Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jute - Juvel - Juvenalis, Decimus Junius - Juveneus, Gajus Vettius Aqvilinus - Juxtaposition - Jülich - Jürgensen, Jørgen - Jüterbogk - Jydepotter - Jydske Lov - Jylland - Jæderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I»del
den senere Tid tildels søgt at anvende den til
undersjøiske Telegrafkabler. I grove uldne
Gulvteppetøier bruges i stor Udstrækning Jute til Rending;
desuden blandes den i den senere Tid i store
Kvantiteter i Uld-, Bomulds- og Lintøier, hvorved
disse vistnok taber i Kvalitét, men paa Grund af
Jutens store Prisbillighed kan leveres til en lav
Pris. De fineste Sorter Jutegarn væves til
fine Tepper, Gardin- og Portièretøier,
Møbelbetræ o. lign., som paa Grund af sin smukke
Glans, og da de kan modtage de fleste Slags
Farver, tager sig særdeles godt ud. Affald af
Jute benyttes til Fabrikation af simplere
Papirsorter. — Juteindustrien i Europa er forholdsvis
ny. Allerede i Slutningen af det 18de Aarh.
forsøgte det ostindiske Kompagni at vække Interesse
i England for det i Indien allerede længe
anvendte Stof, men det lykkedes ikke. Enkelte
mindre Forsøg i den første Del af Aarhundredet blev
af forholdsvis ringe Betydning; først under
Krimkrigen henvendte man i England sin
Opmærksomhed i større Udstrækning paa Juten, da Krigen
hindrede Tilførselen af russisk Hamp. 1865
indførtes til England 354 Mill. Pd. Jute og 1872
740 Mill. Pd. Hovedsædet for Juteindustrien er
Skotland, fornemmelig Byerne Dundee, Forfar
og Glasgow. I de sidste Aar har man, som
der berettes, med Held forsøgt at dyrke Jute i flere
blandt de sydlige af de Forenede Stater, hvor den
sandsynligvis vil blive en almindelig Kulturplante.
Den er det billigste af alle hidtil kjendte Spindeemner.
Juvel, Ædelsten, sleben og oftest tillige
indfattet. — Juveler, en, som forarbeider Smykker
af Ædelstene og ædle Metaller.
Juvenalis, Decimus Junius, berømt romersk
Satiredigter, efter den sandsynligste Antagelse f. 67
e. Kr., d. 147, uddannede sig først som Taler og tjente
senere i Hæren; under Trajans og Hadrians
Regjering begyndte han at dyrke Digtekunsten og blev af
en af disse Keisere for en Tid forvist paa Grund af en
satirisk Hentydning til en dengang yndet Skuespiller.
Under hans Navn er opbevaret 16 Satirer, af hvilke
den tyske Textkritiker Ribbeck har antaget en stor
Del for uægte uden dog at kunne bevise sin
Paastand tilstrækkelig eller finde synderligt Medhold.
Satiren er hos Juvenal af en anden Art end hos de
tidligere Digtere, navnlig Horats; istedenfor dennes
spøgefulde Fremstilling af Latterligheder og
Forkjertheder træder hos Juvenal en af dyb moralsk
Indignation præget streng Revsen af Laster og
Feil, som bliver Gjenstand for Afsky, ikke for
Latter og Munterhed. Dog er han ikke paa
langt nær saa streng og mørk i sin Satire
som Persius. Hans poetiske Stil er kraftig, ofte
noget rhetorisk, og Udtrykkene er ikke altid saa
nøie valgte; de mange anstødelige Enkeltheder i
hans Skildringer af sin Tid kan dog paa Grund
af hans tydelige moralske Tendens ikke lægges
ham til Last. — Af de nyere kritiske Udgaver af
Juvenal er Otto Jahns den bedste.
Juveneus, Gajus Vettius Aqvilinus, latinsk
kristelig Digter, var Presbyter i Spanien og døde
331. Af hans episke Verker, hvis Stof er hentet
fra den bibelske Historie, er „Historia evangelica“,
en væsentlig efter Matthæus bearbeidet Skildring
paa Hexametre af Jesu Liv, det vigtigste.
