Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jødekirsebær - Jødekristne - Jødeland - Jøder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Isdekistne
der undertiden dyrkes for sine velsmagende Frugters
Skyld.
Jødekristne, i den første Kirkes Tid de Kristne,
som tidligere havde været Jøder, modsat
Hedningekristne.
Jødeland, d. s. s. Palæstina, s. d.
Jøder, det af Juda afledede almindelige Navn
paa Hebræerne eller Israeliterne efter det
babyloniske Exil. Om deres Historie indtil Jerusalems
Ødelæggelse af Titus 70 e. Kr. se Art. Hebræer.
Paa Jerusalems Ødelæggelse fulgte en almindelig
Adspredelse af Jøderne til alle Kanter, skjønt ogsaa
en stor Del blev tilbage i Palæstina og udgjorde
Kjernen af dettes Befolkning. De gjorde gjentagne
Forsøg paa at befri sig fra Romernes Herredømme,
men uden Held; den sidste Opstand skete 132—35
under Bar-Cochbas Ledelse og dæmpedes af
Hadrian ved megen Blodsudgydelse, ved Landets
Plyndring og ved strenge Forholdsregler mod Jøderne,
hvilke tildels dog blev ophævede igjen under
Antoninus Pius. Jødernes Kaar paa de Steder, hvor
de udbredte sig, var ganske taalelige, indtil
kristendommen under Konstantin den store var bleven
Statsreligion, men da begyndte den kristne Stat
at udøve et stedse stærkere Tryk paa dem. I det
4de og 5te Aarh. bestemte Kirkemøderne
mangehaande Indskrænkninger i deres Frihed, idet man
især søgte at hindre Jøders Ægteskab med Kristne
og Kristnes Overgang til Jødedommen. En
Afbrydelse i denne trykkede Stilling fandt Sted under
Julianus Apostata, som begunstigede Jøderne paa
de Kristnes Bekostning og omgikkes med Planer
til at føre dem tilbage til Palæstina. 415
fordreves 100,000 Jøder fra Alexandria af Biskop
Cyrillus, og 418 udelukkedes Jøderne fra
Militærtjenesten; 429 blev deres Patriarkat i Tiberias
ophævet. Efter det vestromerske Riges Undergang
var deres Skjebne i de forskjellige Lande meget
forskjellig. I Italien, paa Sicilien og Sardinien
nød de forholdsvis gunstige Kaar, medens de i det
byzantinske Rige blev undertrykte og i Frankrige
og det vestgotiske Spanien i det 6te og 7de Aarh.
maatte gjennemgaa haarde Forfølgelser. I Asien
var deres Skjebne forholdsvis mild; de i
Palæstina værende Jøder indtog 614 med Persernes
Hjelp Jerusalem og tænkte paa at gjenoprette sit
gamle Rige, men blev kuede af Keiser Heraklius.
Muhamedanismens Udbredelse i det 7de Aarh.
forandrede meget Jødernes Stilling i de af
Muhamedanerne erobrede Lande. Fraregnet enkelte
mindre Forfølgelser levede de under Kaliferne og
de arabiske Fyrster i Ro og udbredte sig
navnlig fra det 8de Aarh. i det mauriske Spanien,
hvor de opnaaede en høi Grad af Velstand og
Dannelse og talte mange lærde Mænd blandt
sig. Flere Jøder var Livlæger, Astrologer,
Skrivere eller Raadgivere hos de mauriske Fyrster;
ogsaa hos mange kristne Fyrster fandtes spanske
Jøder som Livlæger og Finansmcænd. Værre end
i det mauriske Spanien var Jødernes Stilling i
de kristne Lande; i det byzantinske Rige var de i
det 8de Aarh. udsatte for store Forfølgelser, som
foranledigede dem til at udvandre til Khasarernes
Land ved Volga; her grundede de et Rige, som
bestod til Aar 1000. Senere blev deres Stilling
i det byzantinske Rige mere taalelig, men i
Begyndelsen af det 11te Aarh. brød der under Keiser
Basilius den anden nye Forfølgelser løs mod dem.
