Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Åberg, Gurli, (Tilføies S. 1, Sp. 1.)
- Aager, kf. (S. 1, Sp. 2), L. 3
- Aagesen, Andreas, (Tilf. S. 1, Sp. 2)
- Aal, kf. (S. 2, Sp. l)
- Aalborg, kf. (S. 2, Sp. 1)
- Aalekvabbe, kf. (S. 2, Sp. 1), L. 3
- Aalholm, Nils Matthias, (Tilf. S. 2, Sp. 1)
- Aar, kf. (S. 3, Sp. 1), L. 2
- Aarestrup, Carl Ludvig Emil, kf. (Tilf. S. 3, Sp. 2)
- Aarflot, kf. (S. 3, Sp. 2), L. 5 og L. 12
- Aarfugl, kf. (S. 3, Sp. 2)
- Aarhus, kf. (S. 4, Sp. 1)
- Aar og Dag, kf. (S. 4, Sp. 1), L. 4
- Aasæde, kf. (S. 5, Sp. 2), L. 3
- Abailard, kf. (S. 5, Sp. 2)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rettelser og Tillæg
til første Bind.
*
Åberg, Gurli, svensk Skuespillerinde, f. 1843,
debuterede 1862 paa Stockholms kongelige Theater,
som hun forlod 1868, hvorefter hun optraadte paa
„Mindra Theatern“ og i Göteborg. Efter en
Studiereise til Paris engageredes hun 1870 paanyt
ved det kgl. Theater, til hvilket hun senere har været
knyttet. 1871 og senere gav hun Gjesteroller i
Kristiania. I de første Aar gjorde hun mere Lykke
ved sin Skjønhed end ved sit Spil, der forekom
altfor kjøligt; senere har dog hendes Talent
kommet til afgjort Gjennembrud og i Forbindelse med
hendes udviklede sceniske Teknik gjort hende til
en feiret Kunstnerinde. Af hendes Roller kan
nævnes Beatrice i „Megen Støi for ingenting“,
Sara i „Onkel Sam“ („I den nye Verden“),
Berta i „Rolands Datter“, Lydia Walanoff i
„Familien Danicheff“ og Prinsesse Agnes i
„Dagvard Frey“. — (Tilføies S. 1, Sp. 1.)
Aager (S. 1, Sp. 2), L. 3, „høieste tilladte
Rente for Laan mod Pant“ osv., læs: „høieste
tilladte Rente i Almindelighed 5 af 100, dog er
Renten fri for kortsigtige (ɔ: 6 Maaneders)
Gjeldsbreve.
Aagesen, Andreas, dansk Jurist, f. 1826, d.
1879, var siden 1855 Professor ved Kjøbenhavns
Universitet i civil og romersk Ret. Han har
forfattet flere værdifulde juridiske Skrifter og
Afhandlinger, af hvilke navnlig hans „Tingsret“
er et fremragende Arbeide. — (Tilf. S. 1, Sp. 2).
Aal (S. 2, Sp. 1); istedenfor „Aal, en
Fiskeart, der hører til“ osv., læs: Aal (Angvilla),
Fiskefamilie af de Aaleartedes Gruppe
(Murænoides), der hører til, osv.
Aalborg (S. 2, Sp. 1) havde Februar 1880
14,150 Indb., Aalborgs Amt 96,205 Indb.
Aalekvabbe (S. 2, Sp. 1), L. 3, efter
„ligesom hos Aalen“, tilføi: Den føder levende Unger.
Aalholm, Nils Matthias, norsk Skolemand og
Forfatter, f. 1811, blev 1852 ansat som Adjunkt
ved Arendals Skole, hvor han senere har virket.
Han har udgivet en Række Skolebøger, deriblandt
en tysk og en fransk Læsebog, som begge har været
meget benyttede. 1838—47 udgav han under
Pseudonymet Theodor Reginald en Række
„Norske Noveller“, hvori han ikke uden Held
sluttede sig til M. C. Hansens Forbillede. Desuden
har han skrevet adskillige Leilighedsdigte m. m. og
en Tid redigeret „Den vestlandske Tidende“. —
(Tilf. S. 2, Sp. 1).
Aar (S. 3, Sp. 1), L. 2, „Dette kaldes det
tropiske Aar“ osv. indtil „Almanak- eller Kalenderaaret
regnes for 365 hele Dage“ (L. 13), læs: I
Astronomien gjøres Forskjel paa det tropiske Aar,
hvis Længde er 365 Dage, 5 Timer, 48 Min. og
47 Sekunder, og det sideriske, som er 20 Min.
23 Sek. længer. Forskjellen kommer af, at Solen
og Maanen paa Grund af Jordens Fladtrykning
fremkalder en langsom Forandring i den Stilling,
som Jorden indtager under sin Bevægelse om
Solen (Jevndøgnspunkternes Præcession). Det
sideriske Aar er Jordens egentlige Omløbstid; men
det tropiske, hvoraf Aarstiderne er afhængige,
danner Grundlaget for Almanak- eller Kalenderaaret,
der regnes for 365 hele Dage osv.
Aarestrup, Carl Ludvig Emil, dansk lyrisk
Digter, f. 1800, d. 1856, studerede Medicin og
virkede Størstedelen af sit Liv som praktiserende
Læge; ved sin Død var han Stiftsfysikus i Fyen.
Hans „Digte“ udkom 1838 og efterfulgtes efter
hans Død af „Efterladte Digte“ (1863). Han
var en original og livskraftig Digter, der især
udmærker sig ved sin varme, sanselige Erotik og
sin malende Fantasi, forenet med et djervt og
tiltalende Lune. Hans Vers er i høi Grad melodiske
og velklingende og forøger endnu mere det
tiltrækkende ved hans Digtning, der indtager en
fremragende Plads inden den danske Lyrik. — (Tilf.
S. 3, Sp. 2).
Aarflot (S. 3, Sp. 2), L. 5, „1792“, læs:
1798. — L. 12, „1794“, læs: 1795.
Aarfugl (S. 3, Sp. 2); istedenfor den indførte
Art. læs: Aarfugl (Tetrao Tetrix), Hønsefugl
af Skovhønsenes Slægt, er kjendelig ved sin
kløftede Hale, som dannes derved, at de yderste
Halefjer er forlængede og stærkt krummede udad. Hannen
er sort med et blaaligt Skjær og to hvide Striber
over Vingerne; Hunnen er mindre end Hannen
og spraglet med gulbrunt og sort. Aarfuglen lever
paa Heder og i Skovegne; den er almindelig i
Norge, hvor Aarhanen er fredet 15de Mai—15de
August og Aarhønen 15de Marts—15de August. —
Aarfuglen og Tiuren parrer sig undertiden
indbyrdes og frembringer derved et Bastardafkom, som
kaldes Rakkelhaner.
Aarhus (S. 4, Sp. 1) havde Februar 1880
24,830 Indb., Aarhus Amt 140,888.
Aar og Dag (S. 4, Sp. 1), L. 4, „en Dom
skal være exekveret“, læs: Overretsdomme skal
vare paaankede for Høiesteret.
Aasæde (S. 5, Sp. 2), L. 3, „sidste Besidders
Børn til at tiltræde Gaarden“, læs: sidste
Besidders ældste Søn til at tiltræde Gaarden paa
Skifte.
Abailard (S. 5, Sp. 2), læs: Abailard
ell. Abélard (udt. Abelar), lat. Petrus
Abaelardus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:15:04 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0969.html
