Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jæderen - Jäger, Gustav - Jæger- og Fiskerforening, Norsk - Jægere - Jægerkorps, Norske - Jägerndorf - Jægersborg - Jægerspris - Jælse - Jämtland - Järta, Hans - Jødekirsebær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jager
Man har i den senere Tid med Held begyndt
at dæmpe Sandflugtens Virkninger, fornemmelig
ved at beplante Flyvesandstrækningerne med
saadanne Planter (Strandrør, Marehalm osv.), som
trives i den løse Jordbund. Jæderen er kun for
en liden Del opdyrket; ifølge en i 1879 foretagen
Beregning skal dets dyrkede Areal udgjøre ca.
66,000 Maal, medens det uopdyrkede, men
dyrkbare skal udgjøre ca. ½ Million Maal. I 1881
paabegyndtes Dannelsen af et Aktieselskab til
Jæderens Opdyrkning efter stor Maalestok. Jæderen
hører forresten paa de dyrkede Steder til Norges
bedste Korndistrikter. I Syttiaarene begyndte et
Selskab at søge efter Stenkul paa Jæderen, men
uden noget Resultat.
Jäger, Gustav, tysk Historiemaler, f. 1808, d.
1871, uddannede sig i Leipzig og Dresden, gik
derefter til München og erholdt Veiledning af
Schnorr v. Carolsfeld og fik efter et Ophold i Italien
det Hverv at deltage i Udsmykningen af „Königsbau“
i München med Freskomalerier. Efter Udførelsen
af dette Hverv beskjeftigede han sig væsentlig med
Oliemaleriet, dog malede han 1846—18 Fresker i
Slottet i Weimar og 1850 igjen i München.
1847 blev han Direktør for Akademiet i Leipzig.
Hans Freskobilleder udmærker sig ved en ædel Ro,
Klarhed og Kraft; hans Staffelibilleder, især med
Emner fra den bibelske Historie, har ogsaa skaffet
ham megen Anerkjendelse.
Jæger- og Fiskerforening, Norsk,
stiftedes 1871 med det Formaal at fremme en
fornuftig Husholdning med de fredede Vildtsorter
samt Fiskearter i vort Land og i dette Øiemed
søge at 1) udvirke tidsmæssige Forandringer i
Lovene om Jagt og Ferskvandsfiske, 2) virke til
Forøgelse af Vildtstand og Fiskemængde, dels ved
at opmuntre til Ødelæggelse af de for Vildtet og
Fiskerierne skadelige Dyrearter, dels ved at
forhindre ulovlig Jagt og Fiskeri, dels ved at fremme
Foranstaltninger mere direkte sigtende til
Formerelse af Vildt og Fisk, og 3) opmuntre til
Dannelse af lignende Foreninger omkring i Landet,
der slutter sig til Hovedforeningen i Kristiania.
Kontingenten for Medlemmerne er Kr. 4.00 aarlig.
Bestyrelsen udgiver et Tidsskrift, „Norsk
Jæger- og Fiskerforenings Meddelelser“, som udkommer
med to Hefter aarlig.
Jægere, lette Infanteritropper, der især
anvendes som Tiraljører og Skarpskytter. — Ridende
Jægere, d. s. s. let Kavaleri.
Jægerkorps, Norske, dannedes under
Mobiliseringen af en Del af den norske Armé, som
skulde gjøre et Indfald i det vestlige Sverige under
dette Lands Krig med Rusland 1788, og
formeredes paa 6 Kompagnier i Tønsberg 19de September
s. A. Det bestod af Holstenske Jægerkorps,
Kongsvingerske lette Infanterikompagni samt Kontingenter
(Rifleskytter) fra Akershusiske, Smaalenske,
Oplandske, Vesterlenske og Bergenhusiske nationale
Regimenter. En Eskadron ridende Jægere
dannedes ved Kontingenter fra Akershusiske, Smaalenske
og Oplandste Dragonregimenter og underlagdes
Korpset, som med Over- og Underbefal,
Spillemænd og Menige tilhest og tilfods talte 785 Mand.
