Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jøkler - Jølster - Jönköping - Jörg, Johann Christian Gottfried - Jörg, Josef Edmund - Jørgen eller Georg den hellige - Jørgensen, Christian - Jørgensen, Jørgen, se Jürgensen - Jørgensen, Nikoline Thomasine Henriette - Jørund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Døgnet. — Fra Sidevæggene af den Dal,
gjennem hvilken Jøklen bevæger sig, falder jevnlig
Sten og Grus ned paa den; dette føres med og
afsættes til Siderne i Form af Sten- og
Grusvolde, Sidemoræner. Den Sten o. lign., som
føres med, lige til Jøklen naar sit Endepunkt, og
smelter i Forbindelse med de Materialier, som
den skraber med sig nedentil, danner nedenfor
Endepunktet en Tvervold, Endemoræne, der kan naa
et Par hundre Fods Høide. Naar større
Stenblokke falder ned paa Jøklens Overflade, smelter
under Fremrykningen ofte Isen rundt omkring
stærkere bort end under Stenblokken, som derved
kommer til at hvile paa et Slags Fodstykke af Is
og danner et saakaldt Gletscherbord. I den
nederste Ende af Jøklerne danner sig ofte en
Isgrotte, ud af hvilken der strømmer en af den
smeltede Is opstaaet Bæk, og hvorfra der ogsaa ofte
blæser en kold Vind, som fører fine Ispartikler
med sig. Hele Ismassen er jevnlig fuld af
Sprækker, der, naar de skjules af nyfalden Sne, gjør
Jøklen farlig at passere. Hvor en Jøkel under
sin Fremrykning kommer til et brat Affald,
opstaar en Islavine eller et Gletscherfald. —
Jøkler forekommer i de høiere Fjeldkjæders Dale og
Kløfter, i Europa især i Alperne, hvor flere har
en Længde af et Par Mil og derhos en meget
anselig Tykkelse. De største i den gamle Verden
findes paa Himalaja. I Norge findes talrige
Jøkler, men alle af en forholdsvis ubetydelig
Størrelse. Island, Spitsbergen og fremfor alle
Grønland er fyldt med Jøkler. — I en tidligere
Jordperiode har Jøklerne havt en ulige større
Udbredelse paa den nordlige Halvkugle, hvad man
kan slutte af deres efterladte Moræner og andre
Mærker (se Istid).
Jølster, Prestegjeld i Søndfjord, Nordre
Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Aalhus og
Helgeim. — Jølstervand, Indsjø i Prestegjeldet,
ca. 2½ Mil lang.
Jönköping, By i Småland i Sverige, ved
Sydenden af Vettern, med 13,900 Indb., er Sæde
for Landshøvdingen i Jönköpings Län, for Göta
Hofret og Hovedkontoret for Smålands enskilda
Bank. Af Industri staar den storartede
Fabrikation af Fyrstikker øverst. — Jönköping nævnes
allerede i det 13de Aarh. og blev under Krigene
mellem Danmark og Sverige gjentagne Gange
afbrændt. 1809 sluttedes her Fred mellem
Danmark og Sverige. — Jönköpings Län
omfatter den nordvestligste og høiest liggende Del af
Småland, er 210 Kv.mil stort og har 197,000
Indb. Det deles i 6 Fogderier.
Jörg, Johann Christian Gottfried, tysk Læge,
f. 1779, d. 1856, studerede i Leipzig, hvor han
1805 blev Docent og 1810 Professor i
Fødselsvidenskaben samt Direktør for Fødselsstiftelsen.
Han fik betydelig Indflydelse paa Orthopædien, som
han drev efter nye og forbedrede Principer, men
især paa Fødselsvidenskaben, hvor han stræbte efter
at afskaffe al voldsom Indgriben fra Lægens Side
og isteden at overlade det meste til Naturens egen
Hjelp, et rigtigt Princip, som senere har vundet
almindelig Anerkjendelse. Han udgav flere
lægevidenskabelige og populær-medicinske Skrifter.
Jörg, Josef Edmund, tysk Politiker og
Historiker, f. 1819, studerede Theologi i München, var
i længere Tid Amanuensis hos Döllinger og gjorde
nu Historie til sit Hovedfag. Siden 1847 er han
baiersk Arkivar og siden 1865 Medlem af det
baierske Andetkammer, hvor han er Fører for det
ultramontane Parti. Af hans historiske Skrifter
kan nævnes den paa flittige Kildestudier byggede
„Den store Bondekrigs Historie“ (1850) samt de
tendensiøse Verker „Protestantismens Historie i
dens nyeste Udvikling“ (2 Bd., 1857) og „De
social-politiske Partiers Historie i Tyskland“ (1867).
1852 overtog han efter Guido Görres’s Død
Redaktionen af „Historisch-politische Blätter“.
Jørgen ell. Georg den hellige, efter
Legenden en asiatisk Kongesøn, som dræbte en frygtelig
Drage. Han blev i Middelalderen Ridderskabets
og senere Englands Skytshelgen.
Jørgensen, Christian, dansk Skuespiller, f. i
Kjøbenhavn 1812, blev allerede i en meget
ung Alder Elev ved det kgl. Theater i
Kjøbenhavn, men forlod snart dette, da der ikke
gaves ham Anledning til at forsøge sig i større
Roller, og gik til Kristiania, hvor han blev ansat
ved det strømbergske Theater. Efter dettes Brand
spillede han et Par Aar paa det dramatiske
Selskabs Theater, indtil han 1837 ved Kristiania
Theaters Oprettelse blev engageret ved dette.
Jørgensen var derpaa i en Række af Aar en af dette
Theaters dygtigste og mest alsidige Kunstnere. Han
optraadte i en Række Helteroller (f. Ex. som
Haakon Jarl i Oehlenschlägers Tragedie af samme
Navn) og Karaktérroller (saaledes hyppig i de
heibergske Vaudeviller); ogsaa Elskerroller spillede
han, især i sine yngre Aar, hvorhos hans gode
Sangstemme gjorde ham skikket ogsaa for
Operapartier, som f. Ex. Titelrollen i Mozarts Figaros
Bryllup. Fra Kristiania Theaters Oprettelse
fungerede han som Sceneinstruktør, først sammen med
Nielsen, Balling og Cronborg, senere alene. 1863
forlod han Theatret og døde 1874.
Jørgensen, Jørgen, se Jürgensen.
Jørgensen, Nikoline Thomasine Henriette,
dansk Skuespillerinde, f. 1791, d. 1847, var
1816—45 ansat ved Kjøbenhavns kongelige Theater,
hvor hun vandt stort Bifald som
Karaktérskuespillerinde baade i komiske og tragiske Roller.
Jørund, Biskop i Hamar fra 1285, Erkebiskop
i Norge fra 1287 til 1309, forsøgte først at følge
sin Forgjænger Jon Raudes Exempel i at hævde
Geistlighedens Magt ligeoverfor Kongemagten, men
maatte falde tilføie og indgaa Forlig med Erik
Prestehader. Han lod sig endog udnævne til
Kongens Jarl, hvilket foraarsagede heftige
Stridigheder med Paven og Korsbrødrene. Senere blev
han uenig med Haakon den femte, og man troede,
at han hemmelig begunstigede Kongens Fiender,
men hans kort efter paafølgende Død forhindrede
ialfald, at det kom til noget Brud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