Juxtaposition, Sidestilling, f. Ex. af Tal;
ogsaa den Maade, hvorpaa uorganiske Legemer kan
tiltage i Omfang, ved at der stadig afsættes nye
Lag udvendig paa dem.
Jülich, tidligere selvstændigt Hertugdømme i
Tyskland, nu en Del af den preussiske Rhinprovins,
ligger paa den venstre Rhinbred, er ca.74 Kv.mil
stort og har 400,000 Indb.
Jürgensen eller Jørgensen, Jørgen, dansk
Eventyrer, f. i Kjøbenhavn 1779, d. 1850, var en
Tid tilsjøs i engelsk Tjeneste og blev senere dansk
Kaperkaptein. Under Krigen 1809 drog han til
Island, bemægtigede sig Herredømmet over Øen
og erklærede sig for dens Konge; det lykkedes ham
virkelig at berøve de danske Embedsmænd deres
Magt og gjøre sig til eneraadende, men allerede
s. A. fjernedes han af et engelsk Krigsskib og blev
senere for Falskneri deporteret til Tasmania i
Australien, hvor han opholdt sig til sin Død. —
Hans Broder Urban Jürgensen, f. 1776, d.
1830, nedsatte sig 1809 som Uhrmager i
Kjøbenhavn og erhvervede sig stort Ry for sine
udmærkede Kronometre. Han udgav 1804 en lærd
Afhandling paa Dansk og Fransk „Om Tidens
nøiagtige Afmaaling med Uhre" (ny Udg. 1838). —
En Brodersøn Fritz Jürgensen, f. 1820, d.
1863, er bekjendt for sine fortræffelige humoristiske
Tegninger af det kjøbenhavnske Folkeliv.
Jüterbogk ell. Jüterbock, By i den
preussiske Provins Brandenburg, ca. 8 Mil sydvest for
Berlin, har med de to umiddelbart tilstødende
Landsbyer Damm og Neumarkt 8,500 Indb.,
Væverier og Farverier samt betydelige Kvæg- og
Hestemarkeder. Her seirede Torstenson over Gallas 1644.
Jydepotter, et Slags for Danmark særegne
simplere Lerkar, som forarbeides i de jydske Hedeegne
og faar sin sorte Farve ved først at halvbrændes
(„smøges“) med rygende Lyng. De benyttes til
Kogekar.
Jydske Lov, en af de 4 gamle danske
Provinciallove, er den yngste og vigtigste af disse. Den skal i det
væsentligste være udarbeidet af Biskop Gunner i
Viborg og blev offentlig antagen som Lov paa en
Rigsdag i Vordingborg i Marts 1241. Den gjaldt for
Jylland, Fyen og de tilgrændsende mindre Øer; man
har tildels troet, at den ogsaa opnaaede Gyldighed
i Rigets øvrige Provinser, hvilket dog neppe var
Tilfældet, uden naar der i de andre Landsdeles
specielle Love manglede Bestemmelser for et
bestemt, i Jydske Lov omhandlet Tilfælde. Den
afløstes 1683 i Jylland og paa Fyen af Kristian
den femtes Lov, men vedblev med Forandringer
at gjelde for Slesvig.
Jylland, d. e. Jydeland, Jydernes Land,
se Art. Danmark, Nørrejylland og Slesvig.
Jæderen, en flad, skovbar Landstrækning i
Stavanger Amt, støder i Sydvest til Havet og
er forøvrigt omgiven af Dalerne og Ryfylke. Af
alle norske Landskaber har Jæderen mindst Lighed
med det øvrige Norge; dets Kyststrækning har faa
Havne og ingen Skjærgaard. Ved Kystens
nordlige Del strækker sig, indtil ¼ Mil fra Land,
en temmelig lang Sandbanke, Jæderrevet, som
er meget farligt for Seiladsen. Som en
Særegenhed for Jæderen kan ogsaa nævnes den Række
af Flyvesandstrækninger, som hist og her
forekommer langs Kysten; naar det i tørt Veir ryger
op med en Storm, sættes Sanden i Bevægelse,
føres afsted som et Snefog og bedækker og
ødelægger ofte dyrkede og dyrkbare Landstrækninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>