Efter Tilbagekomsten fra det korte Felttog
dimitteredes efterhaanden samtlige nationale og de fra
Holstenske Jægerkorps modtagne Soldater, og
Korpset blev opsat paa 4 hvervede Kompagnier (Plan
Isdeliisebcer
af 10de Decbr. 1788). Efterat Korpset havde
garnisoneret paa forskjellige Steder (Fredriksstad, Moss,
Kristiania) kom det 1801 til Kongsvinger og
udmærkede sig under Felttoget 1808 (Høland 19de
April, Rødenæs 5te Mai). Det samme var Tilfældet
1814, efterat Jægerkorpset siden 1810 havde
garnisoneret i Laurvik. Siden Foreningen med Sverige
har det stadig været forlagt til Kristiania. Det
afgiver Befal og Mandskab til den 1856 oprettede
norske Garde i Stockholm. Efter forskjellige
Omorganisationer opsattes Korpset 1867 paa 6
Kompagnier, hvoraf 1 (1ste) i Stockholm, 4 i Kristiania
og 1 paa Karl-Johansværn. Dette sidste
tilbagekaldtes 1869 og fordeltes 1877 paa de 4 i Kristiania
værende Kompagnier. For Tiden (1881) tæller
Jægerkorpsets 5 Kompagnier tilsammen 476 Mand,
hvoraf 26 Officerer, 89 Mand Underbefal og 361
Spillemænd og Menige. — Siden Vinteren 1793
94 har ved Korpset en Underbefalsskole været i
omtrent uafbrudt Virksomhed, og dets Bestemmelse
er nu at danne en for hele Infanteriet fælles
Underbefalsskole (navnlig for de høiere Grader).
Jägerndorf, By i det østerrigske Hertugdømme
Schlesien, ved Floden Oppa, med 8,500 Indb., var
tidligere Hovedstad i et eget Fyrstendømme, som
nu er delt mellem Østerrige og Preussen.
Jægersborg, Jagtslot i Gjentofte Sogn paa
Sjælland, nedrevet 1761. Dets Udbygninger
benyttes til Exercerskole for Husarregimentet. Efter
Jægersborg benævnes ogsaa den nærliggende
Dyrehave.
Jægerspris, Slot paa Sjælland, 6 Mil
nordvest for Kjøbenhavn, eiedes af Grevinde Danner
og blev efter hendes Død omdannet til en
Stiftelse for forladte og hjelpeløse Pigebørn.
Jælse, Prestegjeld i Stavanger Amt, bestaar
af Sognene Jælse og Erfjord.
Jämtland, se Jemtland.
Järta, Hans, svensk Politiker og Forfatter, f.
1774, d. 1847, tilhørte den adelige Slægt Hierta, men
hyldede allerede tidlig frisindede Anskuelser og
frasagde sig som oppositionelt Medlem af Rigsdagen
1800 sit Adelskab. Som Følge heraf afskedigedes
han fra sin Post som Protokolsekretær i
Justitsrevisionen, hvilken Post han havde faaet 1796.
Han virkede for Revolutionen 1809 og havde efter
denne betydelig Andel i Udarbeidelsen af den nye
Konstitution. 1809—11 var han Statssekretær
for Finanserne og 1812—22 Landshøvding i
Dalarne; derpaa levede han som Privatmand, indtil
han 1837 tog Ansættelse som Rigsarkivar, men
uden Løn. Dette Embede nedlagde han 1844.
1823—24 udgav han et politisk-literært Tidsskrift
„Odalmannen“ og skrev 1832 „Försök att
framställa Svenska lagfarenhetens utbildning ifrån
Gustaf I’s anträde til regeringen intill slutet
at 17da århundradet“, hvilket Skrift
prisbelønnedes af Vitterhetsakademiet. Han hører til de bedste
af Sveriges Prosaforfattere.
Jødekirsebær (Physalis Alkekengi), en i
Syd- og Mellemeuropa voxende fleraarig Plante
af Solanaceernes Familie, med ægformede Blade og
enkeltstaaende, smudsighvide, hjulformede Blomster
paa nikkende Stilke i Bladhjørnerne. Frugten
omsluttes af det udvoxede blæreformede Bæger og ser
ud som et Kirsebær. Smagen er syrlig-sød, dog
temmelig flau. — Til samme Slægt hører
Ananaskirsebæret (Ph. peruviana) fra Sydamerika,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
