Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Acut - Adam af Bremen - Adams, Robert - Adamsbjerget - Adamsæble - Adel - Aderno - Adige - Adler, Jakob Georg Kristian - Adler, Johan Gunder - Adlerbeth - Adrastus - Adret - Adstringerende Midler - Aëtius - Afghanistan - Afhjemle - Aflægning - Afrancafados - Afrika - Afsprengning - Afsætning - Afvisning - Afzelius, Arvid August - Agamemnon - Agassis - Agave - Agesandros - Agnona - d’Agoult, Marie Catherine Sophie de Flavigny - Agra - Agricola, Martin - Agrippa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forløb og i forholdsvis kort Tid enten medfører
Døden eller helbredes. De fleste acute Sygdomme
er af feberagtig Natur. Den samme Sygdom kan
dels optræde acut, dels kronisk (s. d.)
Adam af Bremen (S. 11, Sp. 1), L. 10,
„Partz“, læs: Pertz.
Adams, Robert (S. 11, Sp. 2), „mest ansete
Arkitekt“, læs: mest ansete engelske Arkitekt.
Adamsbjerget (S. 11, Sp. 2), „Øen Ceylons
høieste Bjerg“, læs: et af Ceylons høieste Bjerge.
Adamsæble (S. 11, Sp. 2), „Strubehovedet“,
læs: den øverste Del af Strubehovedet.
Adel (S. 12, Sp. 1), L. 4 f. n., „ophævedes den
af Storthinget ved tre Beslutninger, i 1815, 1818
og 1821“, læs: ophævedes den ved en Lov af 1821,
som først sanktioneredes af Kong Karl Johan efter
3 Gange (1815, 1818 og 1821) ligelydende at
være antaget af Storthinget.
Aderno (S. 12, Sp. 2), „8,000“, læs: 15,000.
Adige (S. 13, Sp. 1), „48 Mil“, læs: 60 Mil.
Adler, Jakob Georg Kristian (S. 13, Sp. 1),
„1777“, læs: 1797.
Adler, Johan Gunder (S. 13, Sp. 1), efter
„f. 1784“ tilføi: d. 1852. — L. 8, „Udkast til
Norges Grundlov i 1814“, læs: et Udkast til
Grundlov for Norge, hvilket benyttedes meget ved
Grundlovens Forfattelse paa Eidsvold Vaaren
1814. — Sidste Linie: „lige til sin Død i 1852“,
læs: lige til hans Død 1848.
Adlerbeth (S. 13, Sp. 1), „Jøran“, læs:
Göran. — I Slutn. tilføies: Hans Søn Jakob
Adlerbeth, f. 1785, d. 1844, var en af
Hovedmændene ved Stiftelsen af „Götiska förbundet“.
Adrastus (S. 14, Sp. 2), læs: Adrastos.
Adret (S. 14, Sp. 2), læs: Adræt (egentl.
fr. adroit, udt. adroa).
Adstringerende Midler (Adstringentia)
kaldes i Lægekunsten saadanne Midler, som gjør de
dyriske Væv tættere og fastere, deres Kanaler
snevrere og Afsondringerne sparsommere. Dette sker
mest ved kemisk Indvirkning paa det opløste
Æggehvidestof i Safterne. Adstringerende Midler bruges
for at stille Blødning, endvidere ved Katarrher,
Svulster o. lign. De vigtigste saadanne Midler
er alle garvesyreholdige Stoffer, desuden Alkohol,
Alun, eddikesurt Bly, svovlsur Zink, Kobber og Sølv
(Helvedessten) m. fl. — (Tilføies S. 14, Sp. 2.)
Aëtius (S. 15, Sp. 1), sidste L., „453“, læs:
454.
Afghanistan (S. 15, Sp. 2), L. 3, „12,000“.
læs: ca. 13,000. — Tilf. Art.: Vaaren 1879
afsluttede England med Jakub Khan en Fred,
hvorved dets indiske Besiddelser fik en mere
betryggende Grændse mod Nordvest. Kort efter blev
den engelske Gesandt i Kabul, Major Cavagnary,
tilligemed hele hans Følge, ialt 67 Mand, dræbt
ved en Pøbelopstand. England sendte nu
Tropper til Landet, og da det viste sig, at Jakub
Khan stod i hemmelig Forbindelse med de oprørske
Stammehøvdinger, blev han fængslet af
Englænderne og ført til Indien, hvorefter en af hans
Slægtninge, Abdurrhaman, blev indsat som Emir.