loder
I Neapel, Rom og paa mange andre Steder i
Italien levede Jøderne under lykkelige
Omstændigheder; Paverne beskyttede dem i Regelen, dog
maatte de fra det 13de Aarh. bære egne
Kjendemærker paa sin Dragt og fik fra det 15de Aarh.
i de italienske Byer et eget afsondret Kvartér
(Ghetto) at bo i. Paa Sicilien havde de
Grundeiendomme og en ordnet Kommunalforfatning; de
skaanedes her baade af Araberne og Normannerne
saavelsom af Fredrik den anden, men maatte senere
betale store Skatter og siden 1296 bære Kjendetegn
paa sin Dragt. Efterat man i Begyndelsen af det
15de Aarh. forgjeves havde forsøgt at omvende de
sicilianske Jøder, blev disse 1493 paa Ferdinand
den katholskes Befaling fordrevne fra Øen i et
Antal af 100,000 og nedsatte sig nu i Neapel. —
I Frankrige levede Jøderne i det 8de og 9de Aarh.
i blomstrende Kaar, navnlig i Paris, Lyon,
Languedoc og Provence; de besad Grundeiendomme og
havde en egen høieste Øvrighedsperson, magister
Judaeorum. Men den under de svage Karolinger
omsiggribende Geistlighed begyndte snart at
undertrykke dem; de maatte med store Summer kjøbe
sin Rettighed til at forblive i Landet og led fra
det 11te til Midten af det 14de Aarh. under
blodige Forfølgelser, til hvilke man som Paaskud
benyttede falske Anklager mod dem for at have
forgiftet Brøndene, røvet og dræbt kristne Børn osv.
Gjentagne Gange blev de fordrevne, men vendte
tilbage og fik mod Erlæggelsen af høie
Pengesummer sine Rettigheder fornyede, indtil de 1395
for stedse forvistes fra Mellemfrankrige. — Til
England var Jøder komne i det 9de Aarh.; 1189
udbrød en blodig Pøbelforfølgelse mod dem, og
under Johan uden Land maatte de for 4,000 Mark
Sølv kjøbe sig et Fribrev, som dog under Henrik
den tredie ikke beskyttede dem mod Undertrykkelse.
Man fratog dem Eiendom og Synagoger, berøvede
dem 1270 Retten til at besidde Grundeiendomme
og udviste dem efter mislykkede Omvendelsesforsøg
1290 af Landet. — I det tyske Rige var Jøderne
Keisernes Eiendom („Kammerknechte“) og blev som
saadan vilkaarlig bortskjænkede og solgte, pantsatte
og forflyttede fra det ene Sted til det andet.
Svære Skatter trykkede dem, og gjentagne
Folkeopstande og Forfølgelser lod dem næsten aldrig i
Ro. Især blev de haardt medfarne under en
Forfølgelse 1348—50 i Anledning af den sorte Død,
som af det overtroiske Folk tilskreves deres
Brøndforgiftninger osv. Ved denne Leilighed blev
Jøderne i det tyske Rige med Undtagelse af de
østerrigske Lande næsten udryddede, men de udbredte
sig dog snart igjen over de fleste Dele af
Tyskland. Fra det 13de Aarh. maatte de ogsaa her
bære en afstikkende Dragt; kun paa faa Steder
havde de Borgerrettighed og Grundeiendom, ellers
maatte de kun drive Handel og Aager, og selv heri
hindredes de ved, at deres Gjeldskrav gjentagne
Gange erklæredes for ugyldige. Endog Loven havde
haardere Straffe for jødiske Forbrydere end for
andre. I den senere Del af Middelalderen blev
Jøderne, som paa mange Steder maatte bo i egne
Gader, udviste af flere tyske Rigsstæder. — I
Schweiz besad de siden det 13de Aarh.
Grundeiendomme, men blev allerede fra det 14de Aarh.
forfulgte og paa flere Steder udviste. Mere Fred
og Ro nød de i Polen og Lithauen, hvor de fra
1264 endog havde visse Forrettigheder og senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
