er i den senere Tid blevet saagodtsom
fuldstændig bevist, at Brevene skriver sig fra Sir
Philip Francis (f. 1740, d. 1818).
Juniusbrevene er udkomne i talrige Oplag, forøgede med
flere Private Breve fra samme Forfatter.
Juno, 1) hos Romerne Navn paa Here (se
Gudelære, den græske). 2) En af de større
Planetoider, opdagedes 1804 af Tyskeren Harding.
Junot (udt. Sjynaa), Andoche, Hertug af
Abrantes, fransk General, f. 1771, d. 1813,
studerede ved Revolutionens Udbrud Retsvidenskaben,
men forlod Studiet og traadte 1792 som simpel
Soldat ind i en Bataljon Frivillige. Under
Beleiringen af Toulon 1793 tiltrak han sig ved sin
Koldblodighed Bonapartes Opmærksomhed,
ledsagede ham 1796 til Italien som Adjutant og
derpaa til Ægypten, blev Brigadegeneral og 1800
Divisionsgeneral samt Kommandant i Paris. 1804
ved Keiserdømmets Oprettelse blev han
Generaloberst for Husarerne, sendtes 1805 som Gesandt
til Lissabon, men forlod uden Tilladelse denne
Post, reiste til Arméen i Tyskland og udmærkede
sig i Slaget ved Austerlitz. 1806 blev han
Guvernør i Paris og Kommandant over første
Militærdivision, men førte et saa vildt og ødselt Liv,
at Napoleon saa sig nødt til at fjerne ham og
give ham Kommandoen over et Armékorps, som
skulde besætte Portugal. Dette udførte han paa
en glimrende Maade og blev nu Generalguvernør
i Portugal samt Hertug af Abrantes. Da
imidlertid Opstanden brød ud i Spanien og Portugal
og en engelsk Armé under Wellington ankom, viste
han sig ubesindig og udygtig; efter at være slagen
ved Vimeiro afsluttede han i August Konventionen
i Tintra, kjæmpede 1809 mod Østerrige, fik 1810
igjen en Kommando i Spanien og blev 1811
Guvernør i Illyrien. Efter i 1812 at have
deltaget i Felttoget til Rusland og her vist liden
Energi vendte han tilbage til Illyrien, men blev
kort efter sindssvag og førtes til Frankrige, hvor
han i et Anfald af Raseri styrtede sig ud af et
Vindu og døde som Følge af, at hans ene Ben blev
brækket og maatte amputeres. — Hans Hustru,
Laura, Hertuginde af Abrantes, f. Permon,
f. 1784, d. 1838, skrev flere Romaner samt
bekjendte Memoirer om Napoleon, Revolutionen,
Direktoriet, Konsulatet, Keiserdømmet og
Restaurationen. Ogsaa en Søn og to Døtre af ham har
betraadt den literære Bane.
Junta (udt. Khunta), d. e. Forening, kaldes i
Spanien enhver Forsamling, der er sammentraadt
eller nedsat for at udføre et eller andet politisk eller
Statshverv. Navnlig kaldte man tidligere
saaledes de Forsamlinger af Folkerepræsentationen,
som var sammentraadte paa egen Haand uden at
være indkaldte af Regenten.
Jupiter, romersk Navn paa Zeus, se
Gudelære, den græske. — Jupiter er ogsaa Navn paa
den største af vort Solsystems Planeter. Dens
Bane ligger udenfor Mars’s og dens
Middelafstand fra Solen er 5,2028 [[** burde vært punktum istf komma **]] Gange saa stor som
Jordens, altsaa noget over 104 Millioner Mil.
Banen er mere elliptisk end Jordens, idet dens
Excentricitet er = 0,048 [[** ditto **]] ; i sit Perihelium staar
Planeten ca. 99 Millioner Mil, i sit Aphelium
ca. 109 Millioner Mil borte fra Solen.
Omløbstiden omkring Solen er 4,332 Dage og 14 Timer,
altsaa henimod 12 Aar. Af den hurtige Rotation,
der foregaar i 9 Timer 55½ Minut, forklares
Jupiters stærke Fladtrykning ved Polerne, der
beløber sig til 0,063 [[** ditto **]] af Axens Længde. Jupiters
Ækvator har kun en meget svag Heldning mod
dens Banes Plan, hvorfor Forskjellen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