Denne er imidlertid med afvexlende Held bleven
bekjempet af en anden Tronprætendent, Ejub eller
Ayub Khan, hvorfor han bliver støttet af engelske
Tropper (1881).
Afhjemle (S. 16, Sp. 1), „med Ed“, læs: i
Henhold til forhen aflagt Ed.
Aflægning (S. 16, Sp. 2), L. 3. „Den stikkes
med Spidsen op“ osv., læs: Den bringes, uden
at skjæres løs fra Moderplanten, 4—6 Tommer
ned i Jorden, idet den fastholdes i bøiet
Stilling ved en Trækrog, saaledes at Spidsen kommer
til at staa ret op. Den under Jordskorpen værende
Del vil da skyde Rødder, hvorefter Grenen kan
løsnes fra Træet. Ved flere Træsorter bruger
man at gjøre et Indsnit i den i Jorden værende
Del af Grenen for at befordre Roddannelsen.
Forskjellig fra Aflægning er Formering ved
Stiklinger (s. d.).
Afrancafados (S. 17, Sp. 1), læs:
Afrancefados. — L. 2, „Napoleon den første“, læs:
den franske Invasion.
Afrika (S. 17, Sp. 2), L. 10 f. n., „Dadel-“,
læs: Daddel. — S. 18, Sp. 1, L. 4—5 f. n.,
„Daareyrier“, læs: Duveyrier.
Afsprengning (S. 18, Sp. 2), sidste Linie,
„der afkradses“, læs: de afkradses.
Afsætning (S. 19, Sp. 1), istedenfor sidste
Punktum læs: Den giver ikke Ret til at søge
Fyldestgjørelse ved Salg af det udlagte.
Afvisning (S. 19, Sp. l), L. 4, „den lider“,
læs: dens Paastevning lider.
Afzelius, Arvid August (S. 19, Sp. 1), d. 1871.
Hans Hovedverk er „Svenska folkets sagohäfder“
(11 Bd., 1839—70).
Agamemnon (S. 19, Sp. 2), tilføi: Han
dræbtes efter Tilbagekomsten fra Troia af sin utro
Hustru Klytæmnestra og hendes Elsker Ægisthos.
Agassis (S. 19, Sp. 2), læs: Agassiz (udt.
Agasi). — Alexander Agassis, læs:
Alexandre Agassiz.
Agave (S. 19, Sp. 2), sidste Linie, „vildt“,
læs: forvildet. — Tilføi: Den mexikanske Agave
giver, naar Endeknoppen, hvoraf Blomsterstanden
skulde have udviklet sig, udskjæres, rigelige Mængder
af en sød Saft, som blandes med Vand og gjærer,
hvorved den leverer en behagelig forfriskende og let
berusende Drik, som kaldes Pulque og er
Mexikanernes Yndlingsdrik.
Agesandros (S. 20, Sp. 1), „ca. 430 f. Kr.“
osv., læs: nævnes sammen med Billedhuggerne
Polydoros og Athenodoros som Laokoonsgruppens
Mester. Om denne Gruppe er fra Titus’ Tid,
eller den tilhører den rhodiske Billedhuggerskole,
som blomstrede i det 3die Aarh. f. Kr., er et
meget omtvistet Spørgsmaal.
Agnona (S. 20, Sp. 2), læs: Agnone (udt.
Anjaane).
d’Agoult (udt. dagu), Marie Catherine Sophie
de Flavigny, Grevinde, fransk Forfatterinde, f. 1805,
d. 1876, ægtede 1827 Grev d’Agoult og gjorde
derpaa længere Reiser i flere europæiske Lande.
Fra 1841 skrev hun i „La Presse“ flere smukke
Noveller under Pseudonymet Daniel Stern,
som hun derefter beholdt. Senere leverede hun
historiske, novellistiske, politiske og æsthetiste Arbeider,
af hvilke man pleier at sætte de i sit Slags
fortræffelige „Esquisses morales“ (1849) høiest. —
(Tilføies S. 21, Sp. 1.)
Agra (S. 21, Sp. 1), „120,000 Indb.“, læs:
ca. 100,000 Indb.
Agricola, Martin (S. 21, Sp. 1), L. 3, „den
første“, læs: i Tyskland en af de første.
Agrippa (S. 21. Sp. 2), „Vipsonius“, læs:
Vipsanius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